Реклама. ООО «ЛитРес», ИНН: 7719571260.
Forord
Naturvidenskaben i perioden 1920-70
1 Signalement af perioden
Den store ekspansion
Den voksende internationalisering og amerikanisering
Retning mod reduktionisme
Mæcener er nødvendige
Videnskab på højeste internationale niveau
Den næsten fraværende forskningspolitik
Videnskabens skiftende image
Big Science kommer til Danmark
2 Videnproduktion som et komplekst socialt system
Discipliner og institutioner i videnskabshistorisk lys
Naturvidenskabelige discipliner og institutioner i Danmark
Dansk naturvidenskabs historie i lyset af discipliner og institutioner
Naturvidenskabelige discipliner og institutioner
3 Niels Bohrs verdenscenter for teoretisk fysik
Bohrs tidlige karriere
Oprettelsen af Universitetets Institut for teoretisk Fysik
Den første tid
Instituttet udvides
»Københavnerånden«
Kvantemekanikken og dens konsekvenser
Uklarhed om fremtiden
Kursændring mod kernefysik og biologi
Besættelse og verdenskrig
Den vanskelige efterkrigstid
Kernefysikkens anden storhedstid ved Bohrs institut
Ekspansion og fornyelse
4 Dansk kemi fra 1920 til 1960’erne
Dansk kemis univers
En kemisk guldalder
Landbohøjskolen – center eller periferi?6
Det kemiske miljø i København
Internationale relationer
Dansk kemi efter anden verdenskrig
Nye centre for kemi
Videreuddannelse og samarbejde
Op- og afblomstring
5 Elis og Bengt Strömgren i dansk og international astronomi
Organiseringen af astronomi
Eksklusiv international videnskab
Født under en heldig stjerne
Observatorier og stramme budgetter
Kontinuitet og fornyelse
En invitation ud af det blå
Stjerne- og kerneenergi
Stjernerne lyser over det mørklagte land
Et dansk-tysk kulturmøde20
Brorfelde Observatoriet oprettes i adstadigt tempo23
Danmark sakker bagud
Lille Danmark og big science
6 Matematik, statistik og datalogi
Indledning
Dansk matematik i internationalt perspektiv
Jakob Nielsen: en gave fra genforeningen
Dannelsen af en lokal forskningstradition
Harald Bohr, Rockefeller og hjælpen til tyske emigranter
Et matematisk institut for Carlsberg-penge22
Datalogi og regnemaskiner i nye samfundsfunktioner
En dansk programmerbar regnemaskine: DASK og Algol
Tiltag til oprettelsen af datalogi som selvstændig akademisk disciplin
Statistik og forsikringsmatematik Professionalisering under blandede vilkår
Sammenfatning
7 Planter, dyr og forskere
Botanikkens rammer
Plantesamfund i nutiden
Plantesamfund i fortiden
Naturfredningens videnskabelige grundlag
Floraen fra Arktis til troperne
Botanikkens samarbejdspartnere
Zoologiens rammer
Marine dyresamfund
Fluerne
Zoologi og naturfredning
8 Genetikkens etablering ved Københavns Universitet
Godt fra start
Det første forsøg 1920-27: Med udsigt til et professorat i arvelighedslære og racebiologi
Uden for murene 1: Kromosomerne på Carlsberg Laboratorium
Uden for murene 2: En lille fisk på Landbohøjskolen
Det andet forsøg 1928-33: Winge kommer … og går igen
Fra guppyer til gærkulturer: Winges stilling på Carlsberg Laboratorium
Intermezzo: Balladen om Jørgensen
Et spørgsmål om køn og kromosomer
Lektoratet i genetik
Gener og kemi i reagensglasset
Tredje gang er lykkens gang
Uden for murene 3: Populationsgenetik ved Aarhus Universitet
Trådene samles
9 Fysiologisk forskning i verdensklasse
Et forskningsflagskib
August Kroghs nobelpris
Rockefellerfinansieret fysiologi4
Dansk fysiologi under ét tag
Århusiansk fysiologi
Skou versus København
Natrium-kalium-pumpen
Fysiologiske monumenter
10 I det biokemisk-molekylærbiologiske spændingsfelt
Biokemi før institutionalisering
Privat biokemi til offentlig gavn – Carlsberg Laboratorium
Bioteknisk kemi
K-vitaminets opdager: Henrik Dam
Forskning og satsningsområder
Retningsskifte i den biokemiske forskning
Molekylærbiologiens udvikling
Molekylærbiologiens vej til Danmark
Biologisk Central Institut (BCI)
Aarhus i front: Molekylærbiologien institutionaliseres
Institutionel træghed
11 Geovidenskaberne i dansk kontekst
Inge Lehmann og Jordens indre kerne
Kontinentaldrift, Wegener og Danmark
Geokemi og mineralogi
Uraneftersøgning i Grønland
Iskerneforskning
12 Opbygningen af Det naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet
Forspillet1
Situationen i Århus 1949-542
Verden uden for Århus5
Den store plan10
Take-off 1956-6022
Den store ekspansion 1960-70
På vej ind i 1970’erne
13 Risøs oprettelse og kamp for at finde en egnet forskningsstrategi
International baggrund for Risøs oprettelse
Risøs tilblivelse4
Ungdom og overmod
Hårde tider
Et nyt reaktorprojekt på Risø
Anvendt forskning – eller grundforskning?
