Читать книгу De 15 fortrolige bønner - Imam Ali bin Al Hussain Al Sajjad - Страница 4

I Allahs navn, den Nådige, den Barmhjertige.

~ 1 ~

إلهِي أَلْبَسَتْنِي الْخَطايا ثَوْبَ مَذَلَّتِي، وَجَلَّلَنِي التَّباعُدُ مِنْكَ لِباسَ مَسْكَنَتِي، وَأَماتَ قَلْبِي عَظِيمُ جِنايَتِي، فَأَحْيِه بِتَوْبَة مِنْكَ يا أَمَلِي وَبُغْيَتِي، وَيا سُؤْلِي وَمُنْيَتِي

Min Gud!

Mine fejltrin har iklædt mig ydmygelsens beklædninger og adskillelsen fra Dig, har omsluttet mig i min elendigheds gevandter. Mine afskyelige overtrædelser har aflivet mit hjerte, så genopliv det gennem Din tilgivelse! O mit håb og mit mål! O mit ønske og min anmodning!

فَوَعِزَّتِكَ ما أَجِدُ لِذُنُوبِي سِواكَ غافِراً، وَلا أَرى لِكَسْرِي غَيْرَكَ جابِراً، وَقَدْ خَضَعْتُ بِالإنابَةِ إلَيْكَ وَعَنَوْتُ بِالاسْتِكانَةِ لَدَيْكَ، فَإنْ طَرَدْتَنِي مِنْ بابِكَ فَبِمَنْ أَلُوذُ؟ وَإنْ رَدَدْتَنِي عَنْ جَنابِكَ فَبِمَنْ أَعُوذُ؟ فَوا أَسَفاهُ مِنْ خَجْلَتِي وَافْتِضَاحِي، وَوالَهْفاهُ مِنْ سُوءِ عَمَلِي وَاجْتِراحِي

Jeg sværger ved Din magt - Jeg finder ej en anden til at tilgive mine synder end Dig, og ingen anden til at samle stumperne og stykkerne af mig end Dig. Jeg har underkastet mig i angrende tilbagevenden til Dig, og jeg har underlagt mig selv underkastelse til Dig.

Så hvis Du udsmider mig fra Din port, hvem skal jeg da søge beskyttelse hos? Og hvis Du driver mig bort fra Din side, hvem skal jeg da søge tilflugt hos? Ve over min skam og vanære, ve over mine misgerninger, og hvad jeg har begået i min dristighed!

~ 2 ~

أَسْأَلُكَ يا غافِرَ الذَّنْبِ الْكَبِيرِ، وَيا جابِرَ الْعَظْمِ الْكَسِيرِ، أَنْ تَهَبَ لِي مُوبِقاتِ الجرائر، و تسترَ عليّ فاضحاتِ السرائر و لا تُخلني في مشهد القيامةِ من بردِ عفوِكَ وَغَفْرِكَ، وَلا تُعْرِنِي مِنْ جَمِيلِ صَفْحِكَ وَسَتْرِكَ

Jeg beder Dig, o Du som tilgiver mægtige synder, og Du som lader de brækkede knogler hele, om at overse mine ødelæggende ugerninger og om at dække over mine skjulte, vanærende tanker. Forbyd mig ikke Din kølige brise af nåde og tilgivelse på opstandelsens dag, og fratag mig ikke Dit dække og Din underskønne overbærenhed.

~ 3 ~

إلهِي ظَلِّلْ عَلَى ذُنُوبِي غَمامَ رَحْمَتِكَ، وَأَرْسِلْ عَلى عُيُوبِي سَحابَ رَأْفَتِكَ

Min Gud!

Lad Din barmhjertigheds sky kaste sin skygge over mine synder og send Din nådigheds tåge for at tilsløre mine mangler!

~ 4 ~

إلهِي هَلْ يَرْجِعُ الْعَبْدُ الآبقُ إلا إلَى مَوْلاهُ أَمْ هَلْ يُجِيرُهُ مِنْ سَخَطِهِ أَحَدٌ سِواهُ؟

Min Gud!

Hvem tilbagevender den flygtende tjener dog til, foruden til sin herre? Og hvem bevilger ham dog beskyttelse fra sin herres vrede, foruden herren selv?

