Оглавление
Группа авторов. Litteraturen og det hellige
FORORD
INDLEDNING
I. Tekstforståelse i jødisk, kristen og islamisk tradition
II. Den liturgiske tekst mellem helligtekst og skønlitteratur
III. Det hellige i skønlitteraturen
IV. Ortodoksi og blasfemi i litteraturen
V. Den religiøse diskurs
I. DEL. Tekstforståelse i jødisk, kristen og islamisk tradition. 1 LOVET VÆRE HERREN, ISRAELS GUD
Det Gamle Testamente som Hellig Tekst
Davids Salmer som Hellig Tekst
Litteratur
2 ORDET BLEV KØD OG BLOD
Skrift og historie
Livets bog og Bibelens bog
Helligåndens rolle i den kristne skriftforståelse
Hermeneutik som aktualiseret inkarnation
At lade teksten få krop
Det Nye Testamente som ‘åben tekst’
Kontekstuelle bibellæsninger
Dialogen mellem tekst og læser
Kritisk bibellæsning og kritisk tilegnelse
Tekstens ‘merpotentiale’
Litteratur
3 EN HELLIGTEKST – TRE HELLIGHEDSASPEKTER
Kanonisk
Hellig
Sakral
De tre hellighedsaspekter af helligteksten
Nahmans teologiske motivation for at anvende Salmernes Bog som helligtekst
Det sakrale aspekt af Salmernes Bog i haTikkun haKelali
Det hellige og det kanoniske aspekt af Salmernes Bog i haTikkun haKelali
Det kanoniske aspekt af Salmernes Bog i Sippurey Ma’asiyot
Afsluttende bemærkninger
Litteratur
4 ORDETS HYDDA I BABEL, ALEXANDRIA, HIPPO OCH LISSABON
Rabbinsk texttolkningstradition
Rabbinsk teodicébearbetning: protest och parenes
Gnosticism
Gnostisk teodicébearbetning: existentiell alienation och protest
Augustinus
Augustinsk teodicébearbetning: kollektivism och arvsyndslära
Avslutning
Litteratur
5 DISPYTER I HIMLENS NAMN
Inledning
»Både det ena och det andra är den levande gudens ord«
En helig skrift
Den Skrivna Torahs meningsmättnad
Den kanoniska textens centrum
Tolkningarnas legitimitet
Avslutande om tolkning och religiös lag
Litteratur
6 MELLEM MUNDTLIGHED OG SKRIFTLIGHED
Fra overgangstekst til tekst sui generis
Fra ‘Det Store Skel’ til brudflader og overlap
Tekstlig vokalitet
Den tidlige tekstualiseringsproces og dens miljø
Muhammed: analfabet eller halvalfabet?
Koranen: diktat, afskrift og performance
Litteratur
7 SKYGGEBILLEDER
Qutbs liv og værk
Koranen, i‘djâz-begrebet og tafsîr-genren
Qutb i Koranens skygge
Litteratur
II. DEL. Den liturgiske tekst mellem helligtekst og skønlitteratur. 8 PREIKE OG/I/SOM ROMAN
Laurence Sterne
The new New edition
Preika i romanen
Preika som trykt preike
Preika i romanen
Muntleg og skriftleg
Løgn, forføring og forfattarens offentlege status
Litteratur
9 KIRKENS BARN
Barnet i teksten: et eksempel
Den norske kirkes fireårsbøker
Min kirkebok (1972)
Barnas Kirkebok (1986)
Fra 1972 til 1986
Min egen kirkebok (1996)
Fra 1986 til 1996
Den norske kirkes barndomskonstruksjon
Representativ norsk barndom?
