Читать книгу Test! - Aarhus University Press - Страница 7

Test gør andet og mere, end de siger, de gør. Det ser ud som om, der er styr på ting, når de måles. I en kultur, der lægger vægt på rationalitet, objektivitet og målbarhed, ser beslutningsprocesser fornuftige ud, hvis der lægges data til grund for beslutningen (Feldman og March 1981). Moderne organisationer bruger derfor styringskoncepter, der baserer sig på indgående afrapportering af store mængder data, også selv om de mange data ikke altid relaterer sig til de beslutninger, der tages. Mere end én politiker giver udtryk for, at hvis der er obligatoriske test, så er der styr på tingene. Ideen om, at en dokumenteret praksis også er en god praksis, er nærmest selvindlysende, i hvert fald i et afrapporteringsøjemed. Måske er formålet med evalueringer og test egentlig ikke at skabe nogen udvikling, men at udbrede en følelse af tillid til, at nogen har det store overblik, og at der gøres noget (Power 2004).

Imidlertid vil en rent symbolsk anvendelse af test og evaluering i længden ikke blive ved med at være rent symbolsk, lyder en indvending. Gradvist vil evaluering og test, specielt når de gentages, også begynde at præge virkeligheden på mere substantielle måder.

Sprogtest kan være instrumenter til betragtelig samfundsmæssig magtudøvelse. Sprogtest er i hænderne på samfundsmæssige autoriteter. Sprogtest virker med deres tekniske udtryk og kvantitative resultater som objektive størrelser, der er lige så sande som en temperaturmåling. Sprogtest knytter sig til det enkelte barn og kan dermed antages at sige noget væsentligt om ikke blot barnets sproglige udvikling, men i det hele taget om »hvor barnet står«.

En række professionelle og andre omkring barnet er parate til at handle og dermed øge de virkelighedsskabende effekter af sprogtest. Vor tids behandlingsideologi tilsiger, at jo tidligere barnet undersøges, jo bedre chancer har de professionelle for at gribe ind i barnets udvikling. På det store samfundsmæssige plan har sprogtest gode chancer for at gøre sig gældende som politiske instrumenter, fordi ideer om sprog og etnicitet har politisk vind i sejlene for tiden. Vi lever i et politisk og kulturelt regime, hvor vi har svært ved at håndtere balancen mellem sprog som et praktisk redskab og sprog som en kulturel markør, og det påvirker selvfølgelig hele det rum, hvor konsekvenser af evalueringer og sprogtest drages.