Livets hemmelighed blev afsloret i 1953, hvor James D. Watson og Francis Crick offentliggjorde en model af DNA-molekylet.Modellen har siden haft en kolossal indvirkning pa videnskaben og samfundet.Indlejret i molekylets yndefulde kurver la noglen til en helt ny videnskab, molekylAerbiologien, der over de efterfolgende 50 ar har givet os en forbloffende indsigt i vores arts biologi. Ligesa betydningsfuld har indvirkningen vAeret pa lAegevidenskaben, fodevareproduktionen og retssystemet. DNA er ikke lAengere noget, der kun interesserer forskere i laboratorier; det vedkommer os alle.Mennesket. Den genetiske arv giver i et letlAeseligt sprog og ved hjAelp af pAedagogiske illustrationer sin lAeser redskaberne til at forsta den basale genetiske teori om DNA og det humane genom. Med udgangspunkt i denne teori tager forfatteren lAeseren pa en spAendende rejse, der belyser sporgsmalene om menneskets oprindelse, udvikling og sygdom. Bogen slutter med et bud pa den fremtidige evolution inden for biologi.Peter K.A. Jensen er ledende overlAege ved Klinisk Genetisk Afdeling pa Aarhus Universitetshospital. Han har tidligere udgivet populAere boger om menneskets oprindelse.
Оглавление
Peter K. A. Jensen. Mennesket
FORORD
KAPITEL 1. DNA – LIVETS HEMMELIGHED
KAPITEL 2. MENNESKETS ARVEMASSE – DET HUMANE GENOM
KAPITEL 3. EVOLUTION
KAPITEL 4. MENNESKETS OPRINDELSE
KAPITEL 5. MENNESKEHEDENS MANGFOLDIGHED
KAPITEL 6. GENER, EVOLUTION OG SYGDOM
KAPITEL 7. HVOR ER VI NU – OG I DEN NÆRE FREMTID?
ORDLISTE
SUPPLERENDE LITTERATUR
INDEKS
Отрывок из книги
Peter K.A. Jensen
Den genetiske arv
.....
Plasmider hører til de simpleste vektorer, hvor kun relativt korte (mindre end 104 basepar) DNA-sekvenser kan indsættes. En anden type vektorer er de såkaldte YACs (Yeast Artificial Chromosomes), der opformeres i gærceller. Humane DNA-sekvenser på op til 106 basepar kan indbygges i gærceller. Indbygningen sker i form af et “kunstigt kromosom”, der kopieres ved siden af gærcellens egne kromosomer. YACs har imidlertid vist sig at være temmelig ustabile, hvorfor man i dag hovedsageligt anvender BACs (Bacterial Artificial Chromosomes), der i gennemsnit indeholder humane DNA-sekvenser på 150.000 basepar. BACs blev i vid udstrækning anvendt i forbindelse med sekventeringen af det humane genom (kapitel 2).
Det første humane gen, der blev klonet ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi og efterfølgende fuldstændig sekventeret, var genet for β-globin (1978), der som tidligere nævnt indgår i dannelsen af hæmoglobin. I løbet af 1980’erne lykkedes det ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi at kortlægge og klone vigtige sygdomsgener hos mennesket. Som eksempler kan nævnes generne for chorea Huntington (Huntingtons sygdom), cystisk fibrose og Duchennes muskelsdystrofi, der er en af de hyppigste og alvorligste former for muskelsvind.
