Оглавление
Thomas Teilmann Damm. KAerlighedens vAesen
Guide til læsningen
Den fuldkomne kapelmester
Den flyvende Hollænder
Kilder
Forløsning
Kollage
Monolog
Tannhäuser og sangerkrigen på Wartburg
Kilder
Splittelse
Klangverden
Fortælling
Lohengrin
Kilder
Tragedie
Betingelse
Passage
Forspil
Nibelungens Ring
Kilder
Teori
Det rentmenneskelige
Helt
Apoteose
Motiv
Forvandling
Tristan og Isolde
Kilder
Filosofi
Kroma
Det uudsigelige
Mestersangerne i Nürnberg
Kilder
Billede
Resignation
Maske
Tristan
Æstetik
Parsifal
Kilder
Medlidenhed
Sentens
Dialektik
Vækkelse
Kunstreligion
Fantasmagori
Kærlighedens væsen
Platons kærlighedsbegreb
Romantikkens kærlighedsbegreb
Det kristne kærlighedsbegreb
Wagners agape-variation
Henvisninger
Generelt
Den fuldkomne kapelmester
Den flyvende Hollænder
Tannhäuser
Lohengrin
Nibelungens Ring
Tristan og Isolde
Mestersangerne i Nürnberg
Parsifal
Kærlighedens væsen
Oversigt over musikeksempler
Den flyvende Hollænder
Tannhäuser
Lohengrin
Nibelungens Ring
Tristan og Isolde
Mestersangerne i Nürnberg
Parsifal
Отрывок из книги
Thomas Teilmann Damm
Kærlighedens væsen
.....
Hvor grundlæggende den rigtige forståelse af kærlighedens tvetydighed var for hans virke, og hvor ambitiøst han arbejdede på dens kunstneriske fremstilling, aner man, når man læser, at han så sent som i 1883, med Ringen, Tristan, Mestersangerne og Parsifal bag sig og kun få uger inden sin død, betror Cosima (hans anden hustru, datter af Liszt), at han stadig føler ”at være verden en Tannhäuser skyldig”.
Mellem Den flyvende Hollænder og Tannhäuser kan vi iagttage et fænomen, som viser sig at være karakteristisk for Wagner som komponist, nemlig, at han aldrig gentager sig selv, men udvikler en helt ny musikalsk verden fra værk til værk. Kompositionsprocessen er for ham så intimt forbundet med den handlingsmæssige idé, at den musikalske stil hver gang vokser ud af det aktuelle stof. Wagner talte, som vi så, om et værks særlige ”duft”. Samtidig ved vi, at hans idéer ofte udsprang af noget set, enten noget ydre, et landskab eller et billede, eller noget indre, en vision, et syn. Et værks duft er distinkt, dets vision unik. Ganske vist var hans digteriske idéer aldrig frit svævende, pludselige indskydelser, men forbundet af en række genkommende tanker, motiver og stemninger. Men handlingen var hver gang så ny, og dens miljø så specifikt, at det på afgørende vis farvede den musikalske tegning: fra havet og stormen som grundelement og en vis bestræbelse på realistisk miljøgengivelse i Hollænderen til middelalderen og Tysklands romantiske hjerte i Tannhäuser, fra eventyret, skoven og solopgangen i Siegfried til det psykologiserede sagn, havet og den dybe nattestemning i Tristan. I hvert tilfælde genererer værk-verdenen en ny, enestående musik.
.....
