Som dig selv

Оглавление

Svend Andersen. Som dig selv

Forord

KAPITEL 1. Hvad er etik? 1.1 ETIK SOM KRITISK REFLEKSION

1.2 DEN ETISKE VURDERING OG DENS GENSTANDE

1.3 NORMER OG DEN ETISKE REFLEKSIONS FORSKELLIGE FORMER

1.4 ETIK, ANTROPOLOGI OG METAFYSIK

1.5 TEOLOGISK OG FILOSOFISK ETIK

1.6 ETISKE TEORIER I HISTORIEN

LITTERATUR TIL KAPITEL 1

OVERSIGTS- OG OPSLAGSVÆRKER

KAPITEL 2. Etikken i klassisk græsk tænkning

2.1 DEN »FØR-ETISKE« TÆNKNING

2.2 PLATON

Sofisternes retoriske etik

Platons idealistiske etik

2.3 ARISTOTELES

Det gode

Menneskeopfattelse

Dyderne

Retfærdighed

Venskab/kærlighed

De intellektuelle dyder. Fronesis

Etik og politik

Den højeste lykke: theoria og visdom

2.4 STOICISMEN OG EPIKUR

Epikur

LITTERATUR TIL KAPITEL 2. KILDER

SEKUNDÆRLITTERATUR

KAPITEL 3. Bibelsk etik. 3.1 HVAD ER BIBELSK ETIK?

3.2 GAMMELTESTAMENTLIG ETIK

KRONOLOGISK

SOCIOLOGISK

Dekalogen (»De ti bud«)

Kærlighedsmotivet

Retfærdighedsmotivet

Sammenfattende om gammeltestamentlig etik

3.3 NYTESTAMENTLIG ETIK

3.3.1 ETIKKEN I JESU FORKYNDELSE

Eskatologi og etik

Jesu stilling til loven

Næstekærlighedsbudet

3.3.2 ETIK HOS PAULUS

Guds frelseshandling i Jesus Kristus

Lovens betydning

Det nye liv

Skabelse og natur

Konkret menighedsetik

Sammenfattende om bibelsk etik

LITTERATUR TIL KAPITEL 3. GENERELT OM BIBELSK ETIK

DET GAMLE TESTAMENTEs

DET NYE TESTAMENTE

KAPITEL 4. Etikken i syntesen mellem bibelsk og græsk tænkning

4.1 »HELLENISERINGEN« AF KRISTENDOMMEN

4.2 ETISKE MOTIVER I DEN TIDLIGE KIRKE. AUGUSTIN

Augustin

4.3 LEX NATURALIS. THOMAS AQUINAS

Tidlige tilløb

Skolastik

Thomas Aquinas

Lov som fornuftsfunktion (lex naturalis)

Lov og vilje

Formuleringen af lex naturalis

Loven og det retlige område (lex humana)

Lov som guddommelig lov (lex divina)

Dydernes rolle

Sammenfattende om lex naturalis

LITTERATUR TIL KAPITEL 4. KILDER

SEKUNDÆRLITTERATUR

KAPITEL 5. Luthers etik

5.1 GUDSFORHOLD OG ETIK. LOVEN

5.2 LOV OG EVANGELIUM

5.3 TRO OG GODE GERNINGER

5.4 DET VERDSLIGE REGIMENTE OG LOVENS POLITISKE BRUG

5.5 LEX NATURALIS

5.6 PROBLEMET OM LOVENS 3. BRUG

5.7 VILJENS BUNDETHED

5.8 LEX NATURALIS HOS MELANCHTHON (OG HEMMINGSEN)

5.9 MAX WEBERS TESE OM KAPITALISMEN OG PROTESTANTISK ETIK

LITTERATUR TIL KAPITEL 5. KILDER

SEKUNDÆRLITTERATUR

KAPITEL 6. Modernitet og etik

6.1 TO RENÆSSANCEMOTIVER (PICO OG MACHIAVELLI)

Menneskets værdighed (Pico della Mirandola)

Magtens spilleregler (Machiavelli)

