Pa randen af det ukendte

Оглавление

Группа авторов. Pa randen af det ukendte

Forord

Om forsidebilledet

Bibliothèque Nationale, Suppl. Gr. 1354.2-V. Pergamentfragment (45x18 cm)

Herodots skythiske nomader

1. Herodot og hans værk

2. Dareios’ Skythienstogt

3. Nomadernes livsform

4. Skythiens geografi

5. Nomaders og fastboendes indbyrdes afhængighed

6. Arnegudinden Tabiti

7. Hadet til byen

8. Den skythiske ødemark

9. De vilde nomader

10. Konklusion

Kilder

Kulturmødet mellem græker og barbar hos Xenofon

1. Xenofon og hans værker

2. Kulturmødet

3. De mærkelige barbarer

4. Den gode leder

5. Seuthes

6. Konklusion

Kilder

Strabon om Sortehavet

1. Strabons person og værk

2. Geografien

3. Sortehavets udseende

4. Det nordlige Sortehav

5. Det vestlige Sortehav

6. Det østlige Sortehav

7. Det sydlige Sortehav

8. Konklusion

Kilder

Ptolemaios fra Alexandria og hans samtidige

1. Ptolemaios som geograf

2. Andre kilder til Sortehavets geografi

3. Det azovske Hav

4. Landtangen ved Perekop

5. På sporet af en ukendt halvø

6. Konklusion

Kilder

Ammianus Marcellinus’ beretning om Sortehavsegnene

1. Ammianus Marcellinus’ liv

2. Historieværket

3. Sortehavsekskursen

4. Indsejlingen i Sortehavet og geografien i al almindelighed (22.8.7-13)

5. Sortehavets sydkyst (22.8.14-23)

6. Sortehavets østkyst fra Fasis til Det kimmeriske Bosporos (22.8.24-25)

7. Den maiotiske Sø med omgivende egne (22.8.26-36)

8. Den nordlige og vestlige kyst (22.8.37-45)

9. Klima og fiskeliv (22.8.46-48)

10. Selvsyn eller læsning

11. Konklusion

Kilder

Litteratur

Transskription

Forfatterne

Register over geografiske navne

Отрывок из книги

Redigeret af Tønnes Bekker-Nielsen og George Hinge

På randen af det ukendte

.....

Det har gennem flere hundrede år været et centralt problem for den historiske etnografi: forholdet mellem skytherne som de var, og skytherne som grækerne så dem. I dag vil man tilføje et tredje element til ligningen: skytherne som de så sig selv, deres valg af kulturelle og etniske strategier. Moderne forskning er meget opmærksom på at identitet ikke er noget på forhånd givet, men skabt – ofte selvskabt. Skythisk selvopfattelse har påvirket skythiske adfærdsmønstre og medført accept eller afvisning af græske kulturelementer; den har præget det billede skytherne videregav af sig selv, såvel som det de kunne fortælle om deres naboer længere mod nord og øst.

Over denne identitet der for en stor del er dannet gennem selvdefinition og traditionsopfindelse, ligger et lag af stereotypiske forestillinger om grækere kontra barbarer, bønder og nomader, aristokratiske rytterfolk over for plebejiske fodfolk. Man fristes til at kategorisere det hele som utroværdig fiktion, var det ikke fordi – som både Lise Hannestad og George Hinge fremhævede – elementer i den litterære beskrivelse af skytherne faktisk bekræftes af de arkæologiske fund.

.....