Читать книгу Det meningsfulde arbejdsliv - Группа авторов - Страница 6

For det enkelte menneske er et meningsfuldt arbejdsliv ofte vigtigt, fordi vi bruger så stor en del af vores liv på netop at arbejde. Set som nation arbejder danskerne i dag mere end i vores umiddelbare fortid. For selv om arbejdstiden for den enkelte er gået betydeligt ned – arbejdsugen er i perioden 1920 til 1990 gået fra 48 til 37 timer, og ferien er forlænget fra tre til seks uger i perioden 1920-2003 – så er arbejdstempoet til gengæld sat op. I mange brancher er det desuden almindeligt at have meget overarbejde, hvorfor arbejdsugen for disse mennesker i perioder reelt er 50, 60 og for nogle endda 70 timer lang. Desuden er både mænd og kvinder ude på arbejdsmarkedet i dag, hvor kvinderne før 1960’erne i højere grad var hjemmegående. Den tid og energi, vi bruger på at arbejde, kunne i stedet gå til vores familie, kunstnerisk udfoldelse, frivilligt arbejde, spændende fritidsinteresser eller politisk arbejde. Der er værdifulde aktiviteter nok at bruge sit liv på. Så for at vi ikke skal kunne ende med at føle, at vi har spildt en stor del af vores liv på arbejdet, er det derfor en fordel, hvis vores arbejdsliv er meningsfulde.

Spørgsmålet om mening er også relevant for virksomheder, offentlige institutioner og andre organisationer, hvor der arbejdes. Arbejdspladser, der udfører og tilbyder et meningsfuldt arbejde, står godt rustet til en lang række af de udfordringer, arbejdspladser står over for i dag, bl.a. med at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, motivere og engagere sine ansatte, skabe arbejdsglæde, nedbringe stress og sygdom samt håndtere den stigende forbrugerbevidsthed og forbrugeraktivisme. En virksomhed, der udfører meningsfuldt arbejde, har som resultat af bl.a. det også mulighed for at skabe gode resultater økonomisk, historisk og menneskeligt (Kolind 2007, Bains m.fl. 2007, Pedersen 2007, Schultz 2004).