Оглавление
Soren Billeschou Christiansen. Pa den forkerte side
Forord
1. Baggrunden for retsopgøret
Besættelse og samarbejde
Det vanskelige samarbejde
Den store arbejdsgiver
Forsøg på nazistisk magtovertagelse
I kamp for Tyskland
Nationalt sindelag
Samarbejdet bryder sammen
Terror og utryghed
Befrielse
Arrestation og internering af landssvigere
Det retslige opgør
Lovgivningen
Retten er sat
Kritiske røster
Udrensning og folkeligt opgør
Den sande historie
Aviser og ugeblade
Ude i kulden
2. Sammen er vi stærke. Historien om Svend Koefoed-Jensen og Landsforeningen af 6. maj
Fra land til by
En lille politiker i maven
Landsforeningen af 6. Maj
Budstikke og Revision
I offentlighedens søgelys
En landsforening?
Polemik om medlemstal
Landsforeningens økonomi
En hjælpende hånd
Landsforeningen som arbejdsformidling
En social forening
Frimenigheder
En politisk forening?
Partidannelse
En ny strategi
Farvel til landssvigermiljøet
3. Sandheden går frem for alt. Historien om Aksel Olesen og avisen Revision
Fra små kår
Journalisten og debattøren
Tilbage til rødderne
Hos DNSAP
National-Socialisten
Uro i partiet
Besættelsen
Arrestation og internering
Sandheden skal frem
Offentlighed som strategi
Revision
Gennemslagskraft
A. Olesens forlag
Harald Bergstedt
Frede Jordan
Forfatteren Olesen
Rostock-mødet
Olesen går ind i sagen
Sammensværgelsen
Kommissionsdomstolen
Rostock-sagens konsekvenser
Centrum for landssvigermiljøet
Organisatorisk arbejde
Kontaktperson
Gamle Ole
Overlevelseskamp
Revision lukker
4. For Danmark og Europa. Historien om Erik Lærum og Dansk Frontkæmperforbund
Soldat til fingerspidserne
I modvind
Medlem af DNSAP – Nationalsocialist eller nationalist?
Politiske ambitioner
I tysk krigstjeneste
I krig på Østfronten
Bag lås og slå
Retssagen
Afsoningen
Tilbage til samfundet
Dansk Frontkæmperforbund
Et eksklusivt forbund
Et københavner-fænomen
Forbundets arbejde
Det sociale forbund
Mindekulturen
Samarbejdspartnere
Skræp og Signal
Efterlyst
Et medlemsblad
Et nazistisk forbund?
Forbundet opløses
Forfatteren og forlæggeren
Officersskandalen
En livsopgave
5. I skal ikke blive glemt. Historien om Ejnar Jørgensen og Mindelunden
Fra et nationalbevidst hjem
Nationalsocialistisk pioner
Partisoldaten
I tysk krigstjeneste
Turbulente år
I retsmaskineriet
Efterkrigstiden
Fællesskabets mindefond af 1969
Mindelunden indvies
Frontkæmpernes kronikør – Poul Rantzau-Engelhardt
Mindelundens liv
To foreninger
6. Den skjulte kamp. Historien om Jørgen Sehested og forhandlingen om retsopgøret
Store forventninger
Den politiske godsejer
Kampen mod systemet – Farvel til det fine selskab
På den yderste højrefløj
I Danmarks interesse! – besættelsen som politisk mulighed
Opgøret
Juristen slår tilbage
Den individuelle landssviger – lobbyisten Sehested
Sagen fortsætter
Ankenævnet arbejder
De Frie Jurister
Den Særlige Klageret
Domstolen i Strasbourg
Sehested uden for retslokalet
Uenighed om vejen
Åndsfællen Bergstedt
Forvaltningen af historien
Sehesteds egen beretning
Kampens omkostninger
7. Fast i troen. Historien om Vagner Kristensen og nationalsocialismen i Danmark efter befrielsen
Beredt for Danmark – tiden i NSU
På fronten
Fængslet
På fri fod
Cykelturen
DNSAP
Fiasko – igen
Runebevægelsen
Eksil
Politiske visioner
8. Det tavse flertal
Nationalt sindelag
En uhomogen gruppe
Landssvigerne i det politiske landskab
Praktiske problemer
Luftkasteller
Psykiske efterveer og frygten for endnu en stigmatisering
Videre i livet
9. Synet på landssvigerne
Interesse for landssvigernes historie
Landssvigerne som ofre
I klemme mellem fortid og nutid
Fremtiden – et nyt billede?
10. Et vellykket opgør?
Kilder og litteratur. Arkiver
Tidsskrifter og andre kilder
Radio- og tv-udsendelser
Internet
Interviewpersoner
Litteratur
Noter
Register
Отрывок из книги
Af Søren Billeschou Christiansen og Rasmus Hyllested
På den forkerte side
.....
Hvor besættelsens første tre år havde været relativt fredelige og præget af forholdsvis normale retstilstande, blev besættelsens sidste halvandet år tynget af tyske forsøg på at stoppe den hastigt voksende modstandsbevægelse. Tyskerne begyndte at anvende nogle af de samme hårdhændede metoder, som blev benyttet i andre tysk besatte lande. Livet blev farligt for danskere, som offentligt kritiserede tyskerne, for eksempel digterpræsten Kaj Munk, der i begyndelsen af januar 1944 blev dræbt af det tyske sikkerhedspoliti i en plantage ved Silkeborg. Mordet på Munk ophidsede befolkningen og skabte sammen med andre snigmord, attentatforsøg og schalburgtage en følelse af frygt.35 Da det danske politi blev opløst og interneret af tyskerne i september 1944, forværredes sikkerhedssituationen markant. Især i de større byer steg kriminaliteten voldsomt, og befolkningen oplevede væbnede røverier, rovmord og lignende grov kriminalitet.36 Sammen med den tyske terror skabte det utryghed i befolkningen og en spændt situation. Hvordan ville det hele ende?
KB Hallen i København ødelagt af schalburgtage i sommeren 1944. Schalburgtage var betegnelsen for de gengældelsesaktioner, som på tyskernes foranledning blev udført for at gøre den danske modstandsbevægelses sabotageaktioner upopulære i befolkningen. Schalburgtagen var især rettet mod forlystelsesetablissementer, bl.a. Tivoli i København, bladhuse og forretninger. (Frihedsmuseets arkiv)
.....
