Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 192

18:3.1 (209.3) Når tidens dødelige gradueres fra uddannelsesverdnerne som omgiver hovedkvarteret i et lokalunivers og forfremmes til undervisningssfærerne i deres superunivers så har de i åndelig henseende udviklet sig til det punkt, hvor de kan genkende og kommunikere med disse avancerede verdeners høje åndelige herskere og ledere, herunder Dagenes Ældste.

18:3.2 (209.4) Dagenes Ældste er alle dybest set identiske; de åbenbarer Treenighedens kombinerede karakter og forenende natur. De besidder individualitet og er forskellige i personlighed, men de skiller sig ikke ud fra hverandre så som de Syv Mesterånder gør. De sørger for det ensartede lederskab i de syv superuniverser, som i øvrigt adskiller sig fra hverandre, da hvert og et er en særskilt, adskilt og unik skabelse. De Syv Mesterånder er forskellige af natur og egenskaber, men Dagenes Ældste, de personlige herskere over superuniverserne, er alle ensartet og superperfekte efterkommere af Paradistreenigheden.

18:3.3 (209.5) De Syv Mesterånder i det høje bestemmer deres respektive superuniversers karakter, men Dagenes Ældste dikterer administrationen af disse samme superuniverser. De lægger administrativ ensartethed ovenpå den skabende mangfoldighed og sikre helhedens harmoni trods de mange underliggende skabelsesforskelle i de syv segmentgrupperinger i storuniverset.

18:3.4 (209.6) Dagenes Ældste blev alle Treenigede samtidigt. De repræsenterer begyndelsen på registreringen af personligheder i universernes univers, deraf deres navn — Dagenes Ældste. Når I når Paradiset og søger i de skriftlige optegnelser over altings begyndelse vil i finde at den første indskrivning i sektionen for personligheder er berettelsen om treeniggørelsen af disse enogtyve Dagenes Ældste.

18:3.5 (209.7) Disse høje væsener regerer altid i grupper af tre. Der findes mange faser af aktivitet i hvilken de arbejder som individer, og andre i hvilken to som helst af dem kan fungere, men i de højere sfærer af deres administration må de virke sammen. De forlader aldrig personlig deres beboelsesverdner, men det behøves de heller ikke at gøre, for disse verdener er superuniversernes fokus for afspejlingens vidtstrakte system.

18:3.6 (209.8) De personlige beboelser for hver gruppe af tre af Dagenes Ældste er beliggende ved det åndelige polaritetspunkt på deres hovedkvarterssfærer. En sådan sfære er inddelt i halvfjerds administrative sektorer og har halvfjerds delhovedstæder i hvilken Dagenes Ældste indimellem opholder sig.

18:3.7 (210.1) Når det gælder styrke, omfang af autoritet og retslig juridisk udstrækning så er Dagenes Ældste de mest kraftfulde og mægtigste af alle direkte herskere i tidens og rummets skabelser. I hele det vidtstrakte universernes univers er de alene de eneste som er udstyret med den højeste beføjelse af afsluttende udøvende dom vedrørende evig udslettelse af viljevæsener. Og alle tre Dagenes Ældste må tage del i den afsluttende afgørelse i et superunivers højeste domstol.

18:3.8 (210.2) Bortset fra Guddommene og deres medarbejdere i Paradiset så er Dagenes Ældste de mest perfekte, mest alsidige og mest guddommeligt begavet herskere i hele tidens og rummets eksistens. De er tilsyneladende superuniversernes højeste herskere, men de har ikke erfaringsmæssig opnået denne ret til at herske og er derfor bestemt til engang at blive afløst af det Højeste Væsen, en erfaringsmæssig suveræn, hvis stedfortræder de uomtvisteligt kommer til at blive.

18:3.9 (210.3) Det Højeste Væsen opnår gennem erfaringsmæssig tjeneste overherredømme i de syv superuniverser præcis som en Skabersøn erfaringsmæssig fortjener overhøjheden i et lokalunivers. Men under den nuværende tidsalder, hvor den Højestes udvikling er uafsluttet, varetager Dagenes Ældste den koordinerede og perfekte administrative overvågning af de evolutionære universer i tid og rum. Original visdom og individuelt initiativ kendetegner alle Dagenes Ældstes påbud og afgørelser.