Оглавление
Aarhus University Press. TorklAedet som tegn
Sløret, en kulturel udfordring til det liberale demokrati. Sløret som tegn i en globaliseret verden
Debattens hovedspørgsmål
Demokrati og multikulturalisme
En verden af kulturer eller en verden af civilisation. Dilemmaet i Vestens opfattelse af sig selv og det fremmede
Lidt om sløret i antropologien
Partikularisme og universalisme
Det fremmedes historiske former 7
Slørets problematik i Danmark
Forholdet mellem partikularisme og universalisme
Dynamikken mellem partikularisme og universalisme
Og tilbage til sløret
Noter
Litteratur
Klæder skaber folk – eller gør de?
Kristen kultur
Antikken
Middelalderen
Renæssancen
Moderniteten
Noter
Litteratur
”Men hendes Ansigt dæktes af et Slør …” Sløret i vestlig, kristen og sekulariseret sammenhæng
Mål og afgrænsninger
Diskussionsfeltet
Definitioner af slør
Brug af slør i rite de passage
Modeslør
Epilog
Noter
Litteratur
Burka og bryster. Debatter om tørklæder, tilgængelighed, ligestilling og nationalitet
Stereotypen om den undertrykte indvandrerkvinde
Burka og arbejdsmarkedet
Burkaforbud
Symbolpolitik
Blame the victim
Ligestillingens nye lejesvende
Tørklæder og frihed
Burka/niqab, køn og magt
Noter
Litteratur
Det muslimske tørklæde som udfordring for demokratisk ligestilling
Debatter og regulering af det muslimske tørklæde i Europa
Opsamling og perspektiver: Tørklædet som en udfordring for demokratisk ligestilling
Noter
Litteratur
Tyskland mellem ledekultur og multikultur. Tysk politisk kultur og tørklædestriden omkring Fereshta Ludin
Fereshta Ludin
Den politiske kultur i Tyskland og det muslimske tørklæde
Tyskland som indvandringsland og debatten om multikulturalismen
Tørklædestriden
Noter
Litteratur
Verdslighed – hegemonisk diskurs eller demokratiets selvforsvar? Debatten om det islamiske tørklæde i Frankrig
Optakten
Tørklædeaffærerne
En (inter)national ramme
Kommissioner og undersøgelser
Ekstremisme og ’antirepublikansk adfærd’: Problemets omfang i tal
Konklusioner
Lov, cirkulærer og charter
Nøglediskussioner i debatten om verdslighed i skolen
Skolen og ’det offentlige rum’
Spørgsmålet om ’fortolkningen’ af tørklædets ’symbolik’
Lovens virkning og konsekvenser
Opsummering: Kultur versus Republik
Konsensus
Republikkens og demokratiets selvforsvar
Noter
Litteratur
Tørklædet i Tyrkiet. Kavakci-sagen
Tre positioner blandt tyrkiske akademikere
Den tyrkiske vestliggjorte elites skam
Islamisk chique
En alternativ analyseramme
Litteratur
Forfatterne
Отрывок из книги
Redigeret af Inge Degn og Kirsten Molly Søholm
Tørklædet som tegn
.....
Det samme gælder for Tyrkiet, hvor staten også er erklæret verdslig. Mehmet Ümit Necef (‘Tørklædet i Tyrkiet’) præsenterer forskellige aspekter ved Tyrkiets forbud mod brug af tørklæde i det offentlige rum og de voldsomme debatter om demokratiet og verdsligheden, dette medfører. Især universiteterne er slagmark for disse kampe, og her debatteres spørgsmålet om, hvorvidt staten udøver diskrimination ved at forbyde tørklædet og dermed ophæve påklædningsfriheden, eller om omvendt lovliggørelsen af tørklædet er en skinmanøvre til at indføre et religiøst islamisk styre og afskaffe det kemalistiske verdslighedsprincip.
I modsætning hertil opfattes Danmark af borgerne som en sekulær stat, skønt stat og kirke ikke er adskilt. Dette grundtræk i dansk politisk kultur udfordres af det muslimske tørklæde. Birte Siim redegør i sin artikel for, hvorledes debatten om religiøse symbolers plads i det offentlige rum har udviklet sig i Danmark, og hvorledes denne debat aktualiserer spørgsmålet om, hvorvidt stat og kirke bør adskilles som for eksempel i Sverige.
.....