6.2 KONTRAKTTEORIER (HOBBES OG ROUSSEAU)

6.3 FORNUFT OG FØLELSE (SPINOZA)

6.4 MORALSK FØLELSE (HUME)

LITTERATUR TIL KAPITEL 6. KILDER

SEKUNDÆRLITTERATUR

KAPITEL 7. Kants etik

7.1 KONTRAKTTEORIEN HOS KANT

7.2 KRITIK AF DEN PRAKTISKE FORNUFT

7.3 DET KATEGORISKE IMPERATIV

7.4 MENNESKET SOM MÅL

7.5 KÆRLIGHED OG AGTELSE

7.6 AGTELSE OG MORALSK FØLELSE

7.7 ETIK OG RELIGION

7.8 HEGELS KRITIK AF KANT

LITTERATUR TIL KAPITEL 7. KILDER

SEKUNDÆRLITTERATUR

KAPITEL 8. Liberalisme og utilitarisme

8.1 ØKONOMISK LIBERALISME

8.2 SOCIALETISK LIBERALISME

8.3 UTILITARISME

Mill om kristen etik

LITTERATUR TIL KAPITEL 8. KILDER

SEKUNDÆRLITTERATUR

KAPITEL 9. Subjektivitet og etik

9.1 SCHLEIERMACHER

9.1.1 FILOSOFISK ETIK

Grundbegreber

Det gode

Dyd

Pligt

9.1.2 TEOLOGISK ETIK

Grundtanker

Fællesskabernes etik

Kristne dyder

9.2 KIERKEGAARD

9.2.1 »ALMEN« ETIK

9.2.2 SUSPENSION AF DET ETISKE

9.2.3 NÆSTEKÆRLIGHED

9.3 MARTENSEN

LITTERATUR TIL KAPITEL 9. KILDER

SEKUNDÆRLITTERATUR

KAPITEL 10. Etik-kritik

10.1 NIETZSCHES OPGØR MED SLAVEMORALEN

10.2 FREUDS PSYKOANALYSE SOM ETIK-KRITIK

Kognitiv udviklingspsykologi og etik

10.3 DARWIN OG MODERNE SOCIOBIOLOGI

10.4 ETIK-KRITIKKENS UDFORDRING

LITTERATUR TIL KAPITEL 10

KAPITEL 11. Filosofisk etik i det 20. århundrede

11.1 INTUITIONISME (MOORE OG SCHELER)

11.2 EMOTIVISME (AYER)

11.3 TEORIER OM ETISK RATIONALITET

11.3.1 PRÆSKRIPTIVISME (HARE)

11.3.2 DISKURSETIK (HABERMAS)

11.3.3 RETFÆRDIGHEDSTEORI (RAWLS)

11.4 KRITIK AF ETISK RATIONALITET. Dydsetik

Ironisk liberalisme

Autenticitetsetik

Kognitiv semantik

11.5 INTERDEPENDENS-ETIK (LØGSTRUP)

LITTERATUR TIL KAPITEL 11

KAPITEL 12. Teologisk etik i det 20. århundrede

12.1 SKABELSESORDNINGSETIK (ALTHAUS)

12.2 DIALEKTISK-TEOLOGISK ÅBENBARINGSETIK (BARTH)

12.3 DIALEKTISK-TEOLOGISK ORDNINGSETIK (BRUNNER)

12.4 DANSK SKABELSESETIK (LØGSTRUP)

12.5 PROTESTANTISK ETIK I USA

12.6 KATOLSK MORALTEOLOGI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Paven og læreembedet

Kirkelig morallære: »Gaudium et spes«

Nyere tendenser fra læreembedets side

12.7 NYERE TENDENSER I TEOLOGISK ETIK

Politisk teologi og befrielsesetik

Feministisk etik

Narrativ etik

Postmoderne etik

LITTERATUR TIL KAPITEL 12

KAPITEL 13. Afsluttende oversigt

13.1 GRUNDPOSITIONER I TEOLOGISK ETIK

13.2 GRUNDPROBLEMER I FILOSOFISK ETIK

Metaetik

Normative teorier

13.3 TEOLOGISK OG FILOSOFISK ETIK

Den filosofiske synsvinkel

Den teologiske synsvinkel

LITTERATUR TIL KAPITEL 13

Navneregister

Sagregister

Отрывок из книги

AF SVEND ANDERSEN

UNDER MEDVIRKEN AF

.....

Det gælder selvsagt forholdet mellem mand og kvinde. De lever sammen for at formere sig og fremskaffe livsfornødenheder. Venskabet mellem ægtefæller kan derfor være nytte- og/eller behagsbaseret. Det kan dog også være et ægte venskab, baseret på dyd.

Til de seksualitetsbegrundede venskaber hører også forholdet mellem forældre og børn. Da parterne har en forskellig stilling i forholdet, er deres måde at vise venskab forskellig. Forældre elsker deres børn som dele af sig selv, men også som en form for ejendom. Børnene derimod elsker forældrene som ophav til selve deres eksistens – eller rettere: sådan elsker de faderen. Aristoteles har en opfattelse af forplantningen, der indebærer, at det strengt taget kun er manden, der bidrager til tilblivelsen af et barn! Derfor kan han sige, at faderkærligheden er den mest fundamentale form for venskab i slægtskabsforhold. På den anden side fremhæver han moderkærligheden som den stærkeste. For moderens vedkommende er forældreskabet sikrere og forholdet til barnet varer længere. Som sagt mener Aristoteles, at venskabet mellem forældre og børn – og mellem artsfæller – er naturgivet (physei). Derfor er det et universelt træk, som man finder overalt, hvor man møder mennesker.

.....