Projektmennesket
Описание книги
Arbejde, fritid, kAerlighed, moder, sundhed, ferier, skolegang og selvudvikling ser i dag ud til at flyde sammen i et stort kaos. Men i denne bog forklarer filosoffen Anders Fogh Jensen, at dette rod har sin egen orden: projektet. Vi omgas tid, rum og hinanden pa nye mader – prAeget af midlertidighed, usikkerhed, ad hoc-losninger, overbookninger, aflysninger og fravAeret af klare forventninger. Det forelobige 'ja' dominerer, fordi passagen er blevet et kronisk vilkar. Projektets logik findes f.eks. i dans, i forvaltning, i sundhedspolitik, i fodbold, i kAerlighedslivet, i virksomheden og i det, der engang hed privatlivet. Bogen dykker ned i disse hojst forskellige eksempler fra hverdagen – og stiller pa den baggrund en samtidsdiagnose, der beskriver de muligheder og problemer, dagens projektsamfund byder pa. Projektmennesket er en kort udgave af Projektsamfundet. Den korte udgave stiller skarpt pa det menneske, der lever nu, og tager udgangspunkt i vidt udbredte hverdagsfAenomener. Den fuldt udtrukne bog har et storre historisk perspektiv og tegner et mere komplekst billede.
Оглавление
Anders Fogh Jensen. Projektmennesket
1. Alle har projekter
2. Sådan danser projektmennesket
3. Fra plan til projekt
4. Projektsamfundets rum
5. Projektsamfundets tid
6. Projektsamfundets handlinger
7. Projektsamfundets forbindelser
8. System og stil, kombinatorik og improvisation
9. At være menneske i projektsamfundet
Læsevejledning
Отрывок из книги
Anders Fogh Jensen
Berlin, februar 2009
Anders Fogh Jensen
www.filosoffen.net
.....
Min anden påstand er, at det, der blev kastet op, landede som projekt. Når der blev stille i 1980’erne, så var det ikke, fordi opgøret med systemet og ordensmagten var mislykket, men fordi opgørets krav til nedbrydning af hierarkier, flade strukturer, menneskelige omgangs- og arbejdsformer var blevet indløst – som projektsamfund.
Hvis det er rigtigt, at opgøret med ældre strukturer tog projektets form, så er det ikke tilfældigt, at alle taler om projekter og har projekter for. Eller i det mindste: Det er en historisk frembragt orden. Projektet er netop brændpunktet mellem menneske, samfund og historie. Det fører mig til min tredje påstand, nemlig at projektorganiseringen rækker langt dybere end til blot at være noget, man hele tiden skal sige på arbejdet, i skolerne og i forvaltningerne, det er en måde at leve på. En måde at være i rum og tid på. En måde at danne forbindelser på. En måde at gøre ting på. En måde at leve på, som vi ikke selv har opfundet, men som vi er blevet spillet i hænde, som vi har overtaget og nu forvalter. Projektsamfundet er ikke noget, vi kan vælge, det er noget, der er over os og i os. Det er noget, der er alle steder. Når jeg nu vil give mig til at undersøge, hvori projektsamfundet består, er det altså for at forstå vor tids menneske og dets vilkår.
.....