Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 230

3. De med stor autoritet

Оглавление

22:3.1 (246.2) De med Stor Autoritet, den anden gruppe af Opnåelsens Treenigede Sønner, er alle med Retteren fusionerede væsener med dødelig oprindelse. De er perfektioneret dødelige som har udvist udmærket administrativ dygtighed og vist sig usædvanlig geniale som udøvere gennem deres lange opstigende karriere. De udgør eliten i evnen til at regere blandt de overlevende dødelige fra rummet.

22:3.2 (246.3) Halvfjerds tusinde af De med Stor Autoritet er treenigede ved hver treenighedsforbindelse. Selvom lokaluniverset Nebadon er en relativ ung skabelse findes disse repræsentanter blandt en for nylig treenigede gruppe af denne klasse. I Orvonton findes nu over ti milliarder forordnede af disse dygtige administratorer. Ligesom alle andre adskilte klasser af himmelske væsener opretholder de deres eget hovedkvarter i Uversa, og ligesom hos de andre treenighedsomfavnede sønner, fungere deres reserver i Uversa som den centrale bestyrelses organisation for deres klasse i Orvonton.

22:3.3 (246.4) De med Stor Autoritet er administratorer uden begrænsning. De er Dagenes Ældstes allestedsnærværende og altid effektive udøvere. De tjener på hver sfære, på hver beboet planet og i hver fase af aktivitet i hvert og et af de syv superuniverser.

22:3.4 (246.5) Mens de besidder superb administrativ visdom og usædvanlig udøvende dygtighed, påtager disse lysende væsener sig at udtrykke årsagen til retfærdighed på vegne af superuniversets domstole, de støtter udøvelsen af retfærdighed og tilretter uoverensstemmelser i de evolutionære universer. Hvis I derfor nogensinde skulle blive stævnet for fejlbedømmelse under jeres opstigning til de verdener og sfærer som hører til jeres forordnede kosmiske fremgang, så er det næppe sandsynligt at I vil lide uretfærdighed siden jeres anklagere ville være tidligere opstigende væsener som personlig er bekendt med hver trin i det livsforløb I har gennemgået og gennemgår.

Urantia Bogen

Подняться наверх