Читать книгу Odin Teatret - Группа авторов - Страница 6

Bogens første del består af artikler, som beskriver Odin Teatrets aktiviteter ud fra forskellige synsvinkler. Erik Exe Christoffersen, lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet, fremhæver i artiklen “Mødet med Odin Teatret” de særlige træk ved teatret, som “rører” ved tilskuerens sanser: synet, hørelsen, rytmesansen, balancesansen, oplevelsen af fysisk nærhed og modsatrettede spændinger, og som udfordrer kendte som ukendte personlige og intellektuelle behov. Christoffersen så første gang Odin Teatret i 1972, og han beskriver, hvordan forestillingen Min Fars Hus for ham fik en skelsættende karakter. Artiklen er desuden en introduktion til Odin Teatrets virke.

Kathrine Winkelhorn, universitetsadjunkt ved Malmö Högskola, beskriver i sin artikel “Odin Teatrets kultur, organisation og ledelse” teatrets formelle organisation og drøfter desuden det særlige forhold mellem en stærk leder, en udstrakt grad af fællesskab og en høj grad af selvledelse i form af en dedikeret arbejdskultur.

Anne Middelboe Christensen, ekstern lektor ved Københavns Universitet og journalist ved dagbladet Information, skriver i “Odins outsiderlogik” om Odin Teatret som det internationalt set mest berømte, danske teater. Instruktøren Eugenio Barba vil gerne lade teatret udstråle ‘kulturel radioaktivitet’, men hvordan – spørger Anne Middelboe Christensen – er Odin Teatrets profil i forhold til den øvrige danske scenekunst?

Tidligere lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet, Christian Ludvigsen, tog som en af de første godt imod det ukendte teater i 1965. Han beskriver i “Odin Teatrets første år i Danmark 1965-1970” etableringen i Holstebro og reflekterer over teatrets umiddelbare indvirkning på og vekselvirkning med teaterkulturen i Danmark.

Ulrik Skeel, tidligere skuespiller og nuværende administrativ medarbejdere på Odin Teatret, beskriver teatrets netværk, som er grundlaget for en verdensomspændende kontaktflade.

Kathrine Winkelhorn ser i “Festugen i Holstebro – et kulturelt erfaringsrum” på samarbejdet med Holstebro Kommune og Odin Teatrets funktion i forbindelse med Holstebro Festuge. Spørgsmålet er, hvilke kulturelle kvaliteter en sådan aktivitet kan tilføre bylivet?

Annelis Kuhlmann, lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet, skriver i “Vemb der? Interferens som kreativ teaterstrategi” om Odin Teatrets lancering af Teatret som interferens i foråret 2009, med særlig fokus på den vestjyske landsby Vemb, hvor teatrets interaktive teknik anvendes som metode på “de marginaliserede”, og hvor alle beboerne var deltagere i en form for byiscenesættelse.

Janne Risum, doktor i dramaturgi og lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet, skriver om sin forskning i den fremtrædende kinesiske kvinderollefremstiller Mei Lanfang og teatertraditionen ved Beijing operaen, der er inspireret af hendes samarbejde med Odin Teatret.

Bogens første del afsluttes af Peter Laugesen, forfatter, oversætter og medlem at Odin Teatrets bestyrelse, der i artiklen “Teatret som krop” reflekterer over Odin Teatrets forhold til den franske teatermand Antonin Artaud og “Grusomhedens Teater”.