Читать книгу Den perfekte familie? Hvordan man forbliver lykkelig i ægteskabet - Irina Bjørnø - Страница 4

2. Ægteskab: Tradition eller et biologisk behov? Er det vejen til lykken?

Оглавление

Har du brug for at blive gift? Hvis behov er det? Samfundets? At producere arbejdere til at understøtte samfundets eksistens? Eller er det dine forældres drøm? Måske er det et pres fra dine sociale omgivelser, dine venner, dine kollegaer? Gør dette klart for dig selv, før det er for sent!

Se dig omkring! Hvor mange af dine gifte venner er virkelig lykkelige? Hvad med dine forældre – eller dine familiemedlemmer?

Hvor mange lykkelige par kender du?

Leo Tolstoj (som var meget ulykkelig i sit ægteskab) skrev i sin roman “Anna Karenina”: “Lykkelige familier er alle ens; enhver ulykkelig familie er ulykkelig på sin egen måde”. Hvad kan jeg sige til det?

Lykke er en individuel tilstand, som indfinder sig (midlertidigt), når dine kriterier for lykke er opfyldte: Så nemt er det! Men kriterierne for lykke er forskellige fra person til person, og ændrer sig gennem livet. De er dynamiske og ændres samtidig med personens individuelle udvikling!

De fleste mennesker ønsker at være lykkelige i deres liv. For én er lykken måske et bryllup med 200 gæster og for en anden at bestige Mont Everest. Alle er forskellige, men én ting er fælles for alle, nemlig at følelsen af lykke er ikke statisk. Et kinesisk ordsprog siger:” Intet er statisk- men forandrer sig! Hvis du én gang opnår det, vil du ønske at opleve det igen”. Det vil vi komme tilbage til. Du kan lære at forblive lykkelig i dit ægteskab OG tilfredsstille dit behov for variation. Vær tålmodig!

Blandt mine klienter mødte jeg en person, for hvem lykke indbefattede, at alt glas skinnede i hans hjem. En lille urenhed på glasset, bragte ham i en tilstand af irritation, og fik indflydelse på hans lykkefølelse. Man kan sige, at det var en bagatel – men for ham var det et virkeligt problem.

Nu er du klar til at opbygge det næste praktiske værktøj:


Mine kriterier for lykke:


Nu kender du proceduren: Tag et stykke papir, et stopur (20 min.), en god blyant – og tag så 3 dybe åndedrag:

Lad det ske! Skab din egen liste, hvad er lykken for DIG?


Jeg føler mig lykkelig når:


Start med at skrive alt ned, som kan gøre dig lykkelig – også dine drømme om lykke: Hvad skal der ske, for at du kan føle dig lykkelig? Hvilke er de nødvendige betingelser? Hvem er nødvendig? Hvad er nødvendigt?

Det er hårdt arbejde. Lad være med at tænke for meget! Skriv! Går du i stå? Her er en lille guide til at hjælpe dig:


Jeg føler mig lykkelig, når jeg er involveret i:


Relationer

Aktiviteter (gøre noget specifikt)

Hobbyer

Succes

Andet

Færdig? Fint! Læg nu din liste til side til næste uge. Og igen: Tal ikke med nogen om den – vis den ikke til nogen: Lad tankerne om lykke forplante sig indeni dig.

Den følgende uge ved du, hvad du skal gøre:

Tag din liste frem, læs den omhyggeligt, ret eventuelt i den og marker så igen: 1. Meget vigtigt – 2. Vigtigt, men ikke 100% – 3. Ikke vigtigt, kan droppes.


Nu er arbejdet gjort!

På et nyt stykke papir skriver du igen kun de vigtigste kriterier for din lykke lige nu. (husk, at om et års tid, kan de være anderledes) Til sidst skriver du hvilke kriterier, der ikke er helt så vigtige (2. prioritet). Inkluderer de ægteskab? Drag dine egne konklusioner!

Den perfekte familie? Hvordan man forbliver lykkelig i ægteskabet

Подняться наверх