Tidsmaskiner danner grundlag for mange af de store biografsucceser gennem de senere artier – f.eks. Stargate, Tilbage til fremtiden og Terminator. Men er tidsrejser ren science fiction? Nej, er svaret i Tid – Den relative virkelighed, de er ikke bare mulige, men uundgaelige, for faktisk rejser vi en smule i tiden, hver gang vi bevAeger os.Pa baggrund af Einsteins relativitetsteori og eksperimentalfysikkens nyeste resultater gennemgar bogen mulighederne for sma og store rejser frem og tilbage i tiden. Principperne bag forskellige typer tidsmaskiner – fra ormehuller til warpdrive – bliver lagt frem og diskuteret.At tiden kan forkortes og forlAenges, og at vi maske kan bevAege os baglAens i den, rejser en rAekke kontroversielle og filosofiske sporgsmal: Kan vi pavirke vores egen fortid eller maske ligefrem forhindre, at vi selv bliver fodt? Har vi besogende fra andre tidsaldre gaende omkring os? Kommer arsag altid for virkning?Tid er skrevet af Ulrik Uggerhoj, der er lektor ved Institut for Fysik og Astronomi pa Aarhus Universitet og tilknyttet det fAelleseuropAeiske forskningscenter CERN ved Geneve.
Оглавление
Ulrik Uggerhoj. Tid
PROLOG
KAPITEL 1. INTRODUKTION
KAPITEL 2. TIDENS BASALE STATUS
KAPITEL 3. RELATIVITETSTEORI
KAPITEL 4. EKSPERIMENTELLE ‘BEVISER’
KAPITEL 5. TIDSREJSER
KAPITEL 6. BAGLÆNS I TID
KAPITEL 7. TIDENS RETNING, BEGYNDELSE OG STRUKTUR
KAPITEL 8. HVAD KAN MAN BRUGE DET TIL?
KAPITEL 9. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
APPENDIKS A. MÅL SELV
APPENDIKS B. TVILLINGEPARADOKSET
YDERLIGERE LITTERATUR
INTERESSANTE HJEMMESIDER
REGISTER
COPYRIGHT OG TAK
NOTER
Отрывок из книги
Ulrik Uggerhøj
Den relative virkelighed
.....
Komplementaritet stanken, som Bohr lancerede i 1927, går kort fortalt ud på, at der findes gensidigt udelukkende forklaringer, der begge er nødvendige for en fuldstændig forståelse. Man kan altså ikke nøjes med den ene forklaring, for selv om den udelukker den anden, giver den alene ikke en udtømmende beskrivelse. Men på trods af at de synes at være hinandens modsætninger, “udtømmer [de, sammensat til et enkelt billede,] al tænkelig viden om objektet”2.
I internationale fysikerkredse er Bohr nu mindst lige så berømt for sit første store arbejde i 1913 om atomerne og elektronbanerne heri – i dag kendt verden over som Bohr-modellen. Omkring 1925 fandt man, med den såkaldt kvantemekaniske beskrivelse, ud af, at Bohr-modellen er en approksimativ beskrivelse af atomerne. Men også at den – på trods af at være matematisk (ikke begrebsmæssigt) set temmelig simpel – i stor udstrækning er anvendelig for f.eks. størrelsesbetragtninger. Bohr-modellen er altså stadig meget benyttet, selv om den har sine klare begrænsninger.
