Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 156

15:4.1 (169.1) Selvom skabelse og universets organisation altid forbliver under de Uendelige Skabers og deres medarbejders kontrol, så fortsætter hele fænomenet i overensstemmelse med en forordnet teknik og i overensstemmelse til tyngdekrafts love for kraft, energi, og materie. Men der er tilknyttet noget mystik til rummets universelle kraft-ladning; vi forstår hele organisationen af de materielle skabelser fra den ultimatoniske fase og fremad, men vi forstår ikke helt ultimatonernes kosmiske forhistorie. Vi er overbevist om, at disse nedarvede kræfter har en Paradis oprindelse fordi de altid svinger gennem gennemtrængt rum i et nøjagtig gigantisk omrids af Paradiset. Selv om de ikke reagerer til Paradisets tyngdekraft, reagerer denne rummets kraft-ladning, forløberen til al materialisation, altid til tilstedeværelse af nedre Paradis, tilsyneladende går dets kredsløb ind og ud af det nedre Paradis center.

15:4.2 (169.2) Paradisets kraftorganisatorer forvandler rummets potens til urkraft og udvikler dette præmaterielle potentiale til den fysiske virkeligheds primære og sekundære energi manifestationer. Når denne energi opnår niveauer som reagerer på tyngdekraften, så indtræder styrkelederne på scenen med deres medarbejdere fra superuniversets administration og påbegynder deres uendelige manipulationer designet til at etablere de mangfoldige styrkekredsløb og energi kanaler i tidens og rummets universer. Således opstår fysisk materie i rummet, og så er scenen parat til indvielsen af universets organisation.

15:4.3 (169.3) Denne segmentering af energi er et fænomen, som aldrig er blevet løst af fysikerne i Nebadon. Deres største vanskelighed består i Paradisets kraftorganisatorer er relativt utilgængelige, for selv om de levende styrkeledere er kompetente til at behandle rum-energi, har de ikke det mindste begreb om oprindelse af de energier som de med så stor dygtighed og intelligens manipulerer.

15:4.4 (169.4) Paradisets kraftorganisatorer er stjernetågernes skabere; de er i stand til omkring deres rum tilstedeværelse, at igangsætte de kolossale kraftcykloner som, når de engang er startet, aldrig kan blive stoppet eller begrænset indtil altgennemtrængende kræfter mobiliseres til gavn for det endelige udseende af ultimatoniske enheder af materie i universet. Således er spiral og andre stjernetåger bragt i eksistens, moderhjulet for solens direkte oprindelse og deres forskellige systemer. I det ydre rum kan ses ti forskellige former for stjernetåger, faser af primær univers evolution, og disse enorme energi hjul havde den samme oprindelse som dem i de syv superuniverser.

15:4.5 (169.5) Stjernetåger varierer meget i størrelse og i det resulterende antal og samlet masse af deres stjerner og planetariske afkom. En soldannende stjernetåge lige nord for Orvontons grænser, men indenfor superuniversets rumniveau, har allerede givet oprindelse til omtrent fyrre tusinde sole, og moderhjulet kaster stadig sole af, hvoraf størstedelen er mange gange større end jeres. Nogle af det ydre rums større stjernetåger kan give oprindelse til op til et hundrede millioner sole.

15:4.6 (169.6) Stjernetåger er ikke direkte forbundet til nogle af de administrative enheder, som mindre sektorer eller lokaluniverser, selvom nogle lokaluniverser er blevet organiseret af bestanddelene fra en enkelt stjernetåge. Hvert lokalunivers omfatter præcis en hundredetusinde del af et superunivers samlede energiforbrug uden hensyn til forbindelse til stjernetågerne, for energi er ikke organiseret af stjernetåger - den er universelt distribueret.

15:4.7 (170.1) Det er ikke alle stjernetåger som giver sig af med sol tilblivelse. Nogle har bibeholdt kontrollen med mange af deres udskilte stjerne afkom, og deres spiralformet udseende er foranlediget af den kendsgerning, at deres sole passere ud ad stjernetågens arm i tæt formation men vender tilbage ad forskellige ruter, og derved gør det let at observere dem et sted, men sværere at se dem når de er vidt spredt på deres forskellige tilbagevendende ruter længere ude og væk fra stjernetågens arm. Der er ikke ret mange aktive soldannende stjernetåger i Orvonton på nuværende tidspunkt, selv om Andromeda, som ligger uden for det beboet superunivers er meget aktiv. Denne fjerntliggende stjernetåge er synlig til det blotte øje, og når I betragter den, stop da op og tænk over, at lyset som i ser, forlod disse fjerne sole for næsten en million år siden.

15:4.8 (170.2) Mælkevejens galakse er sammensat af et stort antal tidligere spiral og andre stjernetåger, og mange bibeholder stadig deres originale konfiguration. Men som et resultat af indre katastrofer og ydre tiltrækningskraft, har mange gennemgået en sådan deformation og omgruppering at disse enorme sammenhobninger er begyndt at fremstå som gigantiske lysende masser af flammende sole, ligesom den Magellanske Sky. Den kugleformede type stjernesværme er fremherskende i nærheden af Orvontons ydre grænser.

15:4.9 (170.3) De store stjernetåger i Orvonton bør betragtes som individuelle sammenhobninger af materie sammenlignelig til de separate stjernetåger som kan observeres i rum områderne uden for Mælkevejens galakse. Mange af de såkaldte stjerne skyer i rummet, består imidlertid, kun af gasformig materiale. Energi potentialet af disse stjernernes gasskyer er utrolig stor, og noget af det er samlet op af de nærmeste sole og genudsendt til rummet som sol udstråling.