Читать книгу Fremmed og moderne - Группа авторов - Страница 6

1 Titlen er et citat fra A. Warburg’s skelsættende receptionshistoriske afhandling,“Italienische Kunst und Internazionale Astrologie im Palazzo Schifanoja zu Ferrara” optrykt i Warburg 1979: 173. I sin fulde ordlyd hedder det “Dieses Problem heisst:Was bedeutet der Einfluss der Antike für die künstlerische Kultur der Frührenaissance?”.

2 Eliot 1957: 130.

3 Det var filosoffen Seneca, der i sine Breve til Lucilius (106, 12) formulerede den berømte distinktion mellem at lære for livet og unødigt terperi for skolen. Hos romerske satirikere som Horats (Serm. I. 10, 74-75 & Ep. I, 20, 17-18) og Juvenal (7, 219-42) spøges der med risikoen for at ende som råstof i undervisningen hos denne verdens terpemestre.

4 Udover essayet “Virgil and the Christian World” fra 1951 viede Eliot også essayet “What is a Classic?” til Vergil. Det var skrevet som hans “presidential address to the Virgil Society” i 1944. Begge tekster er optrykt i Eliot (1957).

5 For en analyse, se C. Martindale,“Ruins of Rome:T.S. Eliot and the Presence of the Past”, i Edwards 1999: 236-55.

6 Cf. Petronius with an English Translation by Michael Heseltine (Loeb Classical Library, Cambridge/Mass., 1919), p. xvi:“His book is befouled with obscenity, and, like obscenity itself, is ceasing by degrees to be part of a gentleman’s education…The translator dulls his brilliance, and must leave whole pages in the decent obscurity of Latin.”

7 Lowenthal 1985. For den klassiske traditions overgang fra selvfølgelighed til fremmedartethed, se også Fuhrmann 1995.

8 Se fx de udførlige diskussioner i Marchand 1996, kap. 2, 4, 8 & 9 og Stray 1998, kap. 4-8.

9 Giddens 1990: 36-45 & 100-11.

10 Koselleck 2000 og 1979 giver et godt indtryk af hans begrebshistorie, hvis program er blevet realiseret i mammutværket Geschichtliche Grundbegriffe, 7 bd. (1972-93). For en dansk introduktion, se Østergård & Ifversen 1996: 11-38.

11 Dahlheim 1998: 105-22 gør ret i at fremhæve Kristendommen som et væsentligt element i antikkens efterliv. Men inkluderingen af den kristne religion i den antikke kultur er netop et resultat af den stigende erkendelse af antikkens “anderledeshed”, som Dahlheim selv betragter som en blindgyde. Den større opmærksomhed på de “fremmedartede” elementer i antikken, har gjort vores forståelse af den græskromerske kultur mere rummelig.

12 Schmidt 1995 og indledningen til Edwards 1999 giver et godt indtryk af de forskellige interessefelter indenfor denne receptionsforskning. Derudover fx Giardina & Vauchez 2000, Jenkyns 1993; Finley 1981. En række artikelsamlinger redigeret af R.R. Bolgar hører til disciplinens klassikere, heriblandt Classical Influences on Western Thought, A.D. 1650-1870 (1979).

13 E. Christiansen,“George Grote – en engageret advokat for det Athenske demokrati”, i Thomsen 1986, bd. 2: 151-82. I bidragene af C. Meyer & G. Torresin til samme bind får man et indtryk af den mere kontroversielle stilling, som det Athenske demokrati og den politiske frihed indtog i århundredet forud for Grote.

14 Pelt 1999 problematiserer med rette en forestilling om antikdyrkelsen som ren ydre ideologi. Kulturelle forestillinger er med til at præge og forme den verden mennesker bebor.

15 Pedersen 1996 og videre Lloydd 1996 & 2002.

16 Burke 1997, kap. 12 sætter Warburg ind i en kulturhistorisk kontekst. Schmidt 1995: 4-7 giver eksempler på andre tyske forskere med en mere eller mindre udtalt interesse for receptionshistorie i Warburgs samtid.

17 Fx i afhandlingerne Sandro Botticellis “Geburt der Venus” und “Frühling”. Eine Untersuchung über die Vorstellungen von der Antike in der Italienischen Frührenaissance (1893);“Dürer und die Italienische Antike” (1906) & “Italienische Kunst und Internazionale Astrologie Im Palazzo Schifanoja zu Ferrara” (1912/1922). Alle bekvemt optrykt i Warburg 1979. R. Brilliant,“Winckelmann and Warburg. Constrasting Attitudes Toward the Instrumental Authority of Ancient Art” in Payne, Kuttner & Smick 2000: 269-75. Mere uddybende behandling er givet af E. Gombrich (1970) og kortere i Gombrichs hyldesttale til minde om Warburg på hans 100-årsdag, optrykt i Warburg 1979.

18 Gombrich 1979.

19 Weber 1922: 256.

20 Cf. Payne, Kutter & Smick 2000, 2 med yderligere eksempler.