Реклама. ООО «ЛитРес», ИНН: 7719571260.
Indledning
1. Lidelsen i et kulturelt perspektiv
Lidelsens status i en individualistisk lykkekultur
Bevægelser mod en terapikultur
Lidelsen set ud fra modernitetens kulturelle logik
Mennesket i centrum
Visionen om en rationel kontrol af lidelsen
Sekulariseringen af frelse
Ubehaget i den moderne kultur
Frihedsbevidsthed og nederlagserfaring
Første aspekt: frihed som selvbestemmelse
Andet aspekt: frihed som selvrealisering
Livets hastighed og dødens komme
Første aspekt: håbet for fremtiden
Andet aspekt: i dødens nærhed
Oplevelsen af styrke og utryghed
Første aspekt: herskabets risici og farer
Andet aspekt: den ontologiske utryghed
Litteratur
2. Vestens puls
Ali vågner
United colors of Benneton
Senmodernitetens fascinationsformer
Down to basics: ‘Modern primitives’ og det reales tilbagekomst
Blod, film og virkelighed
Simulacras uorden
Stimulation og personlighed
Den forpustede kultur
Litteratur
3. Tidspresset i det moderne menneskes tilværelse – et sociologisk perspektiv på individualiseringen og usikkerheden
Accelererende forandringer
Endeløse valgmuligheder
Fra fællesskab til individualitet
Usikkerhed som vilkår
Teknologien, tiden og stedet
Moderne menneskers tidspres
Fælles problemer skal løses i fællesskab
Litteratur
4. Familieliv – i en stresset kultur
Den stressede kultur
Familien som base – er ikke det, den var
Det evige parforhold
Baumans pointe
Familien med flere dagsordener
Familien på arbejde
Aftalefamilien
Den fjerde revolution
Litteratur
5. Frihedsbevidsthed og nederlagserfaring – lidelsens janushoved i den tidlige modernitets filosofi og romankunst
Frihedsbevidsthedens almengørelse
Det litterære menneske. Realitetens irrealisering
Lidelsen i den moderne kultur. Et epokalt nederlag
Das Man
Litteratur
6. Melankoli og depression
I
II
III
Litteratur
7. Depression som funktionspatologi
I. Mentale lidelser – fra melankoli til depression
II. Freud og Janet – fra konflikt til funktion
III. Depressionen som dysfunktionalitet
IV. Depression og anerkendelse
V. Forpligtigelsen er hos samfundet
Litteratur
8. Lykkepiller, livsstilsmedicin og medicineret normalitet i depressionsbehandling
Medicinens rationalitet
Den medicinerede normalitet
Livsstilsmedicin
Depression under behandling
Lykkepillebegrebet
Yngre kvinders brug af SSRI – et brugerperspektiv27
At være ‘unormal’, ‘svag’ og ‘desperat’
At være ‘afvigende’
At ‘tage maske på’
Inddragelsen af det raske menneske
Litteratur
9. Lidelse og liv – depression og selvmordstanker
Depression og selvmord
Et litterært eksempel
Den professionelle samtale med et selvmordstruet menneske
Det antisuicidale menneske
Afslutning
Litteratur
10. Angst og kultur
Indledning
Angst og angstlidelser
Kulturelle faktorers indflydelse på følelser og psykopatologi
Er der tværkulturelle forskelle i angstens udbredelse?
Undersøgelser med psykologiske test
Epidemiologiske undersøgelser
Undersøgelser i krigsområder og blandt flygtninge
Eksempler på forklaringer på kulturelle forskelle
Er der tværkulturelle forskelle i angstens fremtrædelse?
Kulturbundne lidelser
Undersøgelser af symptomkonstellationer i forskellige lande
Er angst og depression voksende problemer i de vestlige samfund?
Ændringer i scorer på angsttest
Epidemiologiske undersøgelser
Alderskohorteeffekten
Længdesnitsundersøgelser
Antal selvmord
Angst og depression blandt unge
Nogle forklaringer på øget angst og depression
Er depression en lidelse i vækst?
Litteratur
11. Traumeindustrien – om inflationen af det kliniske traumebegreb
Indledning
PTSD-diagnosen
Hukommelsespolitik
Krigstraumer
Traumeindustri
Psykisk sundhed og internationalt psykosocialt hjælpearbejde
Det traumatiserede samfund
Litteratur
12. En lægevidenskab baseret på bevidstheden: Mærk, erkend, giv slip!
Indledning
Bevidsthedsorienteret medicin – hjælp til udvikling af bevidsthed og indsigt
Lægen og vores helbred
En lægevidenskab baseret på bevidstheden: Mærk, erkend, giv slip!
Livskvalitet som medicin ved psykisk sygdom
Selvmordsønsker
Depression og mani – de affektive lidelser
Angst
Konklusion
Litteratur
Bidragydere
Noter
REDIGERET AF
ANDERS DRÆBY SØRENSEN OG HANS JØRGEN THOMSEN
.....
Den franske filosof Jean Paul Sartre beskrev i den forbindelse mennesket som fordømt til frihed, hvormed han pegede på, at mennesket ikke havde skabt sig selv, men var ansvarligt for at skabe sit eget liv (Sartre (1997)). Med en sådan fordømmelse følger dog ikke blot en ansvarlighed for de aktive handlinger. Der følger også et ansvar for at være passiv og lade stå til, og enhver situation kræver ikke blot, at man selv skal bestemme og træffe sine valg, men også at man fravælger noget og dermed giver afkald på nogle muligheder. Med frihedsbevidsthed og ansvarliggørelse følger dermed også en mulighed for erfaring af samvittighed, skyld og nederlag.
For det senmoderne menneske involverer et sådant sceneri ofte store problemer, idet dette menneske er udstyret med en høj grad af valgfrihed i en verden med uendelige valgmuligheder. For den enkelte indebærer det et livsforløb med adskillige fravalg og derfor også en evig bekymring for, om de rigtige valg vil blive truffet i fremtiden eller om de nu blev taget i fortiden. Ganske vist efterstræber det senmoderne menneske tilsyneladende disse endeløse valgmuligheder, men de skaber ikke nødvendigvis den eftertragtede lykke. Snarere hvirvles den enkelte ind i en malmstrøm af evig stillingtagen til dit og dat med afvejning af interesser, behov, tvivlsspørgsmål og alternativer uden nogensinde at opnå den ønskede tilstand eller i hvert tilfælde uden at kunne hvile i den. I det omfang et sådant menneske er sig bevidst om sin viljes frihed og måske endda jagter friheden for enhver pris, risikerer det derfor at synke ned i en vedholdende erfaring af samvittighed, skyld og nederlag eller bare en permanent følelse af utilstrækkelighed. Lige meget hvad man vælger, kunne man måske have valgt noget andet, der gav bedre mulighed og tilfredsstillelse, og hermed bliver man et nemt offer for frustration: Havde jeg mon fået et bedre liv, hvis jeg havde valgt en anden uddannelse, et andet job, en bedre partner, en bedre bolig osv.? Når tilværelsen ikke længere er os givet, og den ultimative drøm er frihed, bliver valget ubehageligt, for det begrænser på en varig måde ens udfoldelse. I senmoderniteten kan man derfor skildre helvede som et scenarium, hvor individet konfronteres med en uendelig række krav om stillingtagen og ansvar over for et tilbud om uendelige muligheder.
.....