Реклама. ООО «ЛитРес», ИНН: 7719571260.
1. Med borgeren i centrum
Litteratur
2. Dilemmaer i brugerinddragelse
Mellem politisk teknologi og social praksis
Om at se brugerinddragelse i en større sammenhæng
Et ønske om hurtig behandling – Wahids case2
Lovgivning, regler og ressourcer
Normer og værdier i behandlingen
Kaotiske brugere og kontrollerende tilbud
Konklusion
Litteratur
Noter
3. Brugerinddragelse og retssikkerhed
Lovgivning om brugerinddragelse
Fra borger til bruger
Brugerinddragelse
Brugerinddragelse i praksis
Er brugerinddragelse udslag af en generel udviklingstendens?
Kan brugerinddragelse og retssikkerhed forenes?
Sammenfatning og konklusion
Litteratur
4. Brugerinddragelse og faglighed i socialpsykiatrien
Brugerinddragelse og omstilling af det sociale område
Psykiatriens omstilling og frontansattes handlemuligheder
Faglige kundskaber og skønsudøvelse
Brugerinddragelse, faglig udvikling og det psykiatriske områdes historie
Konklusion
Litteratur
Noter
5. Brugerinddragelse som norm for den sociale indsats på et socialpsykiatrisk dagtilbud
Aktivitetscentret
Lov som proces
Studiet af normer og social handling
Brugernes her-og-nu situation og personalets faglige rolle
Værkstedet – inddragelse af brugerne i hverdagen
Fællesmødet
Ansættelse af nyt personale
Delhandleplanerne – relationen mellem brugere og personale udfordres
Konklusion
Litteratur
6. Med lidelse i fokus
Helbredsbetingede opholdstilladelser og Post-Traumatic Stress Disorder (PTSD)
Diagnoser og sagsbehandling af velfærdstilbud
Rehabiliteringsområdet
Brugerne
Personalet
Empowerment og brugerinddragelse
Barrierer for det flade magtforhold
Trends og regler, der spænder ben for hinanden
Litteratur
Noter
7. Empowerment, selvforvaltning og metadonbrugere
Humlehøjen
Det ansvarlige samfundsindivid
Når empowerment lykkes
Selvforvaltende metadonbrugere?
”Fulde svin”
Sociale tomrum findes ikke
Empowerment i praksis: Et spørgsmål om både – og
Litteratur
Noter
Appendix
Serviceloven
Retssikkerhedsloven
Aktivloven
Forfatterne
REDIGERET AF BAGGA BJERGE OG BODIL SELMER
Det sociale arbejdes daglige praksis
.....
Der er ingen tvivl om, at den åbenlyse ”klientliggørelse”, der har fundet sted i det sociale system i en lang årrække, er blevet oplevet og fortolket som stigmatiserende og undertrykkende af folk, som har været genstand for denne. Dette perspektiv understøttes af mange analyser af det sociale arbejde i velfærdsstaten (Järvinen, Larsen et al. 2002; Järvinen og Mik-Mayer 2003; Asmussen og Jöhncke 2004) og udtrykkes også af medarbejdere, der har arbejdet inden for området i mange år. Med klientgørelsen blev den enkelte borger reduceret til at tilhøre en bestemt kategori ud fra et enkelt aspekt af vedkommendes tilværelse fx ”stofmisbrug” og som følge heraf fastholdt i bestemte handlemønstre. Det er imidlertid også netop gennem klientkategorier, at ressourcer fordeles i systemet. Klientkategorier indstiller de kategoriserede til forskellige former for hjælp, fx psykiatrisk behandling, at nogen tager ansvar for at hjælpe dem til at begå sig i det sociale system samt adgang til forskellige former for ydelser, fx pension, gratis buskort, gratis tandlæge eller opholdstilladelse. Det at være ”klient” i et socialt system og have en ”ekspert” til at definere problemer og hjælp, kan altså også erfares som noget rettighedsgivende og positivt.
Når vi i denne antologi, på trods af de her fremførte indvendinger, har valgt at holde fast i betegnelsen ”bruger”, er det fordi, det er den betegnelse, der benyttes af medarbejdere og brugere i de forskellige sociale tilbud, og fordi det er den betegnelse, der benyttes i diskursen om det moderne velfærdsstatslige sociale arbejde. Når vi har valgt at kalde denne indledning ”Med borgeren i centrum?” frem for ”Med brugeren i centrum”, ønsker vi at henlede opmærksomheden på den problemstilling, der ligger gemt i anvendelsen af de forskellige betegnelser. Er det borgeren, der er i centrum i det sociale arbejdes frontlinje – en borger med lovfæstede rettigheder og pligter? Denne problemstilling er fokus for Kristiansens artikel, men spørgsmålet om, hvordan de svagest stillede borgere reelt opnår retssikkerhed, er et gennemgående tema i alle artikler. Hvordan bliver de formelle rettigheder og muligheder, som borgeren er sikret bl.a. gennem Retssikkerhedsloven, reelle? Hvordan kan de formelle muligheder opleves som reelle muligheder for borgeren?
.....