Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 377

10. Andre grupper i lokaluniverset

Оглавление

37:10.1 (416.1) Foruden seraferne og de dødeliges klasser, som behandles i senere kapitler, findes der yderligere talrige væsener involverede i opretholdelsen og færdiggørelsen af en sådan gigantisk organisation som universet Nebadon, som allerede nu har over tre millioner beboede verdner og med mulighed for sammenlagt ti millioner. De forskellige typer af liv i Nebadon er for mangfoldige til at blive katalogiseret i dette kapitel, men der findes to usædvanlige klasser, som kan nævnes, som fungerer med stor udbredelse på de 647.591 arkitektoniske sfærer i lokaluniverset.

37:10.2 (416.2) Spirongerne er ånde efterkommere til den Klare Morgenstjerne og Fader Melkisedek. De er fritaget fra personligheds udslettelse men er ikke evolutionære eller opstigende væsener. De tager heller ikke funktionelt del i det evolutionære opstigningsprogram. De er lokaluniversets åndehjælpere som udfører de rutinemæssige åndelige opgaver i Nebadon.

37:10.3 (416.3) Spornagierne. De arkitektoniske hovedkvartersverdner i lokaluniverset er virkelige verdener - fysiske skabelser. Deres fysiske vedligeholdelse er forbundet med meget arbejde og dertil har vi hjælp af en gruppe fysiske væsener kaldet spornagier. De beskæftiger sig med vedligeholdelsen og kulturen af de materielle faser i disse hovedkvartersverdner, fra Jerusem til Salvington. Spornagierne er hverken ånder eller personer; de udgør en klasse af dyr i tilværelsen, men hvis i kunne se dem, ville i være enige om, at de synes at være perfekte dyr.

37:10.4 (416.4) De forskellige æreskolonier er beliggende i Salvington og andre steder. Vi har i særdeleshed nytte af de himmelske håndværkers operationer i konstellationerne og af omvekslingsledernes aktiviteter, som hovedsaglig virker i lokalsystemernes hovedstæder.

37:10.5 (416.5) Der er altid tilknyttet et korps af opstigende dødelige til universtjenesten, inklusiv forherligede mellemvæsener. Disse opstigende anvendes, efter at de har opnået Salvington, i et næsten uendeligt antal aktiviteter i forbindelse med forvaltningen af universets anliggender. Fra hvert præsentationsniveau, strækker disse avancerede dødelige sig bagud og nedad med en hjælpende hånd til deres jævnaldrende, som følger efter dem i klatringen opad. Sådanne dødelige som midlertidig opholder sig i Salvington forordnes på begæring som hjælpere, studerende, observatører og lærere til praktisk taget alle korps af himmelske personligheder.

37:10.6 (416.6) Der findes yderligere andre typer af intelligente livsformer som beskæftiger sig med administrationen af et lokalunivers, men planen for denne beretning indeholder ikke en yderligere åbenbarelse af disse skabelsesklasser. Tilstrækkeligt om livet og administrationen i dette univers er heri blevet beskrevet for at de dødeliges sind kan få et indblik om overlevelsestilværelsens virkelighed og storslåethed. Fortsat erfaring under jeres avancerende livsforløb vil i stigende grad åbenbare disse interessante og charmerende væsener. Denne beretning kan ikke være andet end en kort præsentation af de mangfoldige personligheders natur og arbejde, som vrimler i rummets universer og administrerer disse skabelser som enorme uddannelses skoler, skoler hvori tidens pilgrimme avancerer fra liv til liv og fra verden til verden indtil de kærlighedsfyldt sendes over grænserne for deres fødselsunivers til superuniversets højere uddannelsessystem og derfra til verdnerne for åndeuddannelse i Havona og til sidst til Paradiset og den høje skæbne for finaliterne - det evige mandat for missioner som endnu ikke er åbenbaret for universerne i tid og rum.

37:10.7 (417.1) [Dikteret af en Lysende Aftenstjerne i Nebadon, nummer 1.146 af det Oprettede korps.]

Urantia Bogen

Подняться наверх