Revolution
Описание книги
Revolutionen gar igen. Bade som kulturel forestilling og som samfundsforandrende praksis. Fra Athen til Tunis, fra Madrid til Caracas og New York forenes almindelige mennesker i protest. De vil Aendre deres verden gennem fAelles diskussioner, vilje og handling. Deres engagement kan pavirke deres samfund og stater, men ogsa deres kultur, sprog, selvopfattelse og historiske forankring. Maske ogsa vores.Derfor er det blevet patrAengende nodvendigt at sporge, hvad revolutioner er, hvad de udspringer af, og hvad de gor ved menneskers liv, kultur og samfund. Denne bog giver elementer til svar ved at skildre revolution i et bredt, tvAerfagligt perspektiv. Den viser revolutioners vidt forskellige udtryk i statslige og samfundsmAessige forandringer, kunst, litteratur og menneskelige handlinger og tidsopfattelser. Den drofter revolutionens komplekse forhold til reform, evolution, kontrarevolution, vold og den moderne verdenshistorie som helhed. Revolutioners geografiske grAenser, deres begyndelser og afslutninger samt deres efterliv i historiske tilbageblik tages op til kritisk overvejelse: Er den franske og den russiske revolution nogensinde afsluttet helt, eller foles deres virkninger endnu? Hvad har moderne revolutioner betydet for den tilsyneladende ikkerevolutionAere danske historie?Historiske begivenheder og eksempler fra dagligdagen forbindes her med kultur- og samfundsteoretiske perspektiver. Derved vil bogen ikke blot kaste lys pa revolutionen som fAenomen, men ogsa lade lyset reflektere tilbage pa andre fAenomener og sammenhAenge, der umiddelbart kan synes at vAere uberort af revolution.
Оглавление
Bertel Nygaard. Revolution
FORORD
KAPITEL 1. SPRING
KAPITEL 2. ET MODERNE BEGREB
KAPITEL 3. HVOR FINDES REVOLUTIONER?
KAPITEL 4. SLÆGTNINGE
KAPITEL 5. HVEM SKABER REVOLUTIONEN?
KAPITEL 6. BRUD I TIDEN
KAPITEL 7. VOLD
KAPITEL 8. SPR ÆNGNINGER I SPROG, KULTUR OG KUNST
KAPITEL 9. FORUDSÆTNINGER OG FØLGER
KAPITEL 10. REVOLUTION I DET 21. ÅRHUNDREDE
TIL VIDERE STUDIER
NOTER
REGISTER
Отрывок из книги
Bertel Nygaard
Masser af modstand
.....
Derfor blev Ludvig nødt til at sammenkalde rigets stænder: adel, gejstlighed og borgerskab. Det var set før i historien, og oftest havde kongerne fået den tiltrængte hjælp mod at give mindre indrømmelser til de forskellige stænder – ejendom eller politisk indflydelse. Denne gang gik det bare grueligt galt for kongen. Balancen mellem de forskellige stænder havde forrykket sig op gennem 1700-tallet. Borgerskabet – tredjestanden, som den også kaldtes – var blevet styrket i både magt, omfang og selvanseelse. Derfor krævede det også at blive hørt og taget alvorligt. Én af tredjestandens talsmænd, abbed Sieyès, gav i sin vidt udbredte pjece Hvad er tredjestanden? fra januar 1789 en slagkraftig sammenfatning af det fremstormende borgerskabs selvopfattelse: Tredjestanden er alt, skrev han. Den udgør hele nationen, fordi dens velstand og evner stammer fra dens eget arbejde, dens egen duelighed. Adel og gejstlighed står derimod uden for nationen. De lever af at tære på dens arbejde. Derfor må tredjestanden også anerkendes i den politiske orden.4
Ud fra disse tanker kunne tredjestandens repræsentanter i stænderforsamlingen, alle fra befolkningens mere velstillede, veluddannede grupper – advokater, skribenter, store købmænd, jordbesiddere og virksomhedsejere, dvs. borgerskabet – i juni 1789 udnævne sig selv til nationalforsamlingen. Det afgørende skulle ikke længere være kongens magt som givet af Gud, og heller ikke den stand, man var født ind i. Tværtimod skulle hvert enkelt menneske nu tælle som medlem af nationen og som borger med rettigheder til at udfolde sit arbejde og realisere sine talenter gennem sin egen indsats. Derfor vedtog nationalforsamlingen i august samme år en højtidelig erklæring om borger- og menneskerettigheder, herunder den enkeltes ytringsfrihed, trosfrihed og ret til privat ejendom. Allerede på dette punkt var der indtruffet en afgørende omvæltning – en revolution: Den politiske magt hos regering og konge var ikke givet ’fra oven’; den var til låns ’fra neden’, fra folket.
.....