Оглавление
Aarhus University Press. Skabende kunstterapi
KAPITEL 1. Indledning
KAPITEL 2. Grundlaget
Videnskabsteori og erkendelse
Fænomenologi
HOVEDSTRØMNINGER I FÆNOMENOLOGIEN
FÆNOMENOLOGISK FORSTÅELSE AF PSYKISKE LIDELSER
BEVIDSTHED
Kunsten og den skabende kunstterapi
AT SKABE FORM
SKØNHEDSERFARING
DIALOGEN MED VÆRKET
LEG OG KUNST
Dialektikken mellem kunst og terapi
SAMMENBRUDDET
SAMMENBRUDDETS BETYDNING FOR KUNSTTERAPEUTENS ROLLE
KAPITEL 3. Hvordan virker kunstterapi?
Virkninger af skabende billedkunstterapi
Selverfaring og kunstterapi
SKIZOFRENI OG NORMALITET
SELVFORSTYRRELSER VED ANDRE PSYKISKE LIDELSER
Hvordan kunsten nærer selverfaringen
VÆRENSNÆRVÆR
SANSELIGHED
COMMON SENSE
PERSPEKTIV
ÆSTETISK REFLEKSION
AT KENDE SIG SELV
PERSONLIG MYTOLOGI
SYMBOLER OG METAFORER
IDENTITET OG PERSONLIG MYTOLOGI
PERSONLIG MYTOLOGI OG STYRKELSE AF DET NARRATIVE SELV
UDVIDELSE AF FØLELSESMÆSSIG FORMÅEN
Kan skabende billedkunstterapi mindske psykoselidelser?
Evidens eller effekt?
KAPITEL 4. Kunsten i skabende kunstterapi
Kunsterfaringen
Afsættet for den skabende proces
Følelse (1)
Forestilling (2)
Spørgsmål (3)
Erindring (4)
Æstetisk præference (5)
Fantasibillede (6)
GENERELT OM OBJEKTIVERINGER
Synsindtryk (7)
Andet billede (8)
Leg med materialerne (9)
Ren tilfældighed (10)
Dialog med værket (11)
Dialog med tilskuere (12)
SAMMENFATNING AF INSPIRATIONSKILDERNES FÆLLESTRÆK
Værket
KAPITEL 5. De kunstneriske discipliner
Dans og bevægelse
EN TROLDEDANS
BEVÆGELSE ELLER DANS
DANS I GRUPPER
Historiefortælling
FRIGØRENDE FIKTION
FORTÆLLING I INDIVIDUEL TERAPI OG I GRUPPER
Poesi
Musik og sang
MUSIK STRUKTURERER TIDEN
STEMMENS BRUG
DEN SOCIALISERENDE MUSIK
MUSIK I EN GRUPPE IKKE-MUSIKERE
Billede og skulptur
ET KONKRET VÆRK AT HOLDE FAST I, NÅR VERDEN OPLEVES KAOTISK
KAMPEN MED DEN INDRE DOMMER
STRUKTURERING AF MALEVÆRKSTEDET
Skulptur og installation
Teater og rollespil
TERAPEUTISK TEATER
PSYKODRAMA
TEATER I EXPRESSIVE ARTS
GALSKABSTEATER
ROLLESPIL I INTERMODAL KUNSTTERAPI
Intermodalitet og andre modaliteter
INTERMODALITET
Strukturering af den kunstterapeutiske session
HVORFOR BILLEDKUNST?
RAMMESÆTNING OG BEGRÆNSNING
KULTUREN I GRUPPEN
BRUG AF TEMAER
OPVARMNING
RUNDER
DISCIPLIN
RESPONS PÅ VÆRKERNE
DEN INDIVIDUELLE TERAPI
Kunstterapeutens vanskelige rolle
KAPITEL 6. Det kunstterapeutiske landskab
Kunstterapiernes mangfoldighed
Rødderne
DE GALES KUNST
DEN TIDLIGE BILLEDKUNSTTERAPI
INDSIGTSORIENTERET ELLER SUPPORTATIV BILLEDKUNSTTERAPI
DE KUNSTNERISKE DISCIPLINER MØDES: EXPRESSIVE ARTS
DEN ENGELSKE BILLEDKUNSTTERAPI
DET MODERNE GENNEMBRUD
To hovedtraditioner: skabende og analytisk kunstterapi
KUNST SOM UDVIDELSE AF MENNESKELIG ERFARING
KUNST SOM REPRÆSENTATION AF DET UBEVIDSTE
ANALYTISKE OG SKABENDE KUNSTTERAPIER
ANDRE TEORETISKE BIDRAG TIL KUNSTTERAPIERNE
Kunstterapeutisk diagnostik
De visuelle kunstterapier – forslag til nomenklatur
ANALYTISKE KUNSTTERAPIER
Freudiansk kunstterapi
Objektrelationsorienteret kunstterapi
Supportativ kunstterapi
Jungiansk kunstterapi
Kreativ kunstterapi
SKABENDE KUNSTTERAPIER
Sociologisk kunstterapi
Innovativ kunstterapi
Dialogisk kunstterapi
Æstetisk kunstterapi
Kunstterapi i Danmark. KUNSTTERAPI I PSYKIATRIEN
KUNSTTERAPEUTISKE UDDANNELSER
KAPITEL 7. Kunstterapiernes anvendelsesområder
Kræft og andre alvorlige fysiske sygdomme
Demens
PTSD og traumer
Indsatte i fængsler
Børn og unge
Skizofreni
Depression
Personlighedsforstyrrelser
Selvmordsforebyggelse
Psykiske vanskeligheder hos raske
KAPITEL 8. Tilgrænsende lærings- og udviklingsprocesser
Æstetiske læreprocesser
Kunstbaseret forskning
Kunst i erhvervslivet
Kunstbaseret supervision og coaching
KAPITEL 9. Forskning og uddannelse
Forskning er fælles viden
KVANTITATIV ELLER KVALITATIV FORSKNING
FORSKNINGSSPØRGSMÅLET
FORSKNINGSDESIGN OG -PROTOKOL
FORMIDLING
Uddannelse af kunstterapeuter
KAPITEL 10. Efterskrift
NOTER
LITTERATUR
