Читать книгу Strandingshistorier: Skildringer fra jydske Vestkyst og Skagen - Erichsen Ludvig Mylius - Страница 2

Den Kunst, De gav, var sund og djærv,

som selv De er en sund Natur,

der stille røgter store Hverv

– den Kunst, De gav, er djærv og pur.

Og den, som skatter Kunstens Guld

og fandt hos Dem et Livsens Væld

op af den magre jydske Muld,

er kommen dybt til Dem i Gæld.

Thi Deres kloge Kvindeblik

har sét, hvad Mennesker er værd,

og Sandhed talte De, men fik

dog Plads for Nænsomhedens Skær.

Nænsom og sand er Deres Kunst,

og jydsk er Lunets Smil deri,

– dog, den bedømte Dem omsonst,

som saa' kun Deres Maleri.

Dem selv skal man paa Skagen sé

som Michaels Hustru, Helgas Mor,

som Kunstnerhjemmets gode Fé

og Venners Vært ved dagligt Bord.

Da sér man, Deres Kunst er stor,

den gi'r Dem selv, til Punkt og Prik:

det noble Sind, de djærve Ord

og Deres kloge Kvindeblik!