Det strategiske Miljoforskningsprogram 1992-2004

Оглавление

Claus Bjorn. Det strategiske Miljoforskningsprogram 1992-2004

Forord. Historien om en klar succes!

Indledning

Fra forurening til miljø – politik og forskning

Miljøpolitikken formes

Miljøpolitikken får et bredere felt

Miljøpolitik, miljøforvaltning og miljøforskning i 1980’erne

Baggrunden for Det Strategiske Miljøforskningsprogram

Det Strategiske Miljøforskningsprogram lægger ud

Det Strategiske Miljøforskningsprogram 1993-1996

Det Strategiske Miljøforskningsprogram 1996-2002

Atmosfære og Luftforurening

Grundvand – Pesticider og Grundvand

Jordoverfladen/Øvre Jordlag

Marine og Ferske vande

Samfund og Kultur

Miljøfarlige Stoffer i Terrestriske og Akvatiske Økosystemer

Det humane Delprogram

Bæredygtig udnyttelse af Naturgrundlaget i Ulande

Hormonlignende Stoffers Forekomst og Virkning på Reproduktionen

Strategiske og Grundlagsskabende Aktiviteter i Økologisk Jordbrug

Bæredygtig arealanvendelse

Skov og Folk i Thailand

Miljø- og Sundhedsfarlige Stoffer

Miljø og Transport

Det Strategiske Miljøforskningsprogram – gennemslagskraft og resultater

Oversigt over centerledere i Det Strategiske Miljøforskningsprogram 1992-2004

Oversigt over faggruppemedlemmer i Det Strategiske Miljøforskningsprogram 1992-20041

Oversigt over fastansatte medarbejdere i Det Strategiske Miljøforskningsprogram 1992-2004

Grundlaget for fremstillingen

Litteraturliste

Отрывок из книги

Claus Bjørn

Det Strategiske Miljøforskningsprogram 1992-2004

.....

Miljøspørgsmålet var i slutningen af 1980’erne sat på dagsordenen – oven i købet meget højt på denne. En meningsmåling i foråret 1989 viste, at danskerne bekymrede sig mere om forurening og miljøproblemer end om truslen om arbejdsløshed, udlandsgældens foruroligende størrelse og kriminaliteten. På sin 1. maj-tale i 1990 kunne en af miljøpolitikkens markante profiler, socialdemokraten Ritt Bjerregaard, hævde, at efter at arbejderklassen i 100 år havde kæmpet for velfærd, så var det nu kampen for et rent miljø, det først og fremmest gjaldt. Miljøet var ikke blot et nationalt anliggende. Havmiljøets problematiske tilstand betød netop i 1980’erne en revitalisering af det ellers på mange måder noget hensygnende nordiske samarbejde, og Danmarks indsats mod miljøproblemerne måtte og skulle til stadighed samstemmes med EF’s bestræbelser og bestemmelser på samme område. Det var en almen vedtaget holdning, at Danmark skulle være et foregangsland, når det gjaldt miljøpolitikken – dog var der en standende strid mellem de politiske partier om, hvorledes denne førende indsats skulle udmøntes – og i efteråret 1988 kunne Miljøstyrelsen endda fremkomme med den forventning til fremtiden, at eksport af dansk miljøviden kunne blive en indbringende forretning for danske virksomheder!

Miljøet havde ændret sig i den lille snes år, der var forløbet siden forureningsbekæmpelsen blev et vigtigt politisk anliggende. Fra “møg, støj og røg” havde miljøet undergået et hamskifte til at omfatte hele den måde, hvorpå man producerede – ikke mindst vore fødevarer.

.....