Sarbarheder

Оглавление

Mikkel Thorup. Sarbarheder

Indledning

1. GLOBALISERING: FRA 90’ERNE TIL 00’ERNE

2. MILITARISERING: NYE TRUSLER, NYE USIKKERHEDER

3. TERRORISERING: BOMBER I VORES BEVIDSTHED

4. FORSTÅELSER OG MISFORSTÅELSER

5. OM BOGEN

KAPITEL I. Globalisering. Statens og politikkens endeligt?

1. HVAD ER GLOBALISERING?

2. DEBATTEN: DEN OMSTRIDTE GLOBALISERING

3. GLOBALISERINGENS KONSEKVENSER

KAPITEL II. Rødder og vinger. Den nye kosmopolitisme og dens kritikere

1. DEN NYE KOSMOPOLITISME: VINGER MED RØDDER

2. KULTUREL KOSMOPOLITISME: AKADEMI, EKSIL OG FORBRUG

3. POLITISK KOSMOPOLITISME: GLOBAL DEMOKRATISERING

4. DEN KOSMOPOLITISKE TANKE

KAPITEL III. Humanitær suveræn. Kosmopolitisme som statsmagtens og krigens nye sprog

1. DEN NYE HUMANITÆRE OG MILITÆRE ALLIANCE

2. KOSMOPOLITISKE DISKURSER

3. SUVERÆNITET BENÆGTET

4. DEN HUMANITÆRE SUVERÆN

KAPITEL IV. Vejrkrig. Militarisering af vejret

1. VEJRET SOM VILKÅR

2. VEJRET I KRIG

3. AT ‘EJE VEJRET’

4. VEJRGUDERNE

KAPITEL V. Bykrig. Militarisering af det urbane

1. BYKRIGENS OPKOMST I ORIENTALISEREDE STORBYER

2. BYKRIGEN I DET 20. ÅRHUNDREDE

3. BYKRIGENS AKTUELLE TEORETISERING

4. GÅ GENNEM MURE

KAPITEL VI. Rumkrig. Militarisering af den yderste grænse

1. MILITÆRKAPLØB I RUMMET UNDER DEN KOLDE KRIG

3. BUSH OG OBAMA

4. AFHÆNGIGHED OG SÅRBARHED

KAPITEL VII. Cyberkrig. Militarisering af det digitale

1. FRA DATAMATER TIL NETVÆRK

2. NYE KRIGE OG CYBER-SÅRBARHED

3. DIGITAL 11. SEPTEMBER

4. CYBERTERRORISME

5. TO DANSKE EKSEMPLER

6. DIGITAL SÅRBARHED

KAPITEL VIII “Godartet terror” Osama bin Laden om krig, fjendskab og terror

1. KRITIK: KRIGSERKLÆRING

2. KAMP: KRIGENS METODOLOGI

3. TÆNK LOKALT, BOMB GLOBALT

4. VOLDEN RETFÆRDIGGJORT OG KRITISERET

KAPITEL IX. Terror som terror. Genkomsten af terror som skræk og rædsel?

1. PERFEKTE ALIBIER

2. NY TERRORISME: VOLD UDEN STEMME OG ÅRSAG

3. TERROR SOM ET NYT LIVSVILKÅR

4. SÅRBARHEDER

KAPITEL X. Endeløs snakken. Kritikker af den liberaldemokratiske letsindighed

1. TALE VS. HANDLING: OM DEMOKRATIERS IKKE-DEMOKRATISKE FORSVAR

2. MILITARISERET ANTIPOLITIK: MILITÆRKUPPET

3. SIKKERHEDSMÆSSIG ANTIPOLITIK: AMERIKANSKE NEOKONSERVATIVE

4. MORALISERET ANTIPOLITIK: FORSVARET AF VESTEN

KAPITEL XI. Lammet af terror? Samfundets idé om sig selv efter 11. september

1. “SAMFUNDET FINDES IKKE” – MEN DER STRIDES ALLIGEVEL OM DET

2. SÅRBARHEDENS OPTIK

3. SAMMENSTØD OG SIDSTE MENNESKER

4. SOCIAL UNDTAGELSESTILSTAND

5. NORMALISTER OG ALARMISTER

6. DET ÅBNE SAMFUND: FRA IDEAL TIL PROBLEM OG TILBAGE IGEN

KAPITEL XII. Terror for orden. Islamistisk og højreekstrem terrorisme

1. ORDEN+

2. AMOK FOR ORDEN

3. KAOS LURER

4. BREIVIK OG KRIGEN IMOD LANDSFORRÆDERNE

5. KONKLUSION

Appendiks. Krigens idealtypiske former

Noter

Litteraturliste

Отрывок из книги

Mikkel Thorup

Globalisering, militarisering og terrorisering fra Murens fald til i dag

.....

Formålet er ikke, som det ofte ses i litteratur om militarisering, og særligt den, der fokuserer på det amerikanske samfund eller militær, at påstå nogen ond, militaristisk eller imperialistisk vilje bag udviklingerne; det er ikke at afsløre USA som årsagen til verdens dårligdomme; det er ikke at påstå, at der er noget iboende a priori forkert ved militæret eller ved militære løsninger. Formålet er udelukkende at undersøge – med en vis kritisk brod – hvorledes det amerikanske militær forstår sin omverden, forstår sig selv og søger at bringe de to, omverdenen og selvet, i forbindelse og samklang med hinanden. I modsætning til megen militariseringslitteratur (der særligt efter 11. september har kritiseret ‘militariseringen’ af det amerikanske samfund i generel forstand)20 søger jeg at skelne ikke kun begrebsligt men også analytisk mellem militarisering, der er et militærfagligt blik på og omformning af omgivelserne, og militarisme, der er en normativ præference for militære løsninger, måske endda en fejring af samme. Man kan sige som den amerikanske sociolog C. Wright Mills, at militarisering er “en militær definition af virkeligheden”,21 og at min interesse netop er, hvorledes denne definition formes.

Det er jo selvfølgelig klart, at ingen fordoms- og interessefrit bringer sig selv i samklang med sine omgivelser. Trusler findes ikke bare derude klart og entydigt dechifrerbare. Som der står i et studie af amerikansk strategitænkning:

.....