~ 5 ~

إلهِي إنْ كانَ النَّدَمُ عَلَى الذَّنْب تَوْبَةً، فَإنِّي وَعِزَّتِكَ مِنَ النَّادِمِينَ، وَإنْ كَانَ

الاستغفارُ مِنَ الْخَطيئَةِ حِطَّةً، فَإنِّي لَكَ مِنَ الُمُسْتَغْفِرِينَ. لَكَ الْعُتْبى حَتّى تَرْضى

Min Gud!

Hvis skyldfølelse over synd er anger, så sværger jeg ved Din mægtighed, at jeg sandelig er af de angrende! Og hvis bønnen om tilgivelse af fejltrin bringer lindring, er jeg sandelig af dem som inderligt beder om tilgivelse! Du er berettiget til at pålægge os alverdens skyld, indtil Du er tilfreds!

~ 6 ~

إلهِي بِقُدْرَتِكَ عَلَيَّ تُبْ عَلَيَّ، وَبِحِلْمِكَ عَنِّي اعْفُ عَنِّي، وَبِعِلْمِكَ بِي ارْفَقْ بِي

Min Gud!

Ved Din magt over mig så tilgiv mig, ved Din overbærenhed med mig så benåd mig og gennem Din viden om mig, så skån mig!

~ 7 ~

إلهِي أَنْتَ الَّذي فَتَحْتَ لِعِبادِكَ بَابَاً إلَى عَفْوِكَ سَمَّيْتَهُ التَّوْبَةَ، فَقُلْتَ: (تُوبُوا إلَى اللَّه تَوْبَةً نَصُوحَاً)، فَما عُذْرُ مَنْ أَغْفَلَ دُخُولَ الْبابِ بَعْدَ فَتْحِهِ

Min Gud!

Du er den, der har åbnet en dør til tilgivelse for Dine tjenere, kaldt denne “Tawba” og sagt: “Vend jer til Allah i oprigtig anger”¹. Så hvad er undskyldningen fra ham, der ikke træder ind ad døren, efter den er blevet åbnet?

~ 8 ~

إلهِي إنْ كانَ قَبُحَ الذَّنْبُ مِنْ عَبْدِكَ فَلْيَحْسُنِ الْعَفْوُ مِنْ عِنْدِكَ

Min Gud!

Selv hvis Dine tjeneres synder er afskyelige, så lad Din benådning være skønheden selv.

~ 9 ~

إلهِي ما أَنَا بِأَوَّلِ مَنْ عَصاكَ، فَتُبْتَ عَلَيْهِ، وَتَعَرَّضَ بِمَعْرُوفِكَ، فَجُدْتَ عَلَيْهِ، يا مُجِيبَ الْمُضْطَرِّ، يا كَاشِفَ الضُّرِّ، يا عَظِيمَ الْبِرِّ، يا عَليمَاً بِما فِي السِّرِّ، يا جَمِيلَ السِّتْرِ

Min Gud!

Jeg er ej den første, som har været ulydig mod Dig, som Du på trods deraf har tilgivet, udsat for Din nåde og overøst med Din gavmildhed. O Du, som besvarer den nødlidende, o Du helbredende, o Du loyale, o Du som er bekendt med, hvad der foregår i det skjulte.

اسْتَشْفَعْتُ بِجُودِكَ وَكَرَمِكَ إلَيْكَ، وَتَوَسَّلْتُ بِجَنابِكَ وَتَرَحُّمِكَ لَدَيْكَ، فَاستَجِب دُعائي، وَلا

تُخَيِّبْ فِيكَ رَجائي وَتَقَبَّلْ تَوْبَتِي وَكَفِّرْ خَطيئَتِي، بِمَنِّكَ وَرَحْمَتِكَ يا أَرْحَمَ الرَّاحِمِينَ

Jeg søger mægling i Din gavmildhed og generøsitet over for Dig, henvender mig til Dig og bønfalder Dig om Din forbarmelse. Så modtag min bøn med åbne arme og afskær ej mit håb hos Dig! Acceptér min angren og se igennem fingre med mine synder, gennem Din nåde og barmhjertighed!

O Du mest Barmhjertige!