Читать книгу Steder i bevidsthedens landskab - Ole Togeby - Страница 5

8. Det første man ved enhver undersøgelse af et emne bør gøre sig klart, er svaret på spørgsmålet: HVAD ER DET? Før man har afgrænset sit emne, kan man ikke undersøge det eller finde en holdning til det. Mange tekster, både artikler og bøger, begynder også med at besvare dette spørgsmål.

Simone de Beauvoir indleder fx sin bog om kvinden, Det andet køn, med spørgsmålet: Hvad er en kvinde? Helge Nørgård indleder sin lærebog i nationaløkonomi med spørgsmålet: Hvad forstås ved økonomi? Det kommunistiske manifest af Marx og Engels indledes med en konstatering af hvad historie er: Alle hidtidige samfunds historie er klassekampens historie.

Svaret på spørgsmålet: HVAD ER DET? gives som regel i det der kaldes en DEFINITION. Der findes mange forskellige former for definitioner, men alle definitioner er sætninger eller hele afsnit af sætninger, der angiver hvad sproglige udtryk betyder. En definition indeholder som regel fire led eller dele: l) det ord eller udtryk der skal defineres, definiendum (latin: ‘det som bør defineres’), 2) forklaringen på hvordan udtrykket skal forstås, definiens (latin: ‘det der definerer’), 3) noget der angiver identiteten mellem definiendum og definiens, fx ordene er, betyder, et lighedstegn: =, eller et lighedstegn med angivelse af at ligheden gælder per definition, det kan se således ud: = df, og endelig 4) som regel en angivelse af i hvilke sammenhænge denne identifikation gælder eller skal gælde.

Ægtebørn er børn af forældre, som på avlingstiden levede i eller senere har indgået ægteskab.

Lov nr. 200 af 18. maj 1960 om BØRNS RETSSTILLING, kap. l § l som senest ændret ved lov nr. 92 af 23. februar 1988.1.

I denne paragraf er ordet ægtebørn definiendum, børn af forældre, som på avlingstiden levede i eller senere har indgået ægteskab med hinanden er definiens, er angiver identiteten, og sammenhængen er ikke givet i denne sætning på anden måde end paragrafnummereringen. Definitioner finder man i ordbøger og leksika. Sådanne definitioner har som regel ret korte definiens, de kan indskrænke sig til angivelse af synonymer:

økonomi … pekuniær stilling, pengeforhold

Nudansk Ordbog, 1972.

økonomi [økono^ımi’] subst. -en, -er, -erne, 1. anskaffelse, forvaltning og anvendelse af materielle værdier, især penge, og studiet heraf.

Politikens Nudansk med etymologi, 2000.

Sådanne ordbogsdefinitioner er ofte beskrivende eller brugsangivende definitioner, dvs. definitioner der angiver hvorledes de fleste eller de toneangivende kredse på det pågældende tidspunkt bruger ordet. Sådanne definitioner kommer de færreste til at skrive.

De former som er vigtige for den der skal undersøge et emne, er teoretiske og normative definitioner. Normative definitioner kan også kaldes regelgivende eller stipulative definitioner, og de angiver hvorledes ordet skal bruges eller vil blive anvendt i en bestemt sammenhæng, fx i en tale, en artikel eller en bog. Det kan formuleres som en norm: Det og det skal forstås sådan og sådan i det følgende, eller det kan formuleres som beskrivende definitioner, men meningen er at regulere brugen af ordet i resten af teksten.

Formålet med sådanne korte definitioner, både beskrivende og normative, er først og fremmest at undgå misforståelser. Definitionen af ægtebørn er et typisk eksempel. I resten af loven skal ordet ægtebørn altså forstås således at det er ligegyldigt om barnet er avlet før eller efter forældrene er blevet gift. Selv om andre godt kan bruge ordet alene om børn der er avlet efter at forældrene er blevet gift, så må de acceptere at ordet i lovteksten bruges anderledes. Korte definitioner bruges af afsenderen af en tekst for at afsender og modtager skal forstå det samme ved de ord der bruges – med en vis grad af præcision. Formålet med en kort definition kan også være at indføre en forkortelse. I stedet for et længere udtryk eller en omstændelig formulering kan man indføre et kort ord, eller måske et særligt tegn, og med en normativ definition sættes dette korte definiendum lig med det længere definiens. Fx hedder fredag i DSB’s køreplan , og udtrykket er indført ved en definition der lyder: = fredag.