Litteratur
10 DEN LITURGISKE HYMNE
Indledning
Udsigelse, ritual og hellighed
Et barn er født i Betlehem
Afslutning
Litteratur
Tillæg
11 DET HELLIGE(S) TEGN
Litteratur
III. DEL. Det hellige i skønlitteraturen. 12 MODERNITET, SEKULARISERING OCH HELIGA VÄRDEN
Litteraturvetenskapen och det heliga
Det heliga och heliga värden
Det heliga och konsten som religionssubstitut (Sven Lidman)
Vitalism hos Ludvig Nordström
Arbetarlitteratur och moral
Arbetarrörelsen och religionen
Kristendom, socialism och typologisk skrifttolkning hos Johan Falkberget
Typologisk skrifttolkning hos Fabian Månsson
Kristendom, socialism och profetia hos Mathilda Roos
Exempeldiktning, grundtvigianism och ateistisk protest hos Martin Andersen Nexø
Slutord
Litteratur
13 SAKRAMENTENE OG SKJØNNLITTERATUREN
Sakrament og sanseerfaring
Dåpen som folkets krav
Dåpen som symbol på kulturarv
Dåpen som vern mot rasjonalisme
Dåpen som overgang til nytt liv
Dåpen i en sekularisert verden
Dåpen som tegn
Litteratur
14 BIBELNS RELATION TILL VERKLIGHETEN
Begrepp: textens förhållande till verkligheten
Textkategorier
Bedömning av referentiell auktoritet
Förlorad representativitet och referentiell auktoritet
Litteratur
15 ATT BERÄTTA, ATT LÄSA, ATT ÅTERUPPRÄTTA
Att berätta, att läsa, att heliggöra
På tröskeln till Per Olov Enquists roman Lewis resa
Dokument och fiktion
Biografi och tradition
Text och intertext, framgångsberättelse och motberättelse
Roman som dödsruna, berättelse som återupprättelse
Litteratur
16 DEN FÖRSTE MÖRDAREN SOM HELIG BÖDEL
Den äldsta av förbannelser
Kain som vandrare
Kain som stadsgrundare
Den helige bödeln
Mordet som grund – syndabocksteorin
Kain mellan demoni och helighet
Litteratur
17 IMAGINATIVE REKONTEKSTUALISERINGER
Innledning
Tekstuell refleksjon
Livsopplevelsen som utgangspunkt
Den blyge imaginative diskursen
»Kornet over havet«
Brannen
Litteratur
18 AK, HVOR SKØNT HAN TALER!
Rodion Raskolnikov
De Besatte
Brødrene Karamasov
Idioten
Det Døde Hus
Litteratur
IV. DEL. Ortodoksi og blasfemi i litteraturen. 19 TEKSTER HAR DERES SKÆBNE
Heterodoksi, ortodoksi og hellighed
To kvinder – tre tekster
Hagio-grafi og kroppen som en hellig tekst
Tekst, kontekst og metatekst
Litteratur
20 SAND LÆRE OG FARLIG LØGN
Lutherdommens »hellige tekster«
Ortodoksi og kætteri
Teologi og sjælesorg
Læren mellem liv og død
Theologia est practica, non speculativa7
Den sande læres urokkelighed
Lærens kommunikative dimension
Den »kommunikative« kristologi og kætteriets foragt for Kristus
En kættersk kortslutning?
På en gang gudsbespotter og hellig forkynder
Litteratur
21 BLASFEMI SOM ESTETISK STRATEGI
Jobs bok och blasfemins estetik
Jesusberättelsen som blasfemisk hypertext
Blasfemiska strategier i Jonas Gardells passionsspel
Konklusion
Litteratur
22 EN LEKTION I TVIVEL
Titeln och mottot: Ett skämt på allvar?
Berättarens många röster
Intrigen och karaktärerna: Magisk realism med livaktiga marionetter
Den svarta skålens budskap: Saramagos roman som ett antievangelium
Historien som inte berättas: Ledtrådar för en uppbygglig tolkning
Litteratur
V. DEL. Den religiøse diskurs. 23 AUTORITET, FORFATTER, TEKST
Indledning
Den normative kløft mellem Wolterstorff og Ricoeur
Reformed epistemology
Tekstens verden og stemmen uden for verden
Auctoritas og exemplum
Den religiøse diskurs
Et tidssvarende spørgsmål om auctoritas
Konklusion
Litteratur
24 KANON MELLEM AFGRÆNSNING OG MANGFOLDIGHED
Dannelsen af en nytestamentlig kanon
Sproglig betydningsdannelse
Kanondannelse som betydningsdannelse
Litteratur
25 DØDEN I URBANPLANEN
Historien
Bemærkninger
Traditionsassociationer
Diskursanalyse
Skriften
Diskursen
Udsigelsen
Udsagnet
Hvem DØDEN?
Dødens diskurs
Litteratur
26 OM KORANENS DISKURS
Religiøs diskurs: overtalelse, mærk-værdighed og referentiel aflastning
Koranforskningens anerkendelse af Koranens litterære status
Anerkendelsen af Koranes poetiske status
Familieligheder og det prototypiske
Familiestridigheder
På vej mod forståelsen af en koranisk fejllæsning
Litteratur
27 FRA HELLIG TIL RELIGIØS TEKST
Den religiøse tekst – en læserafgørelse?
Den religiøse diskurs: Indhold eller form?
Deiksis og form
Deiksis præciseret
Fra helligtekst til religiøs tekst: Et tekstuelt variabilitetshierarki
Helligtekst og kanoniske meddelelser
Fra helligtekst til religiøs tekst
Religiøse tekster – en sammenfatning
Litteratur
BIDRAGYDERE
