Читать книгу Viden uden grAenser - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 66

For den rene matematiks vedkommende kan man sige, at den ved periodens start først og fremmest var et undervisningsfag i Danmark. I løbet af det 20. århundrede blev faget løftet, så det fik kontakt med den internationale frontforskning, til hvilken der også inden for specielle områder kom danske bidrag. Samtidig blev der lagt vægt på at uddanne nye forskere. Som demonstreret i det foregående var der i høj grad tale om en bevidst og aktiv proces, som danske matematikere selv værdsatte og engagerede sig dybt i.

Den rene matematik blev komplementeret af andre »matematiske fag«, som reagerede på stigende efterspørgsel i samfundet. Det drejede sig især om datalogi, som i kølvandet på anden verdenskrig blev efterspurgt ikke mindst i forbindelse med udviklingen og udnyttelsen af de første datamaskiner i Danmark. Fra de første programmører ved Regnecentralen begyndte professionaliseringen og institutionaliseringen af datalogi ved universiteterne. I Århus anvendte Bundgaard den samme model, som han havde brugt til at skabe et florerende forskningsmiljø inden for matematik. Mere broget så institutionaliseringen af statistik og forsikringsmatematik ud. Men igennem det 20. århundrede blev begge fag institutionaliseret som matematiske discipliner, hvilket også stemte overens med deres indre udvikling.

Hvor man ved periodens start stod med et matematisk miljø, der var defineret af de enkelte akademikeres personlige baggrund og interesser, var der ved periodens slutning oprettet flere miljøer, som formåede dels at øge antallet af uddannede kandidater til at følge samfundets efterspørgsel, og dels at bringe forskningen inden for definerede forskningstraditioner frem til forkanten af den internationale udvikling.