Читать книгу Europa - Jorgen Moller - Страница 7

Mellemformerne ændrer imidlertid ikke ved det overordnede billede. Vi lever i en verden præget af massive økonomiske og politiske forskelle i levestandard og livskvalitet. Disse massive forskelle kan let komme til at skygge for en vigtig pointe: Skellet mellem velstående demokratiske retsstater og fattige fejlslagne stater eller undertrykkende regimer er faktisk af nyere dato.

Vi kan sige det på den måde, at vi mennesker i størstedelen af vores historie har levet i samfund, der minder mere om Haiti end om Danmark. Det er godt nok at sætte det på spidsen, eftersom Haiti anno 2016 naturligvis også er et produkt af den moderne verden. Eksempelvis er storbyer med enorme slumområder – såsom det Port-au-Prince, der viste sig så sårbart ved jordskælvet i 2010 – et fænomen, der er skabt af den massive vandring fra land til by i de seneste generationer.

Men ligheden består i, at historiske samfund har været kendetegnet ved korrupte og ineffektive stater, og at politisk medbestemmelse – dersom den fandtes – har været forbeholdt en snæver elite af aristokrater samt eventuelt et præsteskab. Historisk set har den altovervejende del af menneskeheden måttet leve fra hånden til munden.

De materielle levevilkår, vi har vænnet os til i Danmark, er med andre ord resultatet af en forbløffende historisk udvikling. De udgør et af tre led i det, jeg vil omtale som det europæiske mirakel. Økonomiske historikere har brugt dette udtryk om de velstandsstigninger, der fra midten af 1700-tallet og fremefter løftede først Europa og siden også en række andre lande ud af fattigdom. Jeg bruger det i en lidt bredere forstand, der indbefatter den sideløbende udvikling af demokratiet og retsstaten.

For ligesom en ulykke sjældent kommer alene, kan man også sidde i held. De seneste århundreders velstandsstigninger er kommet ridende på frakkeskøderne af to andre skelsættende udviklinger: en stadig større respekt for befolkningens rettigheder og en stadig større medinddragelse af befolkningen i statsstyret. Med tiden er disse udviklinger kulmineret i den moderne markedsøkonomi, den moderne retsstat og det moderne demokrati.

Det er netop i denne udvikling, vi finder den umiddelbare årsag til, at verden i dag er opdelt. Udviklingen har løftet en række samfund, primært i den vestlige verden, men i de seneste generationer også i Østasien, ind i kategorien af velstående demokratiske retsstater. Størstedelen af den øvrige verdens lande er kendetegnet ved, at deres indbyggere higer efter at opnå medlemskab i denne kategori, men endnu henslæber en tilværelse, der er meget anderledes.