Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 248

3. Den uendeliges ånds personlige assistenter

Оглавление

24:3.1 (268.1) Vi har ingen autentisk viden om tiden eller måden for skabelsen af de Personlige Assistenter. Deres antal må være legioner, men det er ikke registreret i Uversa. Baseret på konservative beregninger på vores viden om deres arbejde, vover jeg at antage deres antal til flere billioner. Vi er af den opfattelse at den Uendelige Ånd ikke har nogen begrænsninger med hensyn til antallet vedrørende skabelsen af Personlige Assistenter.

24:3.2 (268.2) Den Uendelige Ånds Personlige Assistenter eksisterer udelukkende for at assistere Guddommens Tredje Persons tilstedeværelse i Paradiset. Selvom de er knyttet direkte til den Uendelige Ånd og lokaliseret på Paradiset, bevæger de sig som lynglimt til og fra selv de yderste dele i skabelsen. Hvorhen Samskaberens kredsløb end strækker sig. der kan disse Personlige Assistenter fremtræde for at udøve den Uendelige Ånds påbud. De gennemkrydser rummet stort set på samme måde som de Enlige Budbringere, men de er ikke personer i samme forstand som budbringerne er det.

24:3.3 (268.3) De Personlige Assistenter er alle lige og identiske; de udviser ingen individuelle differentiering. Selvom den Uendelige Ånd ser på dem som sande personligheder, så er det svært for alle andre at anse dem som virkelige personer; de manifesterer ingen åndetilstedeværelse for andre åndevæsener. Væsener med paradisoprindelse er altid bevidste om, når disse Assistenter er i nærheden, men vi opfatter ingen personlighedstilstedeværelse. Fraværet af en sådan tilværelsesform gør dem omtvisteligt endnu mere nyttige for Guddommens Tredje Person.

24:3.4 (268.4) Af alle de åbenbarede klasser af åndevæsener, som har deres oprindelse i den Uendelige Ånd er de Personlige Assistenter næsten de eneste som I ikke møder under jeres indadgående opstigning til Paradiset.

Urantia Bogen

Подняться наверх