Risø på vej ind i 1970’erne
14 Forskning uden for universiteterne
Statens Serum Institut: Standardisering og grundforskning
Meteorologisk Institut: Videnskabeligt vejr
Geodætisk Institut: Kortlægning og forskning i undergrunden
Det danske insulin-eventyr: To akademikere som entreprenører
Carlsberg Laboratorium: En vision om anvendelsesorienteret grundforskning
Født med iværksættergener: Johan Ernst Nyrop og Niro-Atomizeren
Forskningens mange ansigter
Ekspeditioner og store samarbejdsprojekter
15 Danske videnskabelige ekspeditioner
Felt- og laboratorievidenskaber
Videnskabelige ekspeditioner
Dana-ekspeditionerne
Ynglepladserne uden for rækkevidde
Schmidt prøver en gang mere
På togt på verdenshavene 1928-30
Livet om bord
Lauge Koch og den moderne polarforsknings gennembrud 1930-39
Polarforskning og geopolitik
En ny æra
Geologer i oprør
Galathea-ekspeditionen 1950-52
Videnskabelige bedrifter
»Sans for dramatik og sensationer«
16 Det lille land og big science
Hvad er big science?
Optakten til CERN
Et projekt tager form
Danmarks kamp for en bid af kagen
Det permanente CERN starter op
CERN på vej ind i 1970’erne
Inspiration fra CERN
Offentlighed og debat
17 Politik, penge og forskningsvilkår
Liberalisme og sparetid
Forskning for private penge
Det første danske forskningsråd
Ud af krigens skygge
En forskningspolitik for en ny tid?
Statens Almindelige Videnskabsfond
Den store ekspansion 1957-63
Forskningsrådssystemet cementeres
18 Kvinder i naturvidenskaberne
Fuldkommen hengivelse, fuldkommen hensynsløshed
Anerkendelse, karriere og Matthæus/Matilda-effekten
Nogle danske videnskabskvinder
Karen Callisen (1882-1970): »Cigarer og en aura af autoritet«
Inge Lehmann (1888-1993): »Ikke let for en kvinde«
Julie Marie Vinter Hansen (1890-1960): »Ser heldigvis ikke det mindste videnskabelig ud«
Marie Hammer (1907-2002): »Kønnene kan aldrig blive ens«
Ebba Lund (1923-1999): »Så skal det være løgn«
Tove Birkelund (1928-1986): »I trit med den øvrige samfundsudvikling«
19 Atomalderen og skolen
Mellem almendannelse og studieforberedelse
Den naturvidenskabelige faglærer bliver til
Uddannelsesekspansion og naturvidenskab i 1950’erne
Naturvidenskab og humanisme i skolen og samfundet
Fagspecialisering i gymnasiet
»Dybere forståelse og forøget interesse«
20 Populærvidenskab fra forsker til folk
Bro over kløften
Studentersamfundets Oplysningsforenings bogserie.3
Frem
Radioen – et nyt medium for forskerne
Videnskaben i dag
Teknisk Magasin og Vor Viden
Bøger om atomalderen
Kvantebøgerne
Den første økologiske bølge
21 Formidling af naturvidenskab i presse, radio og tv
Videnskabsformidlingens demokratisering
Videnskabsformidling i dags- og ugepresse
Børge Michelsen alias Mikkel Borgen
Niels Blædel
Populærvidenskab i radio og tv
Søndagsuniversitet: Følge med og forstå
Spørg Århus: Fornøjeliggørelse
Kritik og sensation
22 Fra abe til menneske – i populærvidenskabeligt lys
Viden og videnskab
Formidlingen af de første fossil-fund – skepsis og pædagogik
Neandertaleren på Anholt
Abemennesket i avisen
Religiøs kritik i offentligheden
Flirt med det overnaturlige
Gammel viden ruster ikke?
