Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 141

13:3.1 (149.4) Den Evige Søns syv lysende sfærer er verdener af den rene åndeeksistens syv faser. Disse skinnende himmellegemer er kilden til det trefoldige lys i Paradiset og Havona, deres indflydelse er for det meste, men ikke helt begrænset til centraluniverset.

13:3.2 (149.5) Der er ingen personlighed til stede på disse Paradis satellitter; derfor er der meget lidt angående disse rene ånde bosættelser som kan præsenteres for den dødelige og materielle personlighed. Vi lærer, at i disse verdener myldre med den Evige Søns levende væsener som er alt andet end personlige. Vi udleder, at disse identiteter bliver samlet til tjeneste i det ydre rums forventede nye universer. Filosofferne i Paradiset påstår at hver Paradis cyklus, omtrent to milliarder år af Urantia tid, vidner om skabelse af yderligere reserver af disse klasser på den Evige Søns hemmelige verdener.

13:3.3 (149.6) Så vidt jeg er informeret, så har ingen personlighed nogensinde været på en eneste af disse den Evige Søns sfærer. Jeg er aldrig blevet tildelt til at besøge en af disse verdener i hele min erfaring inden for og uden for Paradiset. Selv de personligheder som er medskabt af den Evige Søn besøger ikke disse verdener. Vi udleder, at alle upersonlige åndetyper - uanset herkomst - har adgang til disse åndehjem. Da jeg er en person og har en åndeform, så vil sådan en verden uden tvivl synes tom og forladt selv om jeg fik tilladelse til at aflægge et besøg. Høje åndepersonligheder er ikke tilbøjelig til tilfredsstillelse af formålsløs nysgerrighed, absolut unyttige eventyr. Der er til enhver tid alt for mange fascinerende og meningsfulde eventyr for at tillade, at der opstår nogen stor interesse i de projekter som enten synes at være nyttesløs eller uvirkelige.