Alle disse korte definitioner er imidlertid ikke dem der er interessante som topoi, dvs. steder hvor man kan finde stof til at belyse en sag. De definitioner der tænkes på som topoi, er de teoretiske definitioner eller realdefinitioner, som de også kaldes. At lave en sådan definition er det samme som det at afgrænse og indkredse et emne, det er at bestemme hvilke væsenstræk emnet har, og det at gøre rede for hvilke dele eller arter fænomenet består af. En sådan teoretisk definition vil ganske simpelt afstikke grænserne for hvad der overhovedet vil kunne tales om som en del af emnet i den følgende tekst; for den der vil undersøge et ukendt emne, kan arbejdet med at lave en definition også åbne for helt nye og uventede sider af en sag.

Teoretiske definitioner er en central del af al filosofi og al videnskab. Sådanne teoretiske definitioners værdi skal ikke måles på deres sandhedsværdi, således som kvaliteten af beskrivende definitioner kan måles på om det nu også er rigtigt at ordet bruges af de fleste eller de toneangivende på den og den måde. Kvaliteten af realdefinitionen afhænger af om definitionen er klar og præcis, om den er nyttig og brugbar, og af om den passer ind i en teori der også gælder andre fænomener.

En gammel regel for hvorledes sådanne definitioner skal laves, lyder således: definitio fit per genus proximum et differentiam specificam – man definerer ved at angive nærmeste art og adskillende kendemærker. Definitionen hviler altså altid på at der findes en klassifikation af alle de ting man vil tale om. Der hører så to forskellige dele til definitionen, dels en angivelse af hvilken art eller klasse definiendum hører til (sammen med en række andre beslægtede fænomener), dels en angivelse af ved hvilke kendemærker definiendum så adskiller sig fra alle de andre fænomener som hører til samme klasse.

En hangar er en bygning til opbevaring af flyvemaskiner og materiel.

Ordet hangar er definiendum, en bygning angiver den nærmeste art eller klasse; en hangar hører altså til klassen ‘bygning’ – sammen med en række andre fænomener som fx lader, villaer, højhuse, garager. Blandt bygninger adskiller hangarer sig fra de andre ved det kendemærke at de er beregnet til opbevaring af flyvemaskiner og materiel. Disse kendemærker er tilstrækkelige til at man kan adskille hangarer fra alle andre bygninger. Definition ved nærmeste art og adskillende kendemærker sikrer at kun de nødvendige og alle de tilstrækkelige indholdstræk ved begrebet kommer med.

Definitioner er ikke blot afhængige af hvad ordet henviser til, men også og snarere af hvilken sammenhæng definitionen forekommer i. Den samme ting kan defineres lige rigtigt på forskellige måder afhængigt af hvad definitionen skal bruges til. Eller sagt på en anden måde: Der er ikke noget der afgør hvilke træk der gøres til ‘arten’ og hvilke til ‘de adskillende kendemærker’, ikke andet end forestillingen hos afsenderen om hvad der er mest kendt hos modtageren af meddelelsen, og hvad der i sammenhængen er kriterielt, og hvad ikke. Det giver fx lige god mening at sige at en gase er en tamgås som er en han som det er at sige en gase er en han der er en tamgås. (Dette sidste skal dog tages med visse reservationer. I selve sproget, i ordforrådets opbygning, ligger der på nogle områder en angivelse af hvad der er mere abstrakt, og hvad mere konkret. Definitionen af ægtebørn, kan man ikke vende om; man kan ikke sige ægtebørn er ægtefællers afkom som er menneskebørn, for ordene ægteskab og forældre, som i den rigtige definition er adskillende kendemærker, forudsætter, og kan derfor kun bruges som specifikationer til, menneskebørn.) ‘Art’ og ‘adskillende kendemærker’ kan kun byttes om når der er tale om en såkaldt krydsklassifikation, hvor den ene dimension ikke er mere abstrakt end den anden.

