Читать книгу SFO og fritidshjem for de seks til niarige born - Peter Allerup - Страница 3
Indledning
ОглавлениеMere end 200.000 børn i alderen mellem 6 og 9 år er daglige brugere af pædagogiske fritidstilbud som skolefritidsordningen (SFO) og fritidshjemmene. Alligevel har disse pædagogiske tilbud kun i mindre grad været underkastet forskningens søgelys. Der er gennemført nogle undersøgelser af børnenes oplevelse af de pædagogiske tilbud, og der er foretaget evalueringer af forsøg med samordning og samarbejde mellem skole og fritidsinstitutioner, men der foreligger ikke noget detaljeret og landsdækkende indblik i fritidsinstitutionernes omfang, indretning, pædagogiske idégrundlag og dagligdag.
Det er anledningen til at der i 2001 iværksattes et forskningsprojekt, der skal belyse fritidsinstitutionerne såvel i tal&tabeller som i forhold til pædagogiske holdninger til samordning mellem skole og fritidstilbud. Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) henvendte sig til Danmarks Pædagogiske Universitet om muligheden for at gennemføre en kortlægning af området med både kvantitative og kvalitative data. Tidligere har Danmarks Pædagogiske Institut, der nu er en del af Danmarks Pædagogiske Universitet, gennemført en tilsvarende undersøgelse inden for daginstitutioner for de 0 til 6 årige børn1. Denne undersøgelse satte særlig fokus på pædagogmedhjælperne i daginstitutionen, og i nuværende undersøgelse af fritidsinstitutionerne for de 6 til 9 årige børn er pædagogmedhjælperne også viet særlig opmærksomhed. Men ikke mere end at undersøgelsen først og fremmest skal skabe et solidt indblik i mange af fritidsinstitutionernes facetter. Størrelse, forskellige personalegruppers fordeling, graden af samarbejde med skolen, synet på samordning mellem skole og fritidsinstitution, og forventninger til det pædagogiske arbejde i de kommende år.
Fra starten har projektdesignet været bygget som en ‚totrinsraket‘, og det er den første selvstændige undersøgelsesfase, hvis resultater hermed publiceres.
I foråret 2002 udsendtes et spørgeskema til samtlige landets mere end 1800 ledere af SFO og Fritidshjem2. Formålet var at skabe et samlet overblik over området, og der er derfor først og fremmest tale om en række konkrete oplysninger, der kan bidrage til solid viden om, hvorledes dette brogede fritidsinstitutionslandskab ser ud. En kortlægning, der samtidig danner grundlag for undersøgelsens igangværende anden fase, hvor der er sendt mere omfattende spørgeskemaer ud til et repræsentativt udsnit SFO-ledere, skoleledere og pædagogmedhjælpere, samtidig med at der gennemføres fokusgruppeinterview med pædagoger og pædagogmedhjælpere ansat i SFO.
Den anden del af undersøgelsen publiceres i slutningen af 2003 og er mere kvalitativt anlagt end første fases kortlægning. Anden fase har dog alene SFO’erne og samarbejdet skole og SFO som undersøgelsesfelt, mens såvel SFO som fritidshjem er med i første del af undersøgelsen.
Vi har valgt at supplere spørgeskemaundersøgelsens resultater med et indledende kapitel som kort gennemgår Fritidshjemmenes og SFO’ernes historiske aner og lovgrundlag og hvad der findes af andre undersøgelser inden for området. Kapitlet giver således et overblik over allerede tilgængelig viden inden for området, mens andet kapitel – selve spørgeskemaundersøgelsen – giver et indblik i fritidsinstitutionernes aktuelle sammensætning og opbygning. Som afslutning på rapporten følger så et lille kapitel med nogle pædagogiske synsvinkler på SFO-skole samarbejdet. En optakt til nogle af de aspekter af SFO’ens pædagogiske verden, som uddybes meget mere i den næste publikation.
I Bilag 4 har vi valgt at give et lille indtryk af en af de sider af undersøgelser som denne, som sjældent når uden for selve forskningsgruppen: de statistiske baggrundsanalyser af det datagrundlag, kortlægningen bygger på. Er det pålidelige data og opfylder de kriterierne for at være repræsentative for hele landet? Et notat det kan være vanskeligt helt at forstå hvis man hører til dem, for hvem statistik er en by i Rusland, men på den anden side en mulighed for at se forskerne ‚over skulderen‘ i en tid, hvor kvantitative undersøgelser og kortlægninger bliver mere og mere almindelige inden for den pædagogiske verden.
Undersøgelsen gennemføres af en forskningsgruppe bestående af professor Peter Allerup og lektor Søren Langager, begge Danmarks Pædagogiske Universitet, i samarbejde med seminarielærer Lotte S. Kaspersen, Viborg Seminarium/Thisted-afdelingen, og pædagogisk psykolog Ole Robenhagen, PPR Gedved. Hanne Ankerdal og Nete Wang er de teknisk-administrative medarbejdere.
En tak til Pædagogisk Medhjælper Forbund, der økonomisk har gjort undersøgelsen af fritidsinstitutioner for de 6 til 9-årige børn mulig, og naturligvis en tak til de mange fritidshjem- og SFO-ledere, der tog sig tid til at udfylde det tilsendte spørgeskema.