Palæoantropologi og populærkultur
Aben i spejlet – hvad man ser, er man selv
23 Naturvidenskab, teknologi og litteratur
Fascination, frygt og pessimisme
Jacob Paludan
Kjeld Abell
Naturvidenskaben og skønlitteraturen i dialog
Når videnskab bliver til skønlitteratur
Frygt, form og nye forbindelser
Naturvidenskaben i perioden 1970-2005
24 Videnskaben slutter ikke i 1960’erne
Den internationale udvikling
En ny rolle for forskningen
Mere viden om forskningen selv
Forskningen er om muligt. blevet endnu mere international
Er det gået fremad i Danmark?
Udviklingen har ikke været jævn
Nye finansieringsvilkår
Nye ansættelsesvilkår
Nye spillere på en bane uden klare grænser
Et nyt arbejdsmarked – nye job, nye karriereforløb, mere mobilitet
Forskeruddannelse
Fra professorvælde gennem lektorvælde til ledelsesvælde
Omsider forskningspolitik?
Hvordan går det så?
Naturvidenskaben og det omgivende samfund
Etik og redelighed
Hvad skal der stå i det næste kapitel?
Bibliografi
Noter til de enkelte kapitler
Billedliste
Register
Om forfatterne
Redigeret af Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen
Viden uden grænser 1920-1970
.....
Foruden generaliseringen af kvantefysikken til det relativistiske område, var forståelsen af atomkernen en udfordring, der også blev taget op på Bohrs institut. Blandt teoretikere var den unge russer George Gamow en tidlig bidragyder på dette felt. Efter et besøg på Bohrs institut i 1928 formulerede han den såkaldte »dråbemodel« for atomkernen, hvor kernen blev sammenlignet med en usammentrykkelig væskedråbe.15 Som et yderligere eksempel på opmærksomheden omkring kernefysikken kan nævnes, at Bohr i 1931 deltog i en epokegørende international kernefysikkonference i Rom.
I 1932 flyttede Bohr og hans familie ind i æresboligen på Carlsberg, som han var blevet tildelt af Det kongelige danske Videnskabernes Selskab, efter at Harald Høffding, den første der blev tildelt æresboligen, var afgået ved døden året før. Men selv om solen således skinnede på Bohr, mærkede han snart de sorte skyer, der var ved at brede sig over Europa. Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 fik umiddelbare konsekvenser for instituttet, fordi mange af de tyske besøgende var yngre jødiske fysikere, der hurtigt mistede deres arbejde i det nye Tyskland. Sammen med broderen Harald arbejdede Bohr aktivt for at få de ramte videnskabsmænd til Danmark for senere at finde en fast plads til dem i udlandet, oftest i USA. Som følge af den tilsvarende nære forbindelse til yngre russiske fysikere, blev Bohr også hurtigt opmærksom på udviklingen i Sovjetunionen. Mens han var udelt kritisk over for nazismen, søgte Bohr at bevare et positivt forhold til det sovjetiske regime. Således skrev han i 1934 et brev til Nikolai Bukharin – som han kendte fra et besøg i Sovjetunionen – i protest mod, at hans russiske ven og kollega Peter Kapitza, efter et ferieophold i hjemlandet samme år, var blevet nægtet tilbagerejse til England, hvor han havde arbejdet sammen med Rutherford i tretten år. Fire år senere skrev Bohr til selveste Josef Stalin for at få frigivet kollegaen Lev Landau, der var blevet tilbageholdt af de russiske myndigheder.
.....