Оглавление
Peter Gundelach. Klimaets sociale tilstand
Forord
KAPITEL 1. Unge og klimaforandringer. Temperaturen stiger
Denne bogs bidrag til klimaforskningen
Hvorfor unge?
Nogle få nøgletal
Klima, miljø, natur – sammenvævede begreber
Fire profiler
MIKKEL – ”Livet skal jo leves”
FREJ – ”Vi får aldrig det tabte tilbage”
MATHIILDE – ”Den, der sparer, har”
MALOU – ”Hvorfor gør politikerne ikke noget?”
Analytiske greb
De unges fremtidsvisioner
KAPITEL 2. Klimaforandringer – svære at forstå
Svært at blive enige om årsager til klimaforandringer
Svært at forstå forklaringer på klimaændringer
Svært at vide om en ændret adfærd har nogen virkning
Hvem skal gøre noget for at modvirke klimaforandringerne?
Energiforbrug er bare noget, der følger med hverdagen
Svært at forholde sig til fremtidens klima
Bekymring, viden og handlemuligheder
KAPITEL 3. Klimavenlige værdier og handlinger
Hvad betyder klimavenlige værdier
Hvad kan forklare klimavenlige værdier?
Den sociale baggrunds betydning for klimavenlighed
Kønnets betydning for klimavenlighed
Opdragelsens betydning for klimavenlighed
Politiske holdningers betydning for klimavenlighed
Hvad forklarer klimavenlige værdier?
Forklaringer på klimavenlig adfærd
Hvad betyder klimavenlig adfærd?
Analyse af klimavenlig adfærd
Er de unge villige til at bruge bilen mindre?
Bil og børn
Har de unge til hensigt at flyve mindre?
Betydningen af økonomi som værdi
Betydning af netværk for klimavenlighed
Betydning af moral for klimavenlighed
Offentlig eller personlig moral
Moral og klimaværdier
Klimavenlige værdier og handlinger
KAPITEL 4. Hvad unge ved og ikke ved om klimaforandringer
Global opvarmning – er det noget, man hører om?
Hvad ved de unge om klimaforandringer?
Informationsspiraler
Informationssøgning – hvad kommer først?
Hvorfra får man viden?
Viden og informationssøgning
Hvem ved mest om klima?
Klimaværdier er centrale for viden
KAPITEL 5. Klima og politisk handlen
Hvem har ansvaret for at gøre noget?
Sammenhæng mellem de fire aktører
Tillid til handlekraft
Politiske indgreb
Tilslutning til konkrete ændringer
Politik og forandring
KAPITEL 6. Klimalivsstile hos unge?
Teoretisk perspektiv: Socialt rum, kapitalformer og livsstil
Er klima et selvstændigt felt?
Målestokke for klimaadfærd
Konstruktionen af klimafeltet
Sig mig, hvor meget du sparer på varmen – og jeg skal sige dig, hvem du er!
De hverdagsbekvemme
De klimabevidste
De ligeglade
Feltet for de klimainteresserede
Den eksisterende livsstil afgør omfanget af klimahandlinger
KAPITEL 7. Verdenssyn som struktur for klimaopfattelser
Hvorfor inddrage ”verdenssynet”?
Gruppe-gitter-typologien og de fire levemåder
Hvordan har vi grupperet de unge?
Verdenssynet hos et udsnit af danske unge
De unge individualister
De unge egalitære
De unge hierarkikere
De unge fatalister
Hvad fortæller modellen og de unges indplaceringer?
Fra individuelle verdenssyn til naturen som fælles samlingspunkt
KAPITEL 8. Klimaforandringer og hverdagslivets praksisser
’Klima’ som det, vi gør: Mening gennem praksis
Mening gennem organiserende principper
Organiserende princip 1: ”Min krop er mit udgangspunkt”
Organiserende princip 2: ”Ens hverdag må være praktisk”
Organiserende princip 3: ”Den, der sparer, har”
At leve ”det klimavenlige liv”
KAPITEL 9. Klimaområdet – et nyt terræn
Klimaspørgsmålets lave prioritet hos de unge
Klima, miljø, natur – begrebernes sammenfald
Bekymrede unge
Handlinger og viden
Vaner
Hvem skal gøre noget?
Perspektiver
Fra vaner til visioner
Noter
APPENDIKS. En flerhed af metoder
Kvalitativ metode
Udvælgelse af informanter
Transskription, kodning og analyse
Douglas’ gruppe-gitter-model
Øvrige etnografiske metoder
Deltagerobservation: Skraldning – et særligt unge-fænomen
Kvantitativ metode
Indsamlingsdesign
Indsamlingsperiode, svarprocent og repræsentativitet
Spørgeskemaer og dataindsamling
Analysemetoder
Grafisk modelanalyse
Korrespondanceanalyse
Variabeloversigt til korrespondanceanalyse
Udvælgelse af informanter fra korrespondanceanalysen
Litteratur
