Оглавление
Rolf Reitan. FortAellerfiktionen
FORORD
1. NARRATOLOGISK REVOLUTION. DET MAGISKE ÅR
ÉMILE BENVENISTE. Den generelle lingvistiks problemer
Subjektiviteten i sproget: jeg og du
Tid: talens instans
Person og ikke-person
Historie og litteratur
Men hvad med romanens tid?
ROLAND BARTHES. Strukturel lingvistik som model
Fortælleren
Anti-mímesis
Narrationens niveau: narratologiens paradigme
GÉRARD GENETTE: ›BERETNINGENS GRÆNSER‹ Diskurs
Gambara
Indsatsen
1972: GENETTES DISCOURS DU RÉCIT. INDLEDNINGEN
2. FORTÆLLING OG TID. DISKURS OG HISTORIE
ORDEN. Anakronier
Makronalyse af På sporet af den tabte tid
A5 (Swanns verden, s. 7-13)
B2 (Swanns verden, s. 13-51)
C5 (Swanns verden, s. 51-52)
D5’ (Swanns verden, s. 52-56)
E2’ (Swanns verden, s. 56-209)
F5 (Swanns verden, s. 209-210)
G1 (Swanns verden, s. 211-434)
H5-I4 (Swanns verden, s. 435)
J3 (Fra Swanns verden, s. 435 og resten af På sporet af den tabte tid)
Primærfortælling og andre begreber og termer
Prousts helt særlige løsning
Prolepser
Mod akroni
VARIGHED (HASTIGHED, RYTME) Anisokronier
FREKVENS
Det vældige spil med tiden
Kritikken »i teoriens tjeneste«
3. FORTÆLLEMÅDEN (MODUS) DISTANCE OG PERSPEKTIV
DISTANCEMODALITETEN
AT FORTÆLLE BEGIVENHEDER
I enhver fortælling en fortæller?
AT FORTÆLLE TALE
»Fortælleren« …
… som historiker?
PERSPEKTIVMODALITETEN (SYNSVINKLER)
KRITIK OG FORVIRRING: MIEKE BAL
Hvem ser i ydre fokalisering?
o-fokaliseringen som narrativt instrument
MODULATIONER: PARALIPSE OG PARALEPSE
Fokalisering eller synsvinkel?
Information og interpretation
PROUSTS POLYMODALITET
Fokaliseringer, fortællepositioner og alvidende fortæller
4. FORTÆLLESTEMMEN. DEN NARRATIVE INSTANS
NARRATOLOGIKKEN
(A) NARRATIONENS TID
(B) NARRATIVE NIVEAUER
Forfatter-fortællere
»Virkelige« karakterer
Andre typer ekstradiegetisk narration
Metalepser
Prousts pseudo-diegetiske fortællen
(C) »PERSON«: HETERO-OG HOMODIEGETISK FORTÆLLING
Terminologien
Prousts autodiegetiske narration
FORTÆLLERENS FUNKTIONER
1. Narrativ funktion (aspekt: historien)
2. Regifunktionen (aspekt: den narrative tekst)
3. Kommunikationsfunktionen (aspekt: den narrative situation)
4. Bevidnelsesfunktionen (aspekt: fortællerens forhold til historien)
5. Den ideologiske funktion (didaktisk aspekt)
LE NARRATAIRE
»MYTEN« OM FORTÆLLINGER UDEN FORTÆLLERE: ANN BANFIELD
5. FIKTIONER. NARRATOLOGISK FIKTIONSTEORI
»Systemet«
KÄTE HAMBURGER OG FIKTIONENS BEGREB
1. eksempel: Adalbert Stifter, »Der Hochwald«
2. eksempel: Eichendorff, Ahnung und Gegenwart
3. eksempel: Herman Hesse, Narziß und Goldmund
»SYNSVINKLER«
DEN EPISKE FORTÆLLER: DIGTERFORTÆLLEREN
FIKTIONENS IRREVERSIBILITET. I FORTÆLLINGEN
DÆKNING, DIALOG; DRAMA
ET PROBLEM?
JEGFORTÆLLINGEN
Om at sabotere jegfortælleren
GENETTES HAMBURGERRECEPTION
KONFRONTATIONER
PERSPEKTIVER
LITTERATUR
INDEKS
