Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 252

7. Oprindelsen af de gradueredes vejledere

Оглавление

24:7.1 (270.8) Selvom evolutionen ikke hører til ordningen i centraluniverset, mener vi, at de Gradueredes vejledere er de perfekte eller mere erfarne medlemmer af en anden klasse af væsener i centraluniverset, nemlig Servitalerne i Havona. De Gradueredes Vejledere viser en så omfattende sympati og en sådan evne af forståelse for de opstigende væsener, at vi er overbevist om, at de har opnået denne kultur gennem virkelig tjeneste i superuniversernes verdner som Havona servitalerne for universel tjeneste. Hvis denne indsigt ikke er korrekt, hvordan kan vi så forklare at de ældre eller mere erfarne servitaler vedvarende forsvinder?

24:7.2 (271.1) En servital er længe fraværende fra Havona på opgave i et superunivers, og han har haft mange sådanne opgaver tidligere. Han vender hjem og bevilges privilegiet af ”personlig kontakt” med Paradisets Centrale Lysstyrke, omfavnes af de Lysende Personer og forsvinder ud af sine åndelige kammeraters åsyn uden nogensinde på ny at åbenbare sig blandt sine egne.

24:7.3 (271.2) En Havona servital kan nyde talrige guddommelige omfavnelser, ved tilbagekomsten fra superuniverstjeneste, og fremkommer derfra kun som en ophøjet servital. At erfare den lysende omfavnelse indebærer ikke nødvendigvis at servitalen må forvandles til en Gradueredes Vejleder, men næsten en fjerdedel af dem som modtager den guddommelige omfavnelse vender aldrig tilbage til tjeneste.

24:7.4 (271.3) Der forekommer i de høje registre en rækkefølge af optegnelser som denne:

24:7.5 (271.4) ”Og servital nummer 842.842.682.846.782 i Havona, opkaldt Sudna, kom over fra superuniverstjeneste, blev modtaget i Paradiset, kendte Faderen, gik ind i den guddommelige omfavnelse og findes ikke.”

24:7.6 (271.5) Når en sådan optegnelse optræder i registret er livsforløbet for denne servital afsluttet. Men efter tre øjeblikke (noget mindre end tre dage af jeres tid) fremtræder en nyfødt Gradueredes Vejleder ”spontant” på det ydre kredsløb i Havona universet. Og antallet af Gradueredes Vejledere, med forbehold for en ubetydelig forskel, som uden tvivl berører dem som befinder sig i overgang, er eksakt det samme som antallet af forsvundne servitaler.

24:7.7 (271.6) Der findes yderligere en årsag for antagelsen af, at de Gradueredes Vejledere er udviklede Havona servitaler, og det er den ufejlbarlige tendens hos disse vejledere og deres medarbejdende servitaler til at danne nogle usædvanlige stærke bånd til hinanden. Den måde, hvorpå disse tilsyneladende forskellige klasser af væsener forstår og sympatiserer med hinanden er helt uforklarligt. Det er opfriskende og inspirerende at bevidne deres gensidige hengivenhed.

24:7.8 (271.7) De Syv Mesterånder og de med dem tilknyttede Syv Højeste Styrkeledere er personlige opbevaringssteder af henholdsvis sindspotentialet og styrkepotentialet hos det Højeste Væsen som denne endnu ikke personligt benytter. Når disse medarbejdere i Paradiset samarbejder for at skabe Havona servitaler bliver disse som følge heraf involveret i visse faser af Højesteheden. Havona servitalerne er således i selve virkeligheden en afspejling i det fuldkomne centralunivers af visse evolutionære potentialer i tidens og rummets domæner, hvilket alt afsløres, når en servital undergår forvandling og genskabelse. Vi mener, at denne forvandling sker som reaktion til den Uendelige Ånds vilje, og at han utvivlsomt virker på vegne af den Højeste. De Gradueredes Vejledere skabes ikke af det Højeste Væsen, men vi formoder alle, at den erfaringsmæssige Guddom på en eller anden måde er involveret i de hændelser som bringer disse væsener ind i tilværelsen.

24:7.9 (271.8) Det Havona som de opstigende dødelige nu rejser gennem adskiller sig i mange henseender fra centraluniverset sådan som det var før Grandfandas tid. De dødelige opstigendes ankomst til kredsløbene i Havona igangsatte gennemgribende forandringer i den centrale og guddommelige skabelsens organisation, forandringer utvivlsomt indledt af det Højeste Væsen - de evolutionære væseners Gud - som reaktion på ankomsten af den første af hans erfaringsmæssige børn fra de syv superuniverser. Fremkomsten af de Gradueredes Vejledere sammen med skabelsen af tredje gradens supernafer, er betegnende på at disse udførelser er af Gud den Højeste.

24:7.10 (272.1) [Præsenteret af en Guddommelig Rådgiver fra Uversa.]

Urantia Bogen

Подняться наверх