En definition der ikke rammer den nærmeste art, men en fjernere, er for generel og derfor ikke brugbar. Det ville være upraktisk at definere ‘en hangar’, ikke som en bygning, men som en forarbejdet genstand (til opbevaring af flyvere). Definitioner hvor kendemærkerne ikke er adskillende, bliver også for generelle. Der ville ikke være forskel på en ‘garage’ og en ‘hangar’ hvis man definerede dem som en bygning til opbevaring af transportmidler.

Endelig skal det siges at både arten og de adskillende kendemærker skal dreje sig om forhold som er væsentlige i sammenhængen. Man kan godt definere fx ‘et menneske’ entydigt uden egentlig at nævne væsentlige egenskaber: Et menneske er et tobenet væsen som ikke har fjer. Ret mange andre tobenede væsener end engle, fugle og mennesker findes der ikke, så definitionen er entydig nok, men den siger ikke ret meget væsentligt om mennesket. Netop de mange definitioner der findes af ‘et menneske’, viser hvor mange forskellige opfattelser der findes af hvad der er det væsentligste kendemærke: et tænkende dyr, et politisk dyr, en nøgen abe, et værktøjsbrugende dyr, et arbejdende dyr, et besjælet dyr osv. På denne måde er det at finde realdefinitioner for ting og begreber også et led i den proces det er at finde de væsentligste træk ved fænomenet.

Fx vil det sikkert overraske mange hvad definitionen på et barn egentlig er, eller kan være. Det er næppe korrekt og rammer slet ikke det væsentlige at sige: et barn er en person under 18 år. Tænker man nemlig videre, når man til noget i retning af at et barn er en person der l) endnu ikke selv kan få børn, 2) ikke er færdigt udviklet intellektuelt og følelsesmæssigt, 3) ikke tæller som borger i samfundet. Man kommer ikke uden om at børn udelukkende er negativt defineret, som nogen der mangler noget vi andre har.

Det er noget lignende Simone de Beauvoir gør når hun svarer på spørgsmålet. Hvad er en kvinde?

Hvis vi ikke kan definere kvinden ud fra hendes funktion som hunkønsvæsen, og vi heller ikke kan forklare hende ved hjælp af “det evigt kvindelige”, men dog må indrømme, at der findes kvinder, om det så kun er for en tid, må vi altså stille os selv spørgsmålet: hvad er en kvinde?

(…)

Hun bestemmes og får sit særpræg i forhold til manden, det omvendte er ikke tilfældet. Hun er det ikke væsentlige, det, der ingen berettigelse har i sig selv, over for det væsentlige, nemlig manden, der har sit centrum i sig selv. Han er subjektet, det Absolutte – hun er det Andet.

Simone de Beauvoir: Det andet køn, side 13-14, på dansk ved Karen Stougård Hansen og Svend Johansen, Kbh. (1949) 1965.

Til en teoretisk definition hører altså mere end selve definitionsformularen med definiendum og definiens, med nærmeste art og adskillende kendemærker. I en teoretisk definition sker der ofte en indkredsning af definiendum, overvejelser over ordets etymologi, fænomenets opståen og tilblivelse, opregning af hvilke dele fænomenet består af, eller hvilke elementer der indgår i det.

Som man kan læse i enhver indføring i anarkismen, kommer ordet “anarki” af det græske “anarchos”, der betyder noget i retning af fravær af autoritet eller regering. I almindelig sprogbrug betyder “anarki” uorden eller kaos. At ordet har fået denne betydning er en konsekvens af den herskende opfattelse, at hvis man fjerner enhver autoritet og regering, så bliver resultatet uorden og kaos. Anarkisterne selv betragter anarkiet, det autoritetsløse samfund, som den højeste form for orden, hvad der har fået en prægnant formulering i slagordet: “Anarki eller kaos!” Som den første tog Proudhon i 1840 skældsordet på sig og kaldte sig anarkist.

