Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 145

14:1.1 (152.3) Fra Paradisets periferi til de inderste grænser af de syv superuniverser er der følgende syv rum tilstande og bevægelser:

14:1.2 (152.4) 1. De hvilende mellemrums zoner som berører Paradis.

14:1.3 (152.5) 2. Den med uret procession af de tre Paradis og de syv Havona kredsløb.

14:1.4 (152.6) 3. Den semi-stille rumzone som adskiller Havona kredsløbene fra de mørke tyngdekrafts masser i centraluniversets.

14:1.5 (152.7) 4. Det inderste, mod uret bevægende bælte af mørke tyngdekrafts masser.

14:1.6 (152.8) 5. Den anden enestående rumzone som deler de to rumbaner af mørke tyngdekrafts masser.

14:1.7 (152.9) 6. Det yderste bælte af mørke tyngdekrafts masser, roterende med uret rundt om Paradis.

14:1.8 (152.10) 7. En tredje rumzone - en semi-stille zone - som adskiller det yderste bælte af mørke tyngdekrafts masser fra de inderste kredsløb af de syv superuniverser.

14:1.9 (152.11) Havonas en milliard verdner er arrangeret i syv koncentriske kredsløb som umiddelbart omgiver Paradissatellitternes tre kredsløb. Der er i op mod femogtredive millioner verdner i Havonas inderste kredsløb og over tohundrede og femogfyrre millioner i det yderste, med rimelig forhold til de mellemliggende antal. Alle kredsløb er forskelligt, men alle er perfekt afbalanceret og fortræffeligt velorganiseret, og hver er gennemtrængt af den Uendelige Ånds specialiserede repræsentation, en af de Syv Kredsløbs Ånder. I tillæg til andre funktioner så koordinerer denne upersonlige Ånd ledelsen af de himmelske anliggender overalt i sit kredsløb.

14:1.10 (153.1) Havonas planetariske kredsløb er ikke over hinanden; disse verdner følger hinanden i en velordnet lineær procession. Centraluniverset hvirvler rundt om den stationære Paradis Ø i et stort plan, bestående af ti koncentriske stabiliseret enheder - Paradis sfærernes tre kredsløb og Havona verdnernes syv kredsløb. Fysisk betragtet, så er Havona og Paradis kredsløbene alle et og samme system; deres adskillelse er i anerkendelse af funktionalitet og administrativt.

14:1.11 (153.2) Tiden er ikke medregnet på Paradis; sekvensen af efterfølgende begivenheder er medfødt i forståelsen på dem som er central Øens indbyggere. Med tiden er relevant for Havona kredsløbene og for talrige væsener af både himmelsk og jordisk oprindelse, som opholder sig derpå. Hver Havona verden har sin egen lokale tid, bestemt af dets kredsløb. Alle verdner i et givet kredsløb har den samme års længde eftersom de ensartet svinger rundt om Paradis, og længden af disse planetariske år formindskes fra det yderste til det inderste kredsløb.

14:1.12 (153.3) Ud over omløbstiden i Havona, er der Paradis-Havona standard dag og andre tidsangivelser, som er bestemt på, og udsendt fra den Uendelige Ånds syv Paradis satellitter. Paradis-Havona standard dag er baseret på den tids længde, som kræves for de planetariske bopæle af det første eller inderste Havona kredsløb til at fuldføre en omdrejning rundt om Paradis Øen; og selvom deres hastighed er enorm, på grund af deres placering mellem de mørke tyngdekraft masser og det gigantiske Paradis, kræves der næsten et tusinde år for disse sfærer til at fuldføre deres kredsløb. I har uforvarende læst sandheden, da jeres øjne hvilede på udtalelsen ”En dag er som tusinde år med Gud, men som en vagt om natten.” En Paradis-Havona dag er lige akkurat syv minutter, tre og en ottendedel sekund mindre end et tusinde år af den nuværende skudårs kalender på Urantia.

14:1.13 (153.4) Denne Paradis-Havona dag er standard tidsmåling for de syv superuniverser, selvom hvert opretholder deres egen interne tidsstandard.

14:1.14 (153.5) I udkanten af dette store centralunivers, langt udover Havona verdnernes syvende bælte, cirkulerer der et utroligt antal af enorme mørke tyngdekrafts masser. Disse mangfoldige mørke masser er helt ulige til andre rum masser i mange henseender; selv i form er de meget forskellige. Disse mørke tyngdekrafts masser hverken tilbagekaster eller absorbere lys; de reagere ikke på fysisk-energi lys, og de omgiver og omslutter så fuldstændig Havona at de skjule det fra synet af selv nærved beboede universer i tid og rum.

14:1.15 (153.6) Det store bælte af mørke tyngdekrafts masser er delt i to lige elliptiske kredsløb ved hjælp af en enestående rum indtrængen. Det indvendige bælte drejer mod uret; det udvendige drejer med uret. Disse modsatrettede bevægelses retninger, sammenkoblet med de mørke massers ekstraordinære mængde, udligner effektivt tyngdekrafts linjer i Havona, at centraluniverset bliver en fysisk afbalanceret og perfekt stabiliseret skabelse.

14:1.16 (153.7) De mørke tyngdekraft massers indvendige procession er rørformet i indretning, bestående af tre cirkelrunde grupperinger. Et tværsnit af dette kredsløb ville vise tre koncentriske cirkler af næsten lige tæthed. Det ydre kredsløb af mørke tyngdekrafts masse er anbragt i en vinkelret formation, ti tusinde gange højere end det indre kredsløb. Det ydre kredsløbs op og ned diameter er halvtreds tusinde gange større end den tværgående diameter.

14:1.17 (154.1) Det mellemliggende rum som eksistere mellem disse to tyngdekrafts massers kredsløb er unik, idet intet som det findes lignende andet steds i hele det store univers. Denne zone er karakteriseret ved enorme bølge bevægelser af en op og nedgående natur og er gennemtrængt af kolossale energi aktiviteter af en ukendt slags.

14:1.18 (154.2) I vores opfattelse, så er der intet mage til centraluniversets mørke tyngdekrafts masser som vil karakterisere den fremtidige udvikling af de ydre rum niveauer; vi betragter disse vekslende processioner af formidable tyngdekraft-balanceret masser som enestående i mesteruniverset.