Читать книгу Konflikten om gudstjenesten - Bente Bagger Larsen - Страница 4

Forord

Af professor, dr. theol. Jacob Jervell

Bente Bagger Larsen hadde nesten fullført en Lukas-avhandling da hun døde. Den dreiet seg om konfliktscenene i forbindelse med sabbatten i Lukasevangeliet og Apostlenes Gjerninger. Temaet er avgrenset, men det har lykkes Bagger Larsen å vise at det står sentralt og utgjør et kjernepunkt i Lukas’ tenkning, teologi og praksis. Hun har funnet hva tidligere forskning har oversett betydningen av: En idé om gudstjenesten og dens plass hos Lukas, i jødedommen og deler av den eldste kristendom. Fremstillingen av den vide, livsomfattende og tidssprengende gudstjeneste blitt til i en konfliktsituasjon gir oss en ny forståelse av Lukas og av gudstjenestens plass og utformning i urkristendommen.

Et slikt arbeide er vigtig for forskningen, men burde komme en større leserkrets til gode, ikke minst mennesker i kirkelige sammenhenger. Jørgen Børglum Larsen har gjort arbeidet alment tilgjengelig. Han har foretatt en språklig bearbeidelse og tilretteleggelse av hovedtankene og utelatt det store vitenskapelige apparat, som likefullt er oppbevart og tilgjengelig. Vi får ny historisk innsikt om en sentral del av den eldste kristendom og tanker og ideer til arbeidet med dagens gudstjenester.

Udgiverens forord

Denne bog skulle have været anderledes. Den skulle have været større og mere omfattende. Bogen blev bare aldrig skrevet færdig. Dens forfatter døde efter flere års kamp med en sygdom, der havde gjort hende mere eller mindre uarbejdsdygtig. Tilbage lå et ufærdigt manuskript og planer til fortsat arbejde med materialet.

Manuskriptet blev derefter nøje vurderet af professor, dr. theol. Jacob Jervell og professor, dr. theol. Turid Karlsen Seim, begge Oslo. De pegede samstemmende på, at manuskriptet – trods dets endnu torsoagtige skikkelse – i en bearbejdet form fortjente udgivelse. Samtidig pegede de på undertegnede som den, der skulle foretage den nødvendige redaktion og bearbejdelse af manuskriptet. Jeg har gennem alle de år, arbejdet stod på, fulgt det på nærmeste hold, læst og diskuteret udkast og deltaget som ”sekretær” i vejledningstimer hos Jacob Jervell. En studieorlov gav mig muligheden for i hele foråret 2002 at koncentrere mig om det arbejde, som hermed forelægges.

Det foreliggende er således en bearbejdet og redigeret – og i forhold til forfatterens oprindelige idé stærkt forkortet – version af en bog om sabbat og gudstjeneste i Lukasevangeliet. Enhver redaktion medfører, at der må træffes nogle valg – og fravalg. Jeg skal først redegøre for, hvor arbejdet stod, da det ufrivilligt blev afbrudt, og hvad der var påtænkt at skulle komme.

Det bærende i den endelige bog skulle være tolkningen af Lukasevangeliets fire beretninger om Jesus og sabbatten. Dertil kommer analysen af sabbat og gudstjeneste i anden del af det lukanske værk, Apostlenes Gerninger – samt af den programmatiske beretning om Jesus i Nazarets synagoge, som i Lukasevangeliet udgør konteksten for de øvrige hændelser på sabbatten. Dette arbejde var fra forfatterens hånd stort set ført igennem i begyndelsen af 1990’erne. Hvad der endnu forestod var en præsentation af synet på sabbatten i samtidig jødisk og hellenistisk litteratur, og som var påbegyndt under et længerevarende ophold ved University of Chicago i 1993, under professor, Dr. Theol. Hans Dieter Betz’ vejledning. Denne del af projektet nåede desværre kun en ufuldstændig form og er derfor helt ladt ude af betragtning i denne udgivelse. Endvidere var det helt fra arbejdets begyndelse tanken at lade afhandlingen munde ud i betragtninger over sammenhængen mellem ”tekst og miljø”, altså mellem de foreliggende tekster i Lukasevangeliet og forhold i den menighed, som dette skrift hørte hjemme i. Heller ikke denne del af studierne blev ført igennem.

