Man siger at sporten er i krise. Den kan ikke lAengere legitimeres som noget sAerligt sundt, dannende eller demokratisk, og ikke mindst dopingdebatterne har udfordret dens berettigelse. Men maske kan sporten reddes, hvis den indlemmes i det Aestetiske felt og gives vAerdi som kunst? Denne bog prAesenterer en samlet gennemgang af dansk litteraturs sportsskildringer og svarer at et Aestetisk blik pa sport kan vAere et givende supplement, men ikke nogen redning for sporten.Litteraturens billede af sporten viser sig at vAere meget traditionelt. Sporten beskrives ofte som naturlig, autentisk og umiddelbar, og den forbindes nAesten altid med noget seksuelt, religiost, infantilt eller etnisk. Rationalitet og kultur sAettes i modsAetning til sportens sanselighed: Den typiske sportsroman handler om en fortAeller der gerne ville have vAeret god til sport, men ikke er det og derfor ma skrive om det i stedet for – ofte ved at portrAettere en barndomsven som er god til sport, men darlig til at skrive.Kunst og konkurrence argumenterer for at litteraturen kan fortAelle os noget vigtigt om sporten, men uden at den dermed kan hAeves over de aktuelle problemer. Det er i ovrigt heller ikke sikkert at sporten har brug for at blive reddet. Maske skal den bare have lov at vAere sig selv lidt.
Оглавление
Peter Heller Lutzen. Kunst og konkurrence
FORORD
DEL I. HVAD ER SPORTSLITTERATUR?
Litteratur og journalistik
Formen – kan litteraturen ligne sport?
Hvad er sport?
Fra gymnastik til sport
DEL II. LITTERÆRE SPORTSMOTIVER
Sport for sportens skyld – den autonome opfattelse
Tilskuerens blik på sporten – den receptive opfattelse. Fankultur som fænomenologisk korrektion
Sport som autentisk nærvær, mystik og religion – idealistiske opfattelser
Kropstænkning som autenticitetsnærvær
Sekundantfortælleren
Sport og seksualitet
Sport og religion
Sport som arbejde og politik – ideologiske opfattelser
Sport og arbejde
Sport og politik
DEL III. SPORT OG ÆSTETIK. Sport som kunst
Sportens ide
Sportens mening
LITTERATUR. Liste over den omtalte skønlitteratur
NOTER
Отрывок из книги
PETER HELLER LÜTZEN
KUNST OG KONKURRENCE
.....
Af rent analytiske grunde vil det i nogle situationer være nyttigt med en slags modbegreb til sporten, og her foreslås begrebet ’gymnastik’ – fordi det rummer en række vigtige træk der adskiller den fra sporten. Sporten er altså hovedbegrebet, og gymnastikken vil kun optræde som en slags modbegreb.
Gymnastikken er i Norden udviklet fra den såkaldte tyske gymnastik, som primært havde militær uddannelse for øje, til den lingske, eller svenske, gymnastik som mod slutningen af 1800-tallet vinder indpas i de nordiske lande og helt fortrænger den tyske. Den lingske gymnastik, opfundet af den svenske teolog, forfatter og gymnastikpædagog P.H. Ling (1776-1839), havde udviklingen af naturlige, sunde kroppe som sit mål (om den faktisk er sund at dyrke, er en anden sag. Den har en ideal fordring om at være sund). Konkurrenceelementet i denne kropskultur er svagere, den har træningen af kroppen som primært formål. Med sporten er det nærmest omvendt, den bruger kroppen som redskab til opnåelse af noget der ligger uden for kroppen, det være sig point, en bestemt tid, en bestemt højde eller lignende. Hvor gymnastikken altså ideelt set har kroppen som mål, har sporten overskridelse af kroppen som sit mål. I sport gælder det om at gøre noget hurtigere, højere, længere eller bedre end nogle andre.11
