Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 184

5. Kredsløbenes syv ånder

Оглавление

17:5.1 (202.4) Havona kredsløbenes Syv Ånder udgør tilsammen den Uendelige Ånd og de Syv Mesterånders upersonlige repræsentation på centraluniversets syv kredsløb. De er Mesteråndernes tjenere og samlede efterkommere. Mesterånderne tilvejebringer en distinkt og diversificeret administrativ individualitet i de syv superuniverser. Gennem disse ensartede Ånder i Havona kredsløbs er det muligt for dem at give centraluniverset en forenet, ensartet og koordineret åndelig overvågning.

17:5.2 (202.5) Hver og en af Kredsløbenes Syv Ånder er begrænset til at gennemtrænge et enkelt Havona kredsløb. De har intet direkte at gøre med det styre som udgår fra Dagenes Evige, herskerne på de enkelte Havona verdener. Men de er i samarbejde med de Syv Højeste Udøvere og de synkroniserer med den Højeste Væsens tilstedeværelse i centraluniverset. Deres arbejde er helt begrænset til Havona.

17:5.3 (203.1) Disse kredsløbs Ånder tager kontakt med dem som besøger Havona gennem deres personlige efterkommere, tredje gradens supernafer. Mens Kredsløbs Ånderne er sameksisterende med de Syv Mesterånder, fik deres funktion med at skabe tredje gradens supernafer ikke nogen større betydning indtil de første pilgrimme fra tiden ankom til det yderste Havona kredsløb i Grandfandas dage.

17:5.4 (203.2) Når I rykker fremad fra kredsløb til kredsløb i Havona, vil i lære om Kredsløbenes Ånder, men i kommer ikke til at have personlig omgang med dem, selvom I personlig kan nyde, og kan genkende, den upersonlige tilstedeværelse af deres åndelige indflydelse.

17:5.5 (203.3) Kredsløbenes Ånder forholder sig til de indfødte beboere i Havona på samme måde som Tankeretterne forholder sig til de dødelige væsener som bebor verdnerne i de evolutionære universer. Ligesom Tankeretterne er Kredsløbs ånderne upersonlige, og de forener sig med Havona væseners perfekte sind næsten på samme måde som den Universelle Faders upersonlige ånder bebor de dødelige menneskers finitte sind. Men Kredsløbenes Ånder bliver aldrig en bestående del af Havona personlighederne.

Urantia Bogen

Подняться наверх