Tilbage er således ”stammen” i værket: læsningerne i Lukasevangeliet og til dels Apostlenes Gerninger.

Det, som jeg derefter har foretaget mig, er først og fremmest en sproglig bearbejdelse af den del af manuskriptet, som omfatter disse læsninger. Det var forfatterens egen intention inden en udgivelse således selv at give manuskriptet et formidlingsmæssigt løft. Fra starten af mit arbejde stod det mig imidlertid klart, at jeg under de foreliggende omstændigheder ville tage skridtet fuldt ud og lægge vægten på en så bredt anlagt formidling som muligt, og uden at den videnskabelige standard blev sat over styr. Det indebar følgende: Et omfattende videnskabeligt noteapparat blev opgivet. Nogle noter føjedes ind i teksten, mens der som helhed – når det drejer sig om diskussioner med andre forskere – må henvises til litteraturlisten bag i bogen. For også at gøre bogen tilgængelig for ikke-græskkyndige er alle – nødvendige – græske ord transskriberet til det latinske alfabet. En række teologiske og eksegetiske fagudtryk er enten forklaret i teksten eller i en vedhæftet ordforklaring. Jeg håber således, at bogen bliver læselig og inspirerende også for andre end fageksegeter. Her tænker jeg ikke mindst på studerende, præster og interesserede lægfolk.

Som indledning til afhandlingen er valgt en dansk, bearbejdet oversættelse af en ”Introduction”, som forfatteren udarbejdede under opholdet i USA.

Konklusionen, som rummer sammenfatning og udblik, skyldes mig, og det gælder også den forskningshistoriske indplacering af nærværende studier.

Skulle der i fremtiden være forskere, som har en interesse i dette felt, vil der med en særlig tilladelse være mulighed for adgang til originalmaterialet ved henvendelse til Det teologiske Fakultet ved Universitetet i Oslo.

Det var Bente Bagger Larsens særlige glæde at formidle sit stof, først og fremmest i undervisningen på Det teologiske Fakultet i Århus, men f.eks. også i bibelforedrag, ikke mindst i forbindelse med det engagement, hun havde i bibeloversættelsesprojektet i 1992. Det var et ofte udtalt ønske, at hun efter at have færdiggjort arbejdet med afhandlingen ville udarbejde en mere populær version af resultaterne. Desuden var der planer om, at hun og jeg på et tidspunkt i fællesskab skulle skrive en bog om tekster og personer i Det nye Testamente. Det blev der heller ikke tid til. Denne udgivelse af hendes store arbejde med Lukasevangeliet bliver det nærmeste, vi kommer et sådant fælles projekt.

Der er grund til her at takke professor Jacob Jervell for manges års levende engagement i projektet og for den teologiske inspiration, han gennem årene har været for både forfatter og udgiver, og også for den helt aktuelle vejledning og opmuntring til at udgive disse studier, professor Turid Karlsen Seim for hendes aldrig svigtende interesse og støtte, mens arbejdet stod på, også i denne sidste fase af dets udførelse, professor Hans Dieter Betz for råd og støtte samt professor Søren Giversen for tilskyndelsen til at få denne bog udgivet og for optagelsen i serien ”Bibel og historie”. Endvidere har projektets gennemførelse for mit vedkommende været betinget af tildelingen af en studieorlov for præster, som de respektive instanser takkes for, stipendieophold på Lysebu, som jeg takker Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde for, samt endelig også en tak for en økonomisk håndsrækning fra Aalborg Stiftsfond til dette ophold.

Bogens udgivelse nyder økonomisk støtte fra Felixfonden. G.E.C. Gads Fond, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond, Carlsen-Langes Legatstiftelse samt Statens Humanistiske Forskningsråd. Alle takkes på det varmeste.

Bogen, der skulle have været en anden, forelægges hermed alle interesserede. Forhåbentlig slipper den trods alle ydre omstændigheder omkring dens tilblivelse alligevel noget af det løs, som var dens forfatters dybeste indsigt og interesse: at gudstjeneste betyder befrielse og liv midt i hverdagen.

Jørgen Børglum Larsen