Читать книгу 10 danske lignelser - Irina Bjørnø - Страница 2
Forord. Små historier, som jeg har hørt fra Serafim
ОглавлениеHvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine historier. Det er hans fortællinger, som jeg sætter ned på papir på tre forskellige sprog: Russisk, Dansk og Engelsk. Mens jeg skriver, sidder han på min skulder og holder øje med, at jeg skriver nøjagtigt det, han har fortalt mig. Ikke det jeg synes, men det han ønsker skal skrives.
Serafim er navnet på min morfars bror, som var en berømt russisk forfatter for omkring hundrede år siden. Det var hans pseudonym, og ikke hans rigtige navn. Han hed Aleksander Popov, men han brugte navnet Serafim.
Da jeg senere i livet begyndte at skrive små historier og lignelser, begyndte jeg at høre en mands stemme inde i hovedet. Hans stemme kom til mig om natten og fortalt mig den næste historie. I Rusland har vi en engel, som hedder Serafim. Stemmen, jeg hører, kommer også fra en engel. Englen Serafim.
Nogle historier er morsomme, andre historier er lidt triste, men jeg kan ikke vælge eller fravælge, hvad jeg skal skrive om. Jeg er Serafims talerør, som hver dag modtager og skriver hans ord ned på min iPad, på papir eller på mobiltelefonens notater.
Hvorfor skal jeg skrive under hans kyndige og insisterende vejledning – og til hvem? Det ved jeg faktisk ikke. Men jeg kan ikke lade være med at skrive. Og han kan ikke stoppe sine fortællinger. Her er hans sidste, ti fortællinger. Værsgo! Nu er de jeres!
Irina Bjørnø
De, der har øjne, kan læse
De, der har hjerne, kan forstå
De, der har hjerte,
vil bede for fred —
og for Dannevang!
Tak
Jeg vil gerne takke den Korte Avis og specielt avisens redaktør, Karen Jespersen, for støtte, samarbejde og mulighed for at publicere mine værker til gavn for de mange danskere, som elsker deres land. Jeg håber, at mine små fortællinger vil åbner deres hjerter og fylde dem med kærlighed til vort skønne hjemland, gamle Danmark.