Оглавление
Noemi Katznelson. Udsatte unge, aktivering og uddannelse
FORORD
LÆSEVEJLEDNING
DEL I - BAGGRUND. 1. Udsatte unge. 1.1 Hvad handler afhandlingen om?
1.2 Afhandlingens problemstilling
2. Metoder, forskningsfelter og begreber
2.1 Undersøgelsens genstandsfelt
2.2 Kvalitative metoder
2.3 Det teoretiske bagland
2.4 Udsatte unge som gruppe og begreb. Unge i aktivering
Begrebet udsatte unge
Hvem er de unge i restgruppen?
2.5 Individualisering som begreb og ramme
Begrebet individualisering
Den institutionelle individualisering
De individuelle metoder
Den bevidsthedsmæssige individualisering
Individualisering som opløsningen af socialiteten – en neoliberal variant
Teorien om individualisering – individualiseringstesen
Forskellige funktioner
2.6 En tidligere undersøgelse
2.7 Det producerede datamateriale
Deltagerobservationer
Kvalitative interview
Fokusgruppeinterview
2.8 Et kvalitativt overgreb? Forskning i/med udsatte unge
Udfordring: At få en interviewaftale i stand
Udfordring: Situationen læses forkert
Udfordring: Interviewpersonen er fremmed over for interviewsituationen – modsat forskeren
Udfordring: Den unge har voldsom modstand mod situationen
Udfordring: Den professionelle distance sløres
3. Tendens til institutionel individualisering?
3.1 Tiltag og aktører på forskellige niveauer
3.2 EU
3.3 Arbejdsmarkedet
3.4 Uddannelsespolitikken
3.5 Arbejdsmarkedspolitikken
3.6 Den nuværende politik i forhold til de udsatte unge
3.7 Forvaltningsniveau
3.8 Opsamling
4. Dømt til individualisering?
4.1 Teoretisk mangfoldighed
4.2 Fra containersamfund til refleksiv modernisering
4.3 Individualisering som fælles skæbne
4.4 Individualisering som grundlæggende struktur
4.5 Den aktive ‘gør-det-selv’-biografi
4.6 Sammenbruds-biografier
4.7 Institutionernes øgede betydning
4.8 Uddannelse og individualisering
4.9 Arbejde og individualisering
4.10 Marginalisering fra arbejdsmarkedet
4.11 Diffus marginalisering frem for klasse
4.12 Eftertanke over teorien og dens udsagnskraft
4.13 Opsamling
DEL II – MØDET MELLEM DE UNGE OG PROJEKTERNE. 5. Introduktion til analyserne
5.1 Analysemetoder
5.2 Hvorfor cases?
5.3 De analytiske trin forud for casene
5.4 Konstruktionen og fremstillingen af casene
5.5 Udformningen af casene og analysetemaer
5.6 Analysernes eksemplaritet
5.7 Hvorfor har jeg valgt denne analyseform, og er den valid?
5.8 Projekterne
5.9 Casen om afklaring af de unges fremtid
5.10 Casen om det nærværende fravær
5.11 Casen om de unges her og nufællesskaber
5.12 Casene som samlet konstruktion
5.13 Om analysen af unges arbejdsorienteringer
6. Afklaring af unge
6.1 Afklaring set i et generelt ungdomsperspektiv
6.2 En case om afklaring af udsatte unge
6.3 Perspektiver på afklaring
6.4 Hvad betyder afklaring for de unge?
6.5 Forskellige (uddannelses)planer
6.6 Planernes funktion
6.7 Vejledning som redskab til afklaring
6.8 Praktiksøgning som redskab til afklaring
6.9 Værkstedsarbejde som redskab til afklaring
6.10 Hvad betyder afklaring for projektet?
6.11 Hvad betyder afklaring for vejlederne/projektmedarbejderne?
6.12 Modsatrettede perspektiver på afklaring
6.13 Hvordan kvalificeres afklaringsprocesserne?
6.14 Opsamling
7. De unges nærværende fravær
7.1 Fraværet set i et generelt ungdomsperspektiv
7.2 En case om unges fravær
7.3 Perspektiver på det nærværende fravær
7.4 Det individuelle fravær
7.5 Fest og farver – individualiseringen har kontortid kl. 9-15
7.6 Det kollektive fravær
7.7 De ansattes opfattelser af fraværet
7.8 Behovet for meningsfulde aktiviteter
7.9 Opsamling
8. Her og nu-fællesskaber
8.1 Fællesskab set i et generelt ungdomsperspektiv
8.2 To fortsættelser om fællesskaber
8.3 Perspektiver på fællesskaber
8.4 Fællesskaber med de ansatte
8.5 Fællesskaber mellem de unge
8.6 Opsamling
DEL III - DE UNGE. 9. Udsatte unges arbejdsorienteringer19
9.1 Unge med en klassisk lønarbejdsorientering
9.2 Unge med en diffus lønarbejdsorientering
9.3 Unge med en mulighedsforstyrret arbejdsorientering
9.4 Unge med en interessestyret arbejdsorientering
9.5 Fra klassisk lønarbejde til individualiseret arbejde?
9.6 Opsamling
DEL IV - KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER. 10. Udsatte unge i individualiseringens krydsfelt
10.1 Institutionel individualisering gør udsatte unge mere udsatte
Uddannelse og arbejde presser sig på som valgarenaer
En refleksiv tænkemåde fordres
Aktiv selvforvaltning er en del af individualiseringen
Ansvaret placeres hos den enkelte
Individualiseringen udgør et samlet kravkompleks
Individualiseringen er et standardiserende vilkår
10.2 Udsatte unge reagerer på den institutionelle individualisering. Både de unge og de ansatte er medproducenter af individualiseringen
Tendensen til bevidsthedsmæssig individualisering
De ansatte og projekterne anses for at have løsningerne
Fravær som reaktion
Individualiseringen skaber fællesskaber
Modindividualisering og dobbeltindividualisering
10.3 Projekterne lever ikke tilstrækkeligt op til deres målsætninger. At tage udgangspunkt i den enkelte
At fremme integrationen i uddannelse eller arbejde
At tilbyde individuelle valgmuligheder
Manglende reel institutionel individualisering
10.4 Hvad kan gøres bedre?
De individuelle metoder kan være gode, den institutionelle individualisering problematisk
Reelle valgmuligheder til de udsatte unge
‘Gør-det-selv’-biografien omsat til pædagogisk metode
Udsatheden afhænger også af konteksten
Subjektivt og objektivt meningsfyldte aktiviteter
Den sociale funktion må ikke undervurderes, men den skal styres
Forskellige unge har brug for forskellige ting
10.5 Arbejdsorienteringer kan kvalificere tilgangen til de unge
Unge med en klassisk lønarbejdsorientering
Unge med en diffus lønarbejdsorientering
Unge med en mulighedsforstyrret arbejdsorientering
Unge med en interessestyret arbejdsorientering
Fælles for det store flertal af de udsatte unge
10.6 Et teoretisk efterskrift. Væsentlige aspekter af de udsatte unges situation kan begribes vha. individualiseringsteorien
RESUME
Tendens til institutionel individualisering
Projekternes rolle
De unges reaktioner
LITTERATURLISTE
Noter
