Читать книгу 10 danske lignelser - Irina Bjørnø - Страница 5

Lignelse 3

Оглавление

Ballerinaen og kaffebønnerne


På en lille ø i det kolde hav var der en stor by. Midt i den store by lå der en gammel teaterbygning. Det var Det Kongelige Teater. I teateret blev der vist mange forestillinger. Om aftenen kom der mange mennesker for at opleve noget smukt – så som teaterstykker, balletforestillinger eller operaer.

En lille ballerina dansede ofte på den store scene. Hun voksede op på den kønne, grønne ø med rapsmarker og svaner. Allerede fra hun var ganske lille, dansede hun ballet. Hun blev optaget på teaterets balletskole, da hun kun var seks år gammel. Hun var en sød, lille pige med langt, lyst hår, som blev samlet i en fin knold i nakken. Hendes store øjne var grønne med brune prikker, og hun havde fregner omkring næsen. Hun dansede med spidse balletsko, en hvid tylsnederdel og lyserøde strømper. Hun var meget tynd, men alligevel en stærk pige.

Da hun var sytten år gammel, dansede hun allerede store roller på teaterets scene. Tusindvis af mennesker kom og så på hende, og i de øjeblikke glemte de alle deres sorger og bekymringer. De havde al deres opmærksomhed rettet mod musikken og den lille ballerina på scenen.

Hun dansede så godt, at aviserne skrev om hende, og TV viste hendes dans. Hun blev berømt udenfor landets grænser – langt fra hendes lille ø. Det eneste hun elskede var at danse ballet og at drikke en god kop kaffe med mælk. På hendes ø var der mange køer, som spiste saftigt, grønt græs, og de gav den bedste mælk i Verden.

10 danske lignelser

Подняться наверх