Читать книгу Anno 7603 - Wessel Johan Herman - Страница 4

Tredie Act

Оглавление

Endeel Poeter, qvindagtigen og uselt klædte med Krandse paa Hovedet og Lapper paa Albuen, siddende om et Bord med Vifter liggende for dem.

Første Scene

Første Poet

Hvor bliver det Fruentimmer af, som lod sig melde at bivaane vor Samling?

Anden Poet

Vores Academie kommer i Anseelse, kan man mærke, siden det besøges endogsaa af Fruentimmer.

Tredie Poet

Ja der maatte dog vel findes en og anden blant dem ogsaa, som viste at skiønne paa, hvad sublimt og fiint og smukt og herligt og stolt er.

Fierde Poet

Der har vi Damen, hun er underlig klædt.

Anden Scene

Julie. De Forrige

Julie

(bukker dybt, leer af og til Acten igiennem)

Mine Herrer Cavaillerer! jeg bevidner dem min Stolthed over at have faaet deres gunstige Tilladelse til at beundre deres Talenter.

Fierde Poet

De behager at sidde Frøken. (hun sætter sig) Om de Herrer Colleger behager, saa vil vi oplæse vore Gaar-Dags Arbeider (til første Poet) Behager Hr. Collega at begynde?

Første Poet læser

Til

Andreas Raadmand ved at modtage hans Filee.

Ha!

Guddommelige Finger

Du bortfileerer min Siæl,

Den trykker sig ud igiennem

Trængsel af indveltende Saligheder.

Ha!


Poeterne paa eengang

O! guddommeligt!

Første Poet. (til Julie)

Hvad synes den fremmede Frøken om mit Vers.

Julie

Guddommelige Pen

Du river Hierter hen,

Du dem kan smelte,

Som Butterdei dem ælte,

Og du som heldig førte den

Bliv min Velynder og min Ven.


Anden Poet

Ulyksalig plat, hvad synes de Herrer Colleger?

De øvrige

Plat, plat.

Første Poet

Jeg kan dog ikke nægte, at hun jo røber Genie, og det er meget af et Fruentimmer.

Anden Poet

(til sin Sidemand, sagte)

Han tager hendes Partie, fordi hun har roest hans Vers. (høit) Jeg veed snart ikke mine Herrer, om jeg tør forelæse dem en Gravskrift, som jeg har giort over salig Christian Generals.

Han bevægede en Finger

Og Damer zittrede

For deres Frihed

Han drog en Smiil.

Og dræbte Hierter.

Her hviler han,

Og Millioner Piger græde,

For han kan ikke dræbe mere.


Det er sublimt, hvad synes de andre Herrer.

Alle

Sublimt.

Julie

Mine deilige Herrer! hvor vilde jeg agte mig lyksalig, om jeg kunde haabe at blive antaget som Medlem af et saa ypperligt Selskab.

Tredie Poet

Vores Titel er ellers De herlige Brødre.

Julie

Herlige Herrer! tør jeg anmode dem om Salighed i Selskab med deres Herligheder.

Anden Poet

Det er maaskee uhørt, at et Fruentimmer er kommet ind i vores Academie; de pleier ikke at have de behørige Egenskaber dertil. Men Herrer Colleger! mig synes dog, vi kunde forelægge hende de anordnede Prøver.

Første Poet

Frøkenen behager da, at giøre sit første Prøvestykke, det bestaaer i et Vers efter givne Riim; det er vanskeligt, og bør saa være. (han tager et Papiir op af en liden Kasse) De behager at læse Rimene.

Julie (læser.)

– Aanden

– Haanden

– Pen

– den

– Bryst

– Røst

– Mennesker

– er

– bær

– Arier

Anden Poet

Disse Riim maae de fylde inden tre Minuter, hvorpaa Verset skal blive bedømt.

(Julie skriver.)

Første Poet. (sagte)

Hun vil vist nok falde igiennem.

Anden Poet

Det skader os jo slet ikke og hende meget lidet; der kan ikke hendes hende værre, end at hun maae gaae tilbage igien til sine Søstre og dyrke, hvad de kalde sund Sands, som Himlen i Naade bevare det herlige Broderskab fra.

Anno 7603

Подняться наверх