Реклама. ООО «ЛитРес», ИНН: 7719571260.
RABUKA FØRSTE
RABUKA ANDEN
RABUKA TREDJE
RABUKA FOUR
RABUKA FEMTE
RABUKA ENDELIG
Langt – langt på grænsen til den tidligere Sovjetunionen (nu Kasakhstan) og Kina, i den sydøstlige del af Semipalatinsk-regionen, nær byen Ayaguz, oversat som “Oh bull”, var der en nukleær testplads med en inficeret radioaktiv atmosfære opnået på grund af uagtsomheden af berusede, arbejdende videnskabsfolk. I hele miljøet begyndte ofte forskellige mutationer at forekomme, forskellige mutationer: derefter fødes to hoveder på en fårekropskrop; derefter to haler eller hoveder, af en firben eller en slange; så er der tre fødder og en børste til den menneskelige efterkommer af Temujin (Genghis Khan), en lokal beboer i disse stepper. Og det skete, at normale blev født, som f. eks. Sparrow Stasyan.
Der var ingen kropslig defekt på hans krop, alt var som det skulle: halen, næb, øjne og mere… Alt var som en spurv, men han havde et problem med fjerdragt. Mere præcist var der overhovedet ingen fjer, og han var helt skaldet. Og derfor, fra fødslen, tilbragte han sit hårde liv på jorden, værre end en kylling, den flyver endda lidt. Men ikke værre end nogen doggie eller firben, hjemløs mand eller mus… Kort sagt, aldrig i himlen, i modsætning hertil, fra deres fjerede slægtninge, der ondsindet spottede på ham ovenfra, kaldte og ydmygende ham. Skrigende griner fra rederne, allerede fjerkræede kyllinger. Og selv generelt fejrede de behovet, direkte til ham, og Stasyan, den skaldede spurve, sænkede desværre hovedet og græd i sin sjæl og flød rundt om andre menneskers fugl fæces. Og så hver dag. Men han havde virkelig lyst til at flyve, at i en drøm, den galning, endda forsøgte at tage af sted mere end én gang, virkeligheden er ikke en drøm, og han sprang ind i Java og var i en galningssøvn, klappede hans skaldede vinger igen, sprang og klappede ned… og det skete endda ved at slå panden og derefter halebenet. Hvad han bare ikke prøvede, men intet erstattede hans fjer.
.....
I anledning af Generalisyphilis kastede folket simpelthen frivillige ud blandt: ti skærskæmpere ledet af general Zasrat Zasratich, Cherevich Chmor Iko Top Wow og Kazuliya Zeka Lee. At afværge blev ledsaget af en kor folkelig vokal, svarende til “farvel fra en slaver”.
Det vides ikke, hvem der plagierede denne melodi: Galups eller slaver, kun de kaldte det “farvel til Kazuli” og efterlod dele af orkestrale instrumenter af den populære Galupsky, og capell, det lokale statskorets tapedans og tapdans, i ledelse af samme Semisrak, der slå mezzosopran og kontrabass på samme tid. Generelt sang nogle så at sige, mens andre lukkede hullet. Og forretningsrejsende forsøgte at klatre tilbage, sådanne frivillige, men de blev kastet ud, og da det sidste hul blev forseglet, glemte alle forretningsrejser med det samme det sted, hvorfra de blev eskorteret, desto mere var de i fuld stilhed og skumring solnedgang. Natten faldt, og månen og stjerner dukkede op i himlen. Holdet var ikke opmærksom på miljøet, og frygt forsvandt gradvist, da den blev set omkring. Skønhed er ikke som i disse huller. Og hvorfor var de ikke med det samme? Mdddddaaaa!!! Skønhed!!! I det mindste ville de være glade, men opladningen følte sig mere præcist for at sige på menneskelige vilkår: tarmen har ondt og brummet. Og fødevarenergien kom til dem gennem skærenees mikroporer, hvor den blev optaget, hvilket forhindrede knoglerne i at tørre ud, som smøreolie. Men alt skete så hurtigt, at holdmedlemmerne ikke engang spiste og ikke tog bestrålede pellets med sig til Kazuli, før de forlod Galupia. Gleden ved den omkringliggende skønhed voksede gradvist igen til en dystre ond tilstand. Og olieforbindelserne begyndte at knække.
.....