Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 160

15:8.1 (175.4) Superuniversernes hovedkvarterssfærer er konstrueret således, at de kan fungere som effektive regulatorer af styrke og energi til deres forskellige sektorer, de tjener som fokus for retningsbestemmelse af energi til deres bestanddele, lokaluniverserne. De udøver en kraftig indflydelse på balancen og kontrollen af de fysiske energier som cirkulerer gennem organiseret rum.

15:8.2 (175.5) Yderligere regulerende funktioner er udført af superuniversets styrkecentre og fysiske kontrollører, levende og halvlevende intelligente væsener dannet for dette særlige formål. Disse styrkecentre og kontrollører er sværere at forstå; de lavere klasser er ikke viljebestemte, de besidder ikke vilje, de vælger ikke, deres funktioner er meget intelligente men tilsyneladende automatiske og er iboende deres højt specialiserede organisation. Superuniversets styrkecentre og de fysiske kontrollører tager sig af styring og den delvise kontrol af tredive energi systemer som udgør grativa området. De kredsløb af fysisk energi som administreres af styrkecentrene i Uversa kræver lidt over 968 millioner år for at fuldføre en omdrejning om superuniverset.

15:8.3 (175.6) Udviklende energi har substans; det har vægt, selvom vægt altid er relativ, afhængig af rotationshastighed, masse, og antityngdekraft. Masse i materie har tendens til forsinke hastigheden i energi; og den altid tilstedeværende hastighed af energi er svarende til: udgangshastigheden, minus forsinkelsen af massen som mødes undervejs, plus superuniversets levende energi kontrollørers regulerende funktion og den fysiske påvirkning af nærliggende meget opvarmet eller kraftigt ladede rumlegemer.

15:8.4 (175.7) Den universelle plan for vedligeholdelse af ligevægt mellem materie og energi gør det nødvendig hele tiden at danne og nedbryde de mindre materielle enheder. Universets Styrkeledere har evnen til at fortætte og tilbageholde, eller til at udvide og befri, varierende mængder af energi.

15:8.5 (175.8) Forudsat en forsinket indflydelse af tilstrækkelig varighed, ville tyngdekraften til sidst omdanne al energi til materie, hvis det ikke var for to faktorer: For det først, på grund af energi kontrollørernes antityngdekrafts indflydelse, og for det andet, fordi organiseret materie har en tendens til at gå i opløsning under visse betingelser, som findes i meget varme stjerner og under visse ejendommelige forhold i rummet nær de kraftige energiladede kolde legemer af fortættet materie.

15:8.6 (176.1) Når ophobning af masse bliver for stor og truer med at afbalancere energien, at tømme de fysiske styrkekredsløb, så intervenere de fysiske kontrollører medmindre tyngdekraftens egen fortsatte tendens til at overmaterialisere energi bliver overvundet ved forekomsten af en kollision mellem rummets døde giganter, for på denne måde i et øjeblik fuldstændig at sprede tyngdekraftens akkumulerede ophobninger. I disse kollisions episoder konverteres enorme mængder af materie pludselig til den sjældneste form for energi, og kampen for universel ligevægt begynder på ny. Efterhånden bliver de større systemer stabiliseret, bliver fysisk bragt i orden, og svinges ind i superuniversernes balancerede og etablerede kredsløb. Efterfølgende denne begivenhed vil der ikke opstå flere kollisioner eller andre ødelæggende katastrofer i sådanne etablerede systemer.

15:8.7 (176.2) Under tiden med overskydende energi er der styrkeforstyrrelser og varme svingninger ledsaget af elektriske manifestationer. I tider med energi underskud øger materiens tendens til at akkumulere, fortætte, og til at komme ud af kontrol i de meget fintfølende balancerede kredsløb, hvilket resulterer i tidevand eller kollision regulering som hurtigt genoprette balancen mellem cirkulerende energi og mere specifikt stabiliserede materie. At forudberegne og på anden måde at forstå den sandsynlige adfærd fra de flammende sole og de mørke rum øer er en af opgaverne af de himmelske stjerneobservatører.

15:8.8 (176.3) Vi er i stand til at identificere de fleste af de love, der styrer universets ligevægt og til at forudsige meget angående universets stabilitet. I praksis, så er vores prognoser pålidelige, men vi er altid konfronteret med visse kræfter som ikke fuldt ud følger de love vi kender for energikontrol og materiens adfærd. Forudsigeligheden af alle fysiske fænomener bliver i stigende grad sværere efterhånden som vi bevæger os udad i universerne fra Paradis. Når vi passerer udover grænserne af Paradisherskernes personlig administration, er vi konfronteret med stigende manglende evne til at beregne i overensstemmelse med etableret standarder og erhvervet erfaring i forbindelse med observationer som udelukkende har at gøre med fysiske fænomener af de nærliggende astronomiske systemer. Selv i de syv superuniversers verdener, lever vi i midten af kraft handlinger og energi reaktioner som gennemtrænger alle vores domæner og strækker sig i forenet ligevægt ud gennem alle regioner i det ydre rum.

15:8.9 (176.4) Jo længere ud vi går, mere sikkert er det, at vi møder disse varierende og uforudsigelige fænomener som er så usvigelig karakteristisk for den Absolutte og de erfaringsmæssige Guddommes uudgrundelige tilstedeværende udøvelse. Og disse fænomener må være tegn på en eller anden universel overkontrol af alle ting.

15:8.10 (176.5) Superuniverset Orvonton er tilsyneladende nu ved at nedtrappe; de ydre universer synes uden fortilfælde at optrappe hvad angår fremtidige aktiviteter; central universet Havona er evigt stabiliseret. Tyngdekraft og fraværet af varme (kulde) organiserer og holder materien sammen; varme og antityngdekraft forstyrrer materien og spreder energi. De levende styrkeledere og kraftorganisatorerne er hemmeligheden bag den specielle kontrol og intelligente styring af de endeløse transformationer af universets tilblivelse, afvikling, og genskabelse. Stjernetåger kan spredes, sole brænde ud, systemer forsvinde, og planeter gå til grunde, men universerne går ikke i stå.