Coping

Оглавление

Karen Pallesgaard Munk. Coping

FORORD

KAPITEL 1. INTRODUKTION TIL LAZARUS’ TEORI

STRESSBEGREBET

COPING ELLER MESTRING?

EN TEORIDREVET FORSKNINGSMETODE

ET PERSPEKTIVSKIFTE

ET SYSTEMISK UDGANGSPUNKT

MÅLHIERARKIET SOM STYRENDE PRINCIP

EMOTIONER SOM ”ET ANDET SPROG”

COPINGPROCESSENS TREDELTE STRUKTUR FORLØBET OP TIL EN COPINGPROCES

KAPITEL 2. COPINGPROCESSENS FORMENDE ELEMENTER

1. BELASTNINGENS OBJEKTIVE TRÆK

2. BELASTNINGENS SUBJEKTIVE TRÆK

3. BELASTNINGENS GRAD AF PERCIPERET REVERSIBILITET

4. DE TILKNYTTEDE EMOTIONER

5. PERSONLIGHEDSMÆSSIGE RESSOURCER

6. OMVERDENSRESSOURCER

KAPITEL 3. VEJLEDNING TIL ANALYSE AF BELASTNINGSFORLØB

TRIN 1: IDENTIFICER BELASTENDE BEGIVENHEDER

TRIN 2: FIND DE PERSONLIGE BETYDNINGER

TRIN 3: IDENTIFICER DE EMOTIONELLE IMPLIKATIONER

TRIN 4: KORTLÆG DE ANVENDTE COPINGSTRATEGIER

TRIN 5: UNDERSØG TYPER AF INTERVENTION

TRIN 6: SAMMENFAT RESULTATET AF HVER DELPROCES

TRIN 7: FIND MØNSTRE PÅ TVÆRS AF INTERVIEWENE

KAPITEL 4. COPINGINTERVIEWET

FORSKNINGSKONTRAKTEN

COPINGERINDRINGER: GEMT, GLEMT ELLER OMDANNET?

COPINGINTERVIEWET SOM EN IKKE-LINEÆR PROCES

INTERVIEWGUIDE TIL COPINGINTERVIEWET

FORSKNINGSINTERVIEWETS FALDGRUBER

KAPITEL 5. DET LIVSHISTORISKE RESSOURCEINTERVIEW

STRUKTUREN I ET LIVSHISTORISK RESSOURCEINTERVIEW

RESSOURCEANALYSESKEMA

KAPITEL 6. PUBLIKATION AF MIKROANALYSENS RESULTATER

RESULTATSKEMAER OVER COPINGFORLØB

EKSEMPLER PÅ COPINGNARRATIVER

APPENDIKS. METODEN ANVENDT PÅ EN VIRKELIG CASE

NOTER

LITTERATUR

Отрывок из книги

KAREN PALLESGAARD MUNK

Manual til kvalitativ mikroanalyse

.....

Det skal understreges, at metoden ikke kun er forbeholdt særligt – for udenforstående at se – spektakulære, kritiske begivenheder i tilværelsen. Qua metodens udgangspunkt: at subjektets tolkning af tilværelsens flow kan være højst personlig, må man regne med, at mennesker kan have oplevelser, der ’gnaver’ i velbefindendet, uden at disse for en udenforstående tager sig ud som belastende begivenheder. Særligt ting, som folk skammer sig over, og som de frygter, vil blive afsløret, kan være et eksempel på en skjult belastning (f.eks. tidligere kriminalitet). Den omsiggribende arbejdsrelaterede stress kan f.eks. også udløse skamfølelse hos dem, der oplever den, og dette er muligvis grunden til, at mange går lige til kanten – eller længere endnu – i forhold til, hvad de arbejdsmæssigt kan holde til. Omvendt vil man undertiden kunne finde, at hvad der normativt defineres som kritiske begivenheder eller tilstande, ikke tager sig sådan ud fra subjektets perspektiv.

Afslutningsvis skal det fremhæves, at der er tale om en ny type kvalitativ metode, som udelukkende er beregnet på mikroanalyse af konkrete, belastende livssituationer (for så vidt som man på forhånd kan fastslå, at typer af situationer er belastende, jf. det foregående afsnit). Det er således ikke en metode, der kan anvendes ”all round” på alle slags kvalitative projekter.

.....