Der er en række forskellige anarkismer: individualistisk anarkisme (Max Stirner), mutualisme (Proudhon), kollektivistisk anarkisme (Bakunin), kommunistisk anarkisme (Kropotkin), anarkosyndikalisme og pacifistisk anarkisme (Tolstoj). Men der er en enhed i denne mangfoldighed. Alle fornægter autoriteten og hylder individets autonomi, dets selvbestemmelse og selvrealisering.

Ruddi Welzel: Det anarkistiske menneske, side 15, Kbh. 1979.

Denne definition består i rækkefølge af: etymologi, udelukkelse af alternativer, angivelse af hvilken sammenhæng definitionen bruges i, selve definitionen med nærmeste art (samfund) og adskillende kendemærke (autoritetsløse), oprindelsen, opregning af underkategorier i fænomenet. Til sidst et lige så forbilledligt eksempel på en definition:

Hvad forstås ved økonomi? Ordet økonomi stammer fra græsk og betyder: husholdning. Det svarer til, at vi i daglig tale bruger udtrykket “en god økonom” om en person, som forstår at holde hus med sin indtægt. Om hele samfundets økonomi anvendes tilsvarende udtrykket “samfundshusholdningen”.

I forbindelse med ordet husholdning tænker man i første række på anvendelsen af en given indkomst. Men dette er kun den ene side af begrebet økonomi, som i lige så høj grad omfatter bestræbelserne på at erhverve indkomst. Det økonomiske liv opstår som et resultat af bestræbelserne for at indtjene indkomst og anvende den.

For den enkelte er indkomsten og dens anvendelse umiddelbart et spørgsmål om penge. Men i virkeligheden er pengene kun økonomiens overflade. Det væsentligste ved en pengeindtægt er dels, hvad man har måttet præstere for at få den, og dels hvad man kan købe for den – bag pengene ligger altså ydelse og varer. (…)

Alt efter, fra hvilken synsvinkel man betragter problemerne, kan man skelne mellem tre hovedformer for økonomi: 1. Personlig økonomi (…) 2. Driftsøkonomien (…) 3. I nationaløkonomien (…)

Helge Nørgård: Nationaløkonomi, side 15, Kbh. 1966.

Til sidst skal der nævnes tre uheldige former for definition: den etymologiske fejlslutning, cirkeldefinitionen og overtalelsesdefinitionen.

Den etymologiske fejlslutning består i at man antager at et ords oprindelige betydning, dets etymologi, er mere egentligt eller rigtigt end den betydning et ord har i de fleste menneskers daglige tale. Ordenes oprindelige betydning, for fremmedords vedkommende betydningen på klassisk græsk eller latin, ligger ofte skævt i forhold til den aktuelle brug af ordet, og derfor kan det være mere vildledende end vejledende at bruge etymologi som den vigtigste del af en definition:

Vegetar, Vegetarisme betyder egentlig ikke Plantespiser, men (fra Latin vegetus = kraftig) kraftig, sund Levemåde.

Emil Dehn: Mål og Mæle, side 29-30, Kbh. 1957.

Cirkeldefinitioner kan ikke vise det væsentlige ved et fænomen og kan ikke forhindre misforståelser, fordi definiendum i en eller anden form indgår i definiens. Så kommer man slet ikke videre.

En passiv sætning er en sætning med verbet i passiv.

Endelig skal overtalelsesdefinitioner omtales. Det er definitioner hvor de adskillende kendemærker ikke er beskrivende men vurderende udtryk. Formålet er altså ikke blot at indkredse betydningen af et udtryk, men også at give en uudtalt vurdering af fænomenet som udtrykket henviser til.

Men jeg må tage afstand fra den kynisme, hvormed det spirende liv behandles i debatten. Abort er og bliver fosterdrab.

Abort er fosterdrab. Af Birthe Rønn Hornbech, folketingsmedlem for Venstre http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=378 2008

(Litteratur: 10, 20).

ÅRSAGSFORKLARING