Det sociale arbejdes daglige praksis

Оглавление

Группа авторов. Det sociale arbejdes daglige praksis

1. Med borgeren i centrum

Litteratur

2. Dilemmaer i brugerinddragelse

Mellem politisk teknologi og social praksis

Om at se brugerinddragelse i en større sammenhæng

Et ønske om hurtig behandling – Wahids case2

Lovgivning, regler og ressourcer

Normer og værdier i behandlingen

Kaotiske brugere og kontrollerende tilbud

Konklusion

Litteratur

Noter

3. Brugerinddragelse og retssikkerhed

Lovgivning om brugerinddragelse

Fra borger til bruger

Brugerinddragelse

Brugerinddragelse i praksis

Er brugerinddragelse udslag af en generel udviklingstendens?

Kan brugerinddragelse og retssikkerhed forenes?

Sammenfatning og konklusion

Litteratur

4. Brugerinddragelse og faglighed i socialpsykiatrien

Brugerinddragelse og omstilling af det sociale område

Psykiatriens omstilling og frontansattes handlemuligheder

Faglige kundskaber og skønsudøvelse

Brugerinddragelse, faglig udvikling og det psykiatriske områdes historie

Konklusion

Litteratur

Noter

5. Brugerinddragelse som norm for den sociale indsats på et socialpsykiatrisk dagtilbud

Aktivitetscentret

Lov som proces

Studiet af normer og social handling

Brugernes her-og-nu situation og personalets faglige rolle

Værkstedet – inddragelse af brugerne i hverdagen

Fællesmødet

Ansættelse af nyt personale

Delhandleplanerne – relationen mellem brugere og personale udfordres

Konklusion

Litteratur

6. Med lidelse i fokus

Helbredsbetingede opholdstilladelser og Post-Traumatic Stress Disorder (PTSD)

Diagnoser og sagsbehandling af velfærdstilbud

Rehabiliteringsområdet

Brugerne

Personalet

Empowerment og brugerinddragelse

Barrierer for det flade magtforhold

Trends og regler, der spænder ben for hinanden

Litteratur

Noter

7. Empowerment, selvforvaltning og metadonbrugere

Humlehøjen

Det ansvarlige samfundsindivid

Når empowerment lykkes

Selvforvaltende metadonbrugere?

”Fulde svin”

Sociale tomrum findes ikke

Empowerment i praksis: Et spørgsmål om både – og

Litteratur

Noter

Appendix

Serviceloven

Retssikkerhedsloven

Aktivloven

Forfatterne

Отрывок из книги

REDIGERET AF BAGGA BJERGE OG BODIL SELMER

Det sociale arbejdes daglige praksis

.....

Der er ingen tvivl om, at den åbenlyse ”klientliggørelse”, der har fundet sted i det sociale system i en lang årrække, er blevet oplevet og fortolket som stigmatiserende og undertrykkende af folk, som har været genstand for denne. Dette perspektiv understøttes af mange analyser af det sociale arbejde i velfærdsstaten (Järvinen, Larsen et al. 2002; Järvinen og Mik-Mayer 2003; Asmussen og Jöhncke 2004) og udtrykkes også af medarbejdere, der har arbejdet inden for området i mange år. Med klientgørelsen blev den enkelte borger reduceret til at tilhøre en bestemt kategori ud fra et enkelt aspekt af vedkommendes tilværelse fx ”stofmisbrug” og som følge heraf fastholdt i bestemte handlemønstre. Det er imidlertid også netop gennem klientkategorier, at ressourcer fordeles i systemet. Klientkategorier indstiller de kategoriserede til forskellige former for hjælp, fx psykiatrisk behandling, at nogen tager ansvar for at hjælpe dem til at begå sig i det sociale system samt adgang til forskellige former for ydelser, fx pension, gratis buskort, gratis tandlæge eller opholdstilladelse. Det at være ”klient” i et socialt system og have en ”ekspert” til at definere problemer og hjælp, kan altså også erfares som noget rettighedsgivende og positivt.

Når vi i denne antologi, på trods af de her fremførte indvendinger, har valgt at holde fast i betegnelsen ”bruger”, er det fordi, det er den betegnelse, der benyttes af medarbejdere og brugere i de forskellige sociale tilbud, og fordi det er den betegnelse, der benyttes i diskursen om det moderne velfærdsstatslige sociale arbejde. Når vi har valgt at kalde denne indledning ”Med borgeren i centrum?” frem for ”Med brugeren i centrum”, ønsker vi at henlede opmærksomheden på den problemstilling, der ligger gemt i anvendelsen af de forskellige betegnelser. Er det borgeren, der er i centrum i det sociale arbejdes frontlinje – en borger med lovfæstede rettigheder og pligter? Denne problemstilling er fokus for Kristiansens artikel, men spørgsmålet om, hvordan de svagest stillede borgere reelt opnår retssikkerhed, er et gennemgående tema i alle artikler. Hvordan bliver de formelle rettigheder og muligheder, som borgeren er sikret bl.a. gennem Retssikkerhedsloven, reelle? Hvordan kan de formelle muligheder opleves som reelle muligheder for borgeren?

.....