Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 18

0:5.1 (8.1) Personlighed er et niveau af guddommeliggjort virkelighed og strækker sig fra højere sinds aktivisering niveau af dødelige og mellemvæsenernes tilbedelse og klogskab op igennem det morontielle og åndelige til opnåelsen af personlighedens endeligheds status. Dette er den evolutionære opstigning af dødelig- og beslægtede væseners personligheder, men der er talrige andre ordner af personligheder i universet.

0:5.2 (8.2) Virkeligheden er underlagt universets ekspansion, personligheden til infinite forandringer, og begge er i stand til næsten ubegrænset Guddoms koordinering og evig stabilisering. Mens den ikke personlige virkeligheds kapacitet til transformation er afgørende begrænset, så kender vi ingen begrænsninger for den progressive udvikling af personlighedens virkeligheder.

0:5.3 (8.3) På opnået erfaringsmæssige niveauer er alle personligheds klasser eller værdier forbindende og endda medskabende. Selv Gud og mennesket kan sameksistere i en forenet personlighed, som er så fortræffeligt demonstreret i den nuværende Kristus Michael status — Menneskesøn og Gudesøn.

0:5.4 (8.4) Alle underinfinite klasser og faser af personlighed er opnåelig tilknyttet og er potentielt medskabende. Det førpersonlige, det personlige, og det overpersonlige er alle sammenkædet af gensidigt potentiale af koordineret opnåelse, progressiv præstation og medskabende evne. Men det upersonlige forvandler sig aldrig direkte til det personlige. Personlighed er aldrig spontant; det er gaven fra Paradisfaderen. Personlighed er lagt ovenpå energi, og det er kun forbundet med levende energi systemer; identitet kan være forbundet med ikke levende energimønstre.

0:5.5 (8.5) Den Universelle Fader er hemmeligheden af personlighedens virkelighed, af overdragelsen af personlighed, og personlighedens skæbne. Den Evige Søn er den absolutte personlighed, hemmeligheden af åndelig energi, morontia ånder, og perfekte ånder. Samforeneren er ånd-sind personligheden, kilden af intelligens, fornuft, og det universelle sind. Men Paradisøen er upersonlig og ekstra åndelig, værende essensen af den universets krop, kilden og center af fysisk stof, og det absolutte mestermønster af universets materielle virkelighed.

0:5.6 (8.6) Disse egenskaber som kendetegner den universel virkelighed er manifesteret i Urantia menneskernes oplevelse og erfaring på følgende niveauer:

0:5.7 (8.7) 1. Krop. Menneskets materielle og fysiske organisme. Den levende elektro-kemisk mekanisme af dyrisk natur og oprindelse.

0:5.8 (8.8) 2. Sind. Den tænkende, opfattende, og følende mekanisme af menneskets organisme. Den totale bevidste og ubevidste oplevelse. Intelligensen forbundet med det følelsesmæssige liv strækker sig opad gennem tilbedelse og klogskab til åndeniveau.

0:5.9 (8.9) 3. Ånd. Den guddommelige ånd der er iboende i det menneskelige sind — Tankeretteren. Denne udødelige ånd er førpersonlig — ikke en personlighed, selvom den bestemt til at blive en del af den overlevende dødelige skabnings personlighed.

0:5.10 (8.10) 4. Sjæl. Menneskets sjæl er en erfaringsmæssig erhvervelse. Når en dødelig skabning vælger "at gøre den himmelske Faders vilje,” bliver den iboende ånd fader til en ny virkelighed i menneskets erfaring. Det dødelige og materielle sind er moderen af denne samme fremkommende virkelighed. Substansen af denne nye virkelighed er hverken materiel eller åndelig—den er morontiel. Dette er den opdukkende og udødelige sjæl der er bestemt til at overleve den jordiske død og som påbegynder opstigningen til Paradiset.

0:5.11 (9.1) Personlighed. Det dødelige menneskes personlighed er hverken krop, sind, eller ånd; det er heller ikke sjælen. Personligheden er den ene uforanderlige virkelighed i en ellers altid forandrende skabnings erfaring; og den forener alle andre associerede faktorer af individualitet. Personligheden er den enestående overdragelse som den Universelle Fader påfører de levende og tilhørende energier af stof, sind, og ånd, og som overlever sammen med den morontielle sjæls overlevelse.

0:5.12 (9.2) Morontia er et udtryk, der refererer til et umådelig bredt niveau som ligger mellem det materielle og det åndelige. Det kan betegne personlige eller upersonlige virkeligheder, levende eller ikke levende energier. Det morontielle klæde er åndelig; dets islæt er fysisk.