Читать книгу Begæret - Блейк Пирс - Страница 9

Manden sad i sin bil på parkeringspladsen og så på luderen, der kom gående hen ad gaden. ’Chiffon’ kaldte hun sig selv. Det var naturligvis ikke hendes rigtige navn. Og han var sikker på, at der var meget mere, han ikke vidste om hende.

Jeg kunne få hende til at fortælle mig det, tænkte han. Men ikke her. Ikke i dag.

Han ville heller ikke dræbe hende i dag. Nej, ikke lige her, så tæt på hendes arbejdsplads – det såkaldte “Kinetisk Motionscenter.” . Derfra, hvor han sad, kunne han se træningsmaskinerne gennem de store vinduer – tre løbebånd, en romaskine og et par vægttræningsmaskiner, men ingen af dem fungerede. Så vidt han vidste, var der aldrig nogen, der rent faktisk kom herhen for faktisk at træne.

Ikke på en socialt acceptabel måde, tænkte han med et smil.

Han kom ikke ofte på dette sted – ikke siden han havde kidnappet den brunette, der havde arbejdet her for mange år siden. Selvfølgelig havde han ikke dræbt hende her. Han havde lokket hende ind på et motelværelse til ’ekstra ydelser’ og med løftet om mange flere penge.

Det havde ikke været overlagt mord. Plastikposen over hendes hoved var kun beregnet til at tilføje et fantasielement af fare. Men da han havde kvalt hende, var han blevet overrasket over, hvor dybt tilfredsstillet han havde følt sig. Det havde været en sanselig fornøjelse, og et af højdepunkterne af tilfredsstillelse.

Alligevel havde han siden da praktiseret mere omhu og tilbageholdenhed. Eller i det mindste indtil i sidste uge, hvor den samme sexleg igen blev dødbringende med en escortpige – hvad var det nu, hun hed?

Jo, Nanette, erindrede han.

Han havde på det tidspunkt en mistanke om, at Nanette nok ikke var hendes rigtige navn. Nu ville han aldrig finde ud af det. I sit hjerte vidste han, at hendes død ikke var en ulykke. Ikke rigtig. Han følte ingen dårlig samvittighed. Han var klar til at gøre det igen.

Kvinden, der kaldte sig Chiffon, nærmede sig, og hun var iklædt en gul, stram blusetop og en ultrakort kjole samt et par højhælede sko, der så ud til at være umulige at gå i, imens hun talte i sin mobiltelefon.

Han ønskede virkelig at vide, om Chiffon var hendes rigtige navn. Deres første professionelle møde havde været en fiasko – det var hendes skyld, og ikke hans, var han overbevist om. Noget ved hende havde afskrækket ham.

Han vidste udmærket, at hun var ældre, end hun påstod at være. Det var mere end bare hendes krop – selv teenageludere kunne have strækmærker fra en fødsel. Og det var heller ikke rynkerne i hendes ansigt. Ludere ældedes hurtigere end nogen andre kvinder, han kendte.

Han kunne ikke sætte fingeren på det. Men der var meget ved hende, som forvirrede ham. Hun udviste en bestemt form for tøset entusiasme, der ikke virkede ægte professionelt – ikke engang for en novice.

Hun fniste for meget, ligesom et barn, der spillede et spil. Hun var for ivrig. Og underligt nok havde han mistanke om, at hun faktisk kunne lide sit job.

En luder, der virkelig nyder sex, tænkte han og så hende komme nærmere. Hvem har nogensinde hørt om det?

Faktisk, så fik det ham til at miste lysten.

Nå, men i det mindste var han sikker på, at hun ikke var en undercover politibetjent. Han havde overvejet det i et par sekunder.

Da hun var tæt nok på til at se ham, dyttede han. Hun holdt op med at tale i mobiltelefon et øjeblik og kiggede hen mod ham, imens hun skærmede øjnene mod morgensolen. Da hun så, hvem det var, vinkede hun og smilede – et smil, der så helt oprigtigt ud.

Derefter gik hun rundt om hjørnet til motionscenteret og henimod indgangen til ’service’. Han indså, at hun sandsynligvis havde en aftale om at holde sig inde i bordellet. Uanset hvad, ville han købe hende en anden dag, når han var i humør til en bestemt slags fornøjelse. I mellemtiden var der masser af andre ludere i nabolaget.

Han huskede, hvordan de havde skiltes sidste gang. Hun havde været munter og godmodig og undskyldende.

”Kom tilbage når som helst,” havde hun sagt til ham. ”Det vil gå bedre næste gang. Vi skal nok nå klimaks sammen.”

”Ja, Chiffon,” mumlede han højt for sig selv. ”Du aner ikke, hvad